»Det var sjovt at arbejde et sted med stor betydning for samfundet«
Anders Blauenfeldt, teknologidirektør i Verisure Group, forsvor engang, at han skulle komme til at arbejde i store koncerner. Siden blev han ansat i TDC og TV 2.
To temaer har vaeret stabile i Anders Blauenfeldts tilvaerelse: teknologi og traekbasun i henholdsvis hans arbejdsliv og privatliv.
Faktisk uddannede han sig inden for begge dele, da det var for svaert at vaelge. Først var det Danmarks Tekniske Universitet, der trak. Men efter to år som ingeniørstuderende begyndte han på musikvidenskab.
»Det var to forskellige sider af mig, og jeg var splittet. Jeg fik lov at prøve, og det er jeg ekstremt glad for,« siger Anders Blauenfeldt.
»Det var nogle fantastiske år omgivet af kreative mennesker. Men jeg blev også meget afklaret med, at musikken ikke skulle vaere mit arbejdsliv.«
I stedet blev ingeniørstudierne faerdiggjort med et speciale om video-streaming via internettet med en mastergrad fra London om interaktive medier oveni.
Undervejs havde han som studerende fået et fuldtidsjob med lederansvar i itbranchen, og i 1999 sprang Anders Blauenfeldt ud som ivaerksaetter med Dipcard, som stod bag et internetbaseret postkort. Men så kom dotcomkrisen, og investorerne trak sig.
I stedet blev han techkonsulent med arbejde for TV 2 og TDC, og han endte naermest ved et uheld med at blive fastansat i TDC, fordi et projekt udviklede sig.
»Jeg havde forsvoret, at jeg skulle arbejde i en stor koncern,« siger han.
»Jeg kom ud af startupverdenen og kunne ikke se mig selv i en corporate karriere. Men det var rigtig sjovt at skifte fra 12 til 12.000 kolleger og arbejde et sted med stor betydning for samfundet.«
Var 12 år i TDC
Efter nogle år med TDC i Oman gik karrieren videre til TDC Kabel-tv. Her kunne han arbejde videre med konceptet om at sende tv-signalet via internettet:
»Vi var tidligt ude, så vi prøvede en del forskelligt, og det var bestemt ikke alting, vi lykkedes med.«
»Det er svaert at forestille sig, men dengang var det jo banebrydende at sende tvsignalerne til computerskaerme.«
Det blev til 12 år i TDC, før en lille, hurtigtvoksende startup kaldte. Mofibo havde kastet sig over digitale bøger på abonnement.
»Jeg kom om bord, et halvt år efter at Mofibo blev startet, og jeg overtog to medarbejdere. Den ene sagde selv op, den anden sagde jeg op. Så man kan godt sige, at jeg startede fra scratch,« siger Anders Blauenfeldt, der bor i Hillerød med sin kone og tre børn.
I de følgende år var han med til at bygge Mofibo op og skiftede kort tid før, at selskabet blev købt af svenske Storytel.
Han blev headhuntet til TV 2 som digital direktør, blandt andet med ansvar for at få sat gang i satsningen på streaming med TV 2 Play.
»Det var nogle meget transformerende år for TV 2,« siger han.
Laegger store planer
Han peger på, at det digitale gik fra at vaere noget, der skete på toppen af kerneproduktet, til i stedet at vaere kerneproduktet.
»Som ung studerende skrev jeg om video on demand, men ingen troede dengang, at udviklingen ville tage mere end 20 år. Til gengaeld undervurderede man måske, hvor stor betydning det fik, da det så kom.«
Anders Blauenfeldt forlod TV 2 i 2020. Han var blandt andet uenig i, hvordan udviklingen af TV 2 Play skulle foregå. Siden 2021 har han vaeret teknologidirektør i Verisure Group med kontor i Malmø.
Musikinteressen og traekbasunen blev aldrig lagt på hylden. I 1990’erne var Anders Blauenfeldt ofte ude at spille med funkbandet Out of Season.
»Vi mødes ofte og laegger store planer om nye turnéer, uden at der sker det store. Men det aendrer ikke på, at vi hygger os utrolig meget sammen,« fastslår han.