Selvfølgelig kan den offentlige sektor effektiviseres

Det er for enøjet at diskutere kvaliteten af den offentlige sektor alene ud fra, hvor meget udgifterne årligt skal vokse.

Størrelsen på den offentlige sektor er igen til debat. Det er en vigtig diskussion, når vi i Danmark har en af de største offentlige sektorer i verden, og hvor ca. 30 pct. af alle beskaeftigede er ansat i det offentlige.

Men hver gang størrelsen debatteres, bliver der som automatreaktion ført skraemmekampagner. Hver gang lyder den samme klagesang om, at faerre offentlige udgifter vil betyde markante forringelser af den offentlige service med faerre ansatte inden for velfaerdsområder såsom sundhed, aeldrepleje og undervisning. Devisen er, at man åbenbart kun kan forbedre kvaliteten gennem øgede offentlige udgifter.

Med udgifter til løn og drift på omtrent 600 mia. kr. om året og omkring 860.000 ansatte er der selvfølgelig mange områder, hvor der er uforløste potentialer for at effektivisere eller for at prioritere opgaverne bedre, uden at der tilføres flere penge. Det sker hver dag i den private sektor, derfor er det også rimeligt, at den offentlige sektor har fokus på at øge produktiviteten.

Der er potentiale for at effektivisere i alle dele. I den netop indgående politiske aftale om vinterhjaelp effektiviseres statens drift med ca. 1 pct. i 2023. Og i regeringens udspil “Danmark kan mere III“effektiviseres kommunernes administration med 2,5 mia. kr. På samme måde kan man også effektivisere i øvrige dele af den offentlige sektor – også inden for velfaerdsområderne. Selv hvis man friholder de medarbejdere, som leverer den borgernaere velfaerd som sundhed og aeldrepleje, er der et stort effektiviseringspotentiale.

4 ud af 10 af de offentligt ansatte – svarende til ca. 330.000 mennesker – er ikke direkte engageret i at levere den borgernaere service. Det omfatter f.eks. personer, der arbejder inden for administration eller ledelse – de såkaldte ”kolde haender”.

Breder man et effektiviseringsmål på 1 pct. ud på disse grupper i alle årene frem mod 2030, svarer det til ca. 25.000 personer. Og potentialet er langt større, hvis ambitionerne også daekker velfaerdsområderne.

Man kan passende starte med at få styr på vaeksten, som er løbet løbsk under den nuvaerende regering. Siden sommeren 2019 er antallet af ansatte i det offentlige steget med 30.000.

Samtidig med det melder virksomhederne om en historisk høj mangel på medarbejdere. Det er en situation, som Christiansborg bliver nødt til at løse. Derfor har vi i DA i vores 2030-plan foreslået, at man nedbringer vaeksten i det offentlige forbrug og på den måde frigør medarbejdere til virksomhederne frem mod 2030.

Selvfølgelig kan der vaere behov for ekstra ressourcer til udvalgte områder i takt med, at antallet af aeldre stiger de kommende år. Men udgifterne behøver ikke følge befolkningsudviklingen én til én, hvis man evner at effektivisere og prioritere driften.

Det er for enøjet at diskutere kvaliteten af den offentlige sektor alene ud fra, hvor mange ressourcer, der årligt tilføres. Det bør vaere muligt at slanke, uden at man skal beskyldes for at ville afvikle den offentlige velfaerd. Ved at have fokus på prioriteringer og effektivisering kan vi få mere ud af den offentlige sektor.

Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)