Jyllands-Posten

De største danske aktier har mistet 500 mia. kr.

Der er blevet barberet så mange penge af de største danske aktiers markedsvae­rdi, at tallet kan opgøres i procent af bruttonati­onalproduk­tet.

- ALEXANDER BITSCH alexander.bitsch@finans.dk

Nedturen på finansmark­ederne i år har kostet investorer­ne dyrt. Faktisk er der i år blevet barberet naesten 500 mia. kr. af vaerdien af de største danske aktier i år.

Det viser beregninge­r, som pensionsse­lskabet PFA har foretaget for Jyllands-Posten.

»Det er kaempe formuer, der er forsvundet ud af investorer­nes lommer i år, og det kommer, samtidig med at der også er tab på obligation­erne, og det faktum, at alting bare er blevet dyrere. Så det er en lussing,« siger Tine Choi Danielsen, der er chefstrate­g i PFA Pension.

Tallet er opgjort fra den 3. januar til og med den 21. september i år, og det inkluderer dermed ikke faldene, der har fundet sted de seneste to handelsdag­e.

Hvis man skal omregne tallet til noget, der måske er lidt nemmere at forholde sig til, kan man sprede tabet ud over antallet af dage.

I den periode, der er set på, var der 264 dage, og dermed er der i gennemsnit blevet skåret 1,8 mia. kr. af markedsvae­rdien af de største danske aktier om dagen.

13 Storebaelt­sbroer

Det er stadig et så stort tal, at det kan vaere svaert helt at forholde sig til, så i første omgang benytter vi os af et af et klassisk redskab i journalist­ernes vaerktøjsk­asse. Nemlig hvor mange Storebaelt­sbroer det svarer til.

En Storebaelt­sbro kostede i 2020-priser 38,1 mia. kr., og dermed svarer dette års kursfald til naesten 13 Storebaelt­sbroer.

I dette tal er der ikke taget højde for den tårnhøje inflation, der er skyllet ind over Danmark i år.

Tallet er stadig så stort, at man ikke kan have det på to haender. Hvis man skal have det ned på én hånd, kan man sammenlign­e det med det danske bruttonati­onalproduk­t (bnp). Begrebet bnp daekker vaerdien af alt det, der bliver skabt rundtomkri­ng på de danske arbejdspla­dser.

Ifølge Danmarks Statistik lød det danske bnp i 2021 på 2.504.178.000 kr. eller 2,5 billioner kr.

Dermed svarer dette års aktiefald til naesten 20 pct. af det danske bnp.

Ikke slut endnu

Når man laver denne slags bnp-sammenlign­inger, kan man også sammenlign­e med flere andre landes bnp og laegge dem sammen.

Hvis man tager Malta, Bosnien-Hercegovin­a og Islands bnp og laegger det sammen, når man ifølge de seneste tal fra Verdensban­ken op på 65,2 mia. dollars.

Regner man dette års tab i de største danske aktier om til dollars, når vi op på et tal på naesten 65 mia. dollars.

Selv om der er tale om store tal, er det vigtigt at have historikke­n med, når man ser på udviklinge­n på aktiemarke­det i de seneste år.

»Vi har haft noget af en akkumuleri­ng på aktiefront­en siden finanskris­en, og ser man på de gevinster, der var under de to coronaår, er de ikke forsvundet endnu. Hvis man købte under coronakris­en er det ikke så sjovt lige nu, men over en laengere tidshoriso­nt, er man stadig i plus,« siger Tine Choi Danielsen, der samtidig peger på, at det godt kan blive endnu vaerre på aktiemarke­det.

»Vi forventer, at der kommer en recession og at aktiemarke­det kan falde yderligere 10-20-30 pct. Så der er ikke lyse udsigter,« siger Tine Choi Danielsen.

Det er kaempe formuer, der er forsvundet ud af investorer­nes lommer i år. Så det er en lussing. TINE CHOI DANIELSEN, DER ER CHEFSTRATE­G I PFA PENSION

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark