Thomas Borgen i retten: »Der var så mange usikkerheder om vores data, viden og detaljer«
Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen giver i byretten i Lyngby sit syn på den hvidvasksag, som faeldede ham.
Køen foran byretten i Lyngby er blevet markant laengere. Trods et småsilende dansk efterårsvejr er interessen for at høre, hvad Thomas Borgen har at sige om hvidvasksagen i Danske Bank, stor.
Den tidligere topchef har vaeret tavs, siden han tog afsked med banken i efteråret 2018. Men nu taler han.
Mandag var det blevet Thomas Borgens tur til at afgive forklaring i byretten, hvor 74 udenlandske investorer har staevnet ham for 2,5 mia. kr.
De beskylder ham for at have tilbageholdt vaesentlig information for børsmarkedet, da han som topchef i Danske Bank håndterede hvidvasksagen i bankens estiske filial.
Lidt over kl. 9 trådte hovedpersonen ind i retslokalet med en rullekuffert og flankeret af flere af medlemmerne af hans juridiske team fra advokathuset Plesner.
Han tog plads mellem sine to advokater, Peter Schradieck
og Jimmy Skjold Hansen. Alle tilhørerpladser var optaget. En enkelt mand iført en fleecejakke med et lille norsk flag måtte endda saette sig på gulvet.
Få minutter senere begyndte dag fire i retssagen mod ham.
»Så går vi i gang med forklaringerne, og det er Thomas Borgen,« kundgjorde dommer Ulrik Finn Jørgensen.
Den tidligere Danske Banktopchef tog plads ved et lille bord foran sagens tre dommere. Som part i sagen havde han ikke pligt til at udtale sig. Men det ville han gerne.
»Så har du pligt til at tale sandt, og det er underlagt et strengt strafansvar ikke at gøre det,« fastslog Ulrik Finn Jørgensen.
Efter at have oplyst sit fulde navn gik Thomas Borgen i gang med at fortaelle om sin baggrund og sin karriere, der førte ham frem til jobbet som topchef i den bank, der senere blev centrum for en af de største kendte hvidvasksager i verden.
Hans advokat Peter Schradieck var optaget af at få afklaret, hvad Borgens ansvarsområder var i banken, og hvilke oplysninger han løbende fik om den estiske forretning. Men i høj grad også, hvad der ikke var hans ansvar, og hvilke oplysninger han ikke fik. For ifølge advokaten har der vaeret mange forkerte påstande fremme om Borgens viden om hvidvasksagen.
Fik ikke advarslerne
Et af de centrale spørgsmål var, hvor meget bankens forretning i de baltiske lande og specifikt Estland fyldte.
»Baltikum var ikke et fokusområde. Som jeg erindrer den tid, havde bankens store udfordringer i de irske aktiviteter efter købet af Northern Bank. Det var det store fokus,« forklarede Thomas Borgen.
Han forklarede, at han som topchef ikke fik rapporter fra det estiske finanstilsyn, ligesom han heller ikke fik tilsendt de forskellige advarsler, som kom fra en whistleblower i den estiske filial.
»Nej, jeg fik ikke nogen direkte henvendelser fra whistlebloweren. Og jeg fik heller ikke fremsendt whistleblowerens anklager. Og det er heller ikke naturligt, at CEO skal have whistleblowe
rens rapport. Den skal til andre fora,« forklarede Thomas Borgen.
Der blev nedsat en arbejdsgruppe, da det gik op for ledelsen i Danmark, at der var problemer i den estiske filial, og det endte med, at der blev lukket ned for filialens udenlandske kunder. Det var de kunder, der havde benyttet banken til hvidvask.
Meldingerne undervejs i det forløb var, at alt gik efter planen, pointerede Thomas Borgen.
»Jeg får ingen rapportering, som tilsiger, at det ikke går i henhold til planen,« forklarede han.
Han afviste også at have spillet nogen rolle – eller haft nogen viden – da to såkaldte korrespondentbanker afbrød deres samarbejde med Danske Bank i Estland grundet risikoen for hvidvask.
»Det er noget, jeg ikke er involveret i. I en bank af Danske Banks størrelse er en CEO ikke involveret i korrespondentbanker. Det foregår på et helt anden niveau,« forklarede Thomas Borgen.
Det centrale punkt i søgsmålet mod ham er, at han ikke sørgede for, at børsmarkedet blev informeret om
Jeg får ingen rapportering, som tilsiger, at det ikke går i henhold til planen. THOMAS BORGEN, TIDLIGERE ADM. DIREKTØR I DANSKE BANK