OECD: Europa bliver den store taber i 2023
Verdensøkonomien styrer ikke mod en recession.
Få ord bliver i dette efterår brugt så flittigt som »recession«.
Imidlertid optraeder det kun én gang i den netop offentliggjorte prognose fra industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD.
Nok har verdensøkonomien det skidt, men den har ikke kurs mod recession.
Den globale økonomiske vaekst vil falde fra 5,8 pct. i fjor til 3,0 pct. i år og 2,2 pct. naeste år.
USA vil se vaeksten falde fra 5,7 pct. i fjor til 1,5 pct. i år og blot 0,5 pct. naeste år. Dermed bevaeger verdens største økonomi på kanten af stagnation.
Negative er også perspektiverne for eurolandene, hvor vaeksten ventes at falde fra 5,2 pct. i fjor til 3,1 pct. i år og blot 0,3 pct. naeste år.
Faktisk har OECD intet positivt at sige om den økonomisk udvikling i Europa.
»Samlet set kan de økonomisk-politiske chok reducere vaeksten i de europaeiske økonomier med over 1,25 procentpoint i 2023 i forhold til basisscenariet og øge inflationen med over 1,5 procentpoint. Dette vil skubbe mange lande ind i recession i hele 2023. Vaeksten vil også blive svaekket i 2024,« skriver OECD i prognosen.
Inflationen er blandt de faktorer, der gør Europa til den helt store taber i OECDprognosen.
Når det gaelder eurolandene, vil inflationen stige fra 2,6 pct. i fjor til 8,1 pct. i år og kun falde behersket til 6,2 pct. naeste år. Endnu vaerre tegner billedet sig i Tyskland, hvor inflationen ventes at blive 7,5 pct. naeste år.
Tyskland i tilbagegang
I det hele taget står Tyskland til at blive den af verdens store økonomier, der står til at ville få den største økonomiske tilbagegang.
I fjor var vaeksten i Europas største økonomi på 2,6 pct., men den falder i år til 1,2 pct., og naeste år går Tyskland i recession med en forventet vaekst på ÷0,7 pct. – det største tilbageslag blandt G20landene, bortset fra Rusland.
Hvad 2023 angår, hører OECD’s faktisk til de mere optimistiske.
I den nyeste prognose fra amerikanske Citigroup, offentliggjort for få dage siden, forventes vaeksten i Tyskland naeste år at blive ÷1,8 pct., hvilket traekker hele Euroland i recession med en forventet vaekst på ÷0,4 pct.
Er der uenighed om de økonomiske perspektiver og dybden af den igangvaerende opbremsning, er der til gengaeld enighed om, at centralbankerne i de kommende kvartaler vil fortsaette de forcerede rentestigninger.
I 2. kvartal 2023 vil den ledende rente i USA nå 4,5 pct. I Storbritannien vil den ligge en anelse lavere på 4,25 pct. og i eurolandene et nøk lavere på 4,0 pct.
Der bliver tale om en delikat balancegang, mener OECD, fordi renteaendringer som tommelfingerregel tager et års tid om at forplante sig ned gennem samfundsøkonomien. Derfor indebaerer den aktuelle serie af renteforhøjelser en betydelig risiko for at fremkalde en hårdere økonomisk opbremsning end tilsigtet.
»Der vil vaere behov for omhyggelig overvågning for at beskytte mod risikoen for, at de ledende renter strammes for meget eller i laengere tid end nødvendigt for at nedbringe inflationen,« betoner OECD.
Et blandt mange usikkerhedsmomenter i det kommende år er de hjaelpepakker, der gennemføres i mange lande for isaer at mildne effekten af energiprischokket. Ofte er der tale om tiltag på mere end 2 pct. af bruttonationalproduktet (bnp).
»Kortsigtede foranstaltninger til at afbøde fald i levestandarden skal vejes op mod nødvendigheden af at undgå en yderligere vedvarende finanspolitisk stimulans i en tid med høj inflation, da dette vil kraeve, at pengepolitikken er strammere i laengere tid end ellers, ligesom det vil øge statsgaeldsomkostningerne og behovet for at sikre finanspolitisk holdbarhed,« understreger OECD og fortsaetter:
»Der er behov for klare retningslinjer for de offentlige finansers forløb på mellemlangt sigt samt for at mindske bekymringerne om baeredygtigheden af den offentlige gaeldsbyrde. En omhyggelig revurdering af sammensaetningen af de offentlige udgifter og beskatningen vil også bidrage til at sikre investeringer til forbedring af infrastruktur og energisikkerhed, mens de finanspolitiske reserver genopbygges.«
Hvad der isaer bekymrer OECD, er, at mange af de politiske tiltag ikke er målrettet de befolkningsgrupper eller dele af økonomien, der er hårdest ramt af inflation, energiprischok og det stigende antal konkurser.
Det gaelder f.eks. reduktioner i energiafgifter, moms, m.v. samt indførelse af prisloft, der tilgodeser samfundsgrupper og virksomheder, der nok er ramt af kri
sen, men dog i stand til økonomisk at stå den igennem.
Ikke så få af de bebudede hjaelpepakker vil kunne forstaerke de inflationaere tendenser, og her er det ifølge OECD vaerd at bemaerke, at inflationen ikke kun er en konsekvens af krigen i Ukraine.
»Selv før Ruslands invasion af Ukraine var inflationen over centralbankernes mål i de fleste G20-økonomier, drevet af den første stigning i energipriserne, da økonomierne genåbnede efter pandemien, flaskehalse i forsyningskaederne, stigende fragtomkostninger og skiftet i sammensaetningen af det private forbrug til varer. Fødevarepriserne steg også kraftigt i mange lande,« slår OECD fast.
En konstruktiv åbning
Midt i al den økonomiskpolitiske tristesse ser OECD muligheder for at bruge krisen konstruktivt.
»Regeringerne er nødt til at sikre, at målene for energisikkerhed og indsatsen mod klimaforandringer er i overensstemmelse med hinanden. Bestraebelserne på at sikre energisikkerhed på kort sigt og betalbare priser gennem finanspolitisk støtte, forsyningsdiversificering og lavere energiforbrug bør ledsages af staerkere politiske foranstaltninger til fremme af investeringer i klimaneutrale energiteknologier og energieffektivitet,« påpeger OECD og fortsaetter:
»Den bedste måde til at fremskynde omstillingen vaek fra fossile braendstoffer er hurtigst muligt at reducere energiforsyningen fra Rusland.«