Sundhedsvaesnets ressourcer kan bruges bedre

Ved at reducere spild kan vi øge kvalitet og patientsikkerhed for borgere og patienter. Det bekraefter erfaringer fra et projekt i Sønderborg Kommune om kvalitet og forenkling af dokumentation.

Det er naeppe gået nogen laesers naese forbi, at sundhedsvaesenet er under pres. Der mangler arbejdskraft, og naesten dagligt er der historier i medierne om, hvordan det påvirker ventetider, arbejdsmiljø og patientsikkerhed.

Det er en ond cirkel, for når vi mangler arbejdskraft, slider det på de medarbejdere, der allerede knokler i sundhedsvaesenet. Det får flere til at skifte fag, gå ned i tid eller søge mod lande som f.eks. Norge. Og der er ikke lys for enden af tunnelen. I de kommende år vil stadig flere patienter søge behandling i sundhedsvaesenet. Vi kan ikke klare problemerne ved at gøre mere af det samme.

I forbindelse med udpegningen af medlemmer til Kommission for robusthed i sundhedsvaesenet sagde sundhedsminister Magnus Heunicke: »Vi har massive udfordringer med rekruttering og fastholdelse i vores sundhedsvaesen. Det kraever handling på flere indsatsområder, så vi sikrer mere sundhedsog plejepersonale med mere tid til kerneopgaven.«

Vi er helt enige: Vi har massive udfordringer, og der må handles.

Mange indsatser skal bringes i spil, hvis vi skal løse de komplekse udfordringer. I kommissoriet for robusthedskommissionen står der, at den skal »komme med anbefalinger til smartere opgaveløsning gennem systemer og teknologier, der nedbringer bureaukrati og giver mere tid og bedre rum til at løse kerneopgaven«.

Vi vil i denne kronik pege på potentialet ved ikke kun at se på smartere opgaveløsning, men ved at fjerne alle de opgaver, der ikke (laengere) giver vaerdi.

Det handler ikke om at spare.

Det handler om at bruge tiden på det, der reelt skaber vaerdi for borgere og patienter. Om at gøre det rigtige første gang. Og om at bruge tiden på det vigtige og skabe en kultur baseret på tillid, ikke på kontrol.

Ifølge OECD går 12 pct. af sundhedsvaesenets udgifter til at håndtere fejl, spild og skader. Vi har allerede gode metoder til at laere af fejl og skader, f.eks. gennem indberetning af utilsigtede haendelser, som kan saettes i spil. Der er også stigende opmaerksomhed på behovet for at uddrage laering af det, som går godt.

Spild har det derimod med at gå under radaren. Det kan f.eks. vaere uhensigtsmaessige arbejdsgange, der er udviklet over tid, fordi der er bygget mere og mere på, uden at man husker at stoppe op og se på, om der er noget, det ikke laengere giver mening at gøre.

Vi ser spild som de handlinger, rutiner og arbejdsgange, der ikke giver vaerdi for patienten eller borgeren, hverken direkte eller indirekte, og som måske ovenikøbet udgør en risiko.

Når der skal reduceres spild og bureaukrati i sundhedsvaesenet, peges der ofte på strukturer og prioriteringer, mens vi overser potentialet i at se på processerne i det daglige arbejde. Men vi har grund til at tro, at det er stort. Vi bør derfor have et langt større fokus på at sikre gode processer, at implementere i bund og endelig at fjerne det processuelle og organisatoriske spild.

Potentialet for at nedbringe spild er tydeligt i et netop afsluttet projekt i Sønderborg Kommune, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed var samarbejdspartner i. Projektet ”Forenkling og kvalitet styrker omsorg og naervaer for borgeren” er et af flere projekter, der i 2020 blev tildelt midler fra finansloven til at udvikle og afprøve nye, innovative veje til at styrke omsorg og naervaer for borgere i aeldreplejen.

En del af opdraget var at se på, hvordan man kunne reducere unødvendige dokumentationskrav og derved frigive mere tid til borgerne.

I Sønderborg Kommune har de haft modet til at gå sig selv efter i sømmene. De har turdet spørge sig selv: Hvad er det mindste, vi kan nøjes med at dokumentere? Og de har spurgt sig selv, hvorfor de dokumenterer. De er blevet bevidste om, hvad de gør, og hvorfor de gør det.

Da medarbejderne først gik i gang, opdagede de, at dokumentation ikke bare er dokumentation. Det handler i høj grad også om kommunikation og koordinering, og undervejs i arbejdet har de både arbejdet med processer, kultur og arbejdsgange.

Det har bl.a. ført til, at 92 papirskemaer er udgået, maengden af interne beskeder er halveret, og at vaesentligt faerre medarbejdere bruger tid på at laese eksterne beskeder (korrespondancer) og udsøge aendringer i Faelles Medicinkort. I samarbejde med leverandøren af den elektroniske omsorgsjournal er 10 digitale arbejdsgange gentaenkt, redesignet og forbedret. Det sparer medarbejderne for tid og frustrationer og minimerer risikoen for fejlindtastninger.

Ved at undersøge arbejdsgangene og inddrage medarbejderne er der skabt bevidsthed om barrierer, der ikke var synlige før. Medarbejderne havde f.eks. en antagelse om, at det ville skade relationen og naervaeret, hvis de dokumenterede hos borgerne.

Den antagelse blev undersøgt, og det viste sig, at borgerne intet problem havde med, at medarbejderne tog tablet eller computer frem hos dem.

Faktisk gav det dem en tryghed, at de vidste, hvad der blev skrevet, og de var glade for at blive involveret undervejs. Det mindsker samtidig risikoen for fejl, at medarbejderne dokumenterer på stedet.

Der er arbejdet med en grundlaeggende kulturaendring i Sønderborg Kommune, hvor der nu er tillid til, at alle gør det, der er planlagt hos borgeren. Der skal således kun dokumenteres eller gives besked, hvis der er en afvigelse fra de planlagte handlinger, som naeste vagt skal reagere på. Alt dette er med til at skabe mere tid til – og hos – borgerne. Der dokumenteres som en del af kerneopgaven, men kun når det i sidste ende har vaerdi for borgeren.

Det er respekt for både borgere, patienter og sundhedspersonalets tid at prioritere en oprydning som den, Sønderborg Kommune har gennemført. Saerligt i en tid, hvor der mangler arbejdskraft. Vi ønsker alle at bruge tiden rigtigt. Det giver større arbejdsglaede, og det kommer borgerne til gode.

Det er en tilgang, som også giver mening andre steder i sundhedsvaesenet. Eksempelvis har laeger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle gennem mange år udtrykt frustration over krav til dokumentation, som det har vaeret svaert at se en umiddelbar mening med, og som desuden var tidskraevende. Dokumentationsaktiviteter skal have et klart formål som f.eks. at forbedre behandling og pleje, og det er afgørende, at de indtastede data kommer i spil i dagligdagen. Ellers er der en stor risiko for, at de de facto er spild.

Spild har det derimod med at gå under radaren. Det kan f.eks. vaere uhensigtsmaessige arbejdsgange, der er udviklet over tid, fordi der er bygget mere og mere på, uden at man husker at stoppe op og se på, om der er noget, det ikke laengere giver mening at gøre.

Vi ved godt, at manglen på arbejdskraft ikke er løst med dette. Men potentialet i at reducere spild viser samtidig, at det – sammen med andre indsatser som f.eks. øget digitalisering – kan medvirke til at løse de udfordringer, sundhedsvaesenet står over for. Eksemplet fra Sønderborg Kommune er ikke enestående, og spildet kan og skal reduceres i hele sundhedssektoren.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har netop udgivet et katalog med erfaringer og indsatser fra projektet i Sønderborg Kommune, som forhåbentlig kan tjene til inspiration for andre på social- og sundhedsområdet, der ønsker at arbejde med forenkling og kvalitet af dokumentation og derved skabe mere tid og naervaer for borgere og patienter. Vi kan lige så godt bygge videre på hinandens viden og erfaringer. Alt andet vil vaere spild.