Prinser og prinsesser ribbet for titler for at fremtidssikre det danske kongehus

Dronningen Margrethes beslutning om at aendre titlerne på prins Joachims fire børn har medført en meget vred reaktion fra grevinde Alexandra. Af eksperter vurderes beslutningen som fornuftig.

Fra den 1. januar 2023 må prins Joachims fire børn ikke laengere kalde sig prinser og prinsesser, men må nøjes med bruge de franske titler som grever og komtesse de Monpezat.

Det har deres farmor, dronning Margrethe, besluttet.

»Det er overvejelser, som jeg har gået med ganske laenge, og jeg tror, det er godt for dem,« sagde hun til den fremmødte presse ved et arrangement onsdag på Nationalmuseet.

Men de nye tiltaleformer bliver ikke godt modtaget hos familien i Frankrig.

Det er grevinde Alexandra, der tidligere var gift med prins Joachim og mor til de to aeldste prinser, som formulerer sin og familiens vrede.

»Vi er alle uforstående over for beslutningen. Vi er kede af det og i chok. Det her kommer som et lyn fra en klar himmel. Børnene føler sig udstødt. De kan ikke forstå, hvorfor deres identitet tages fra dem,« lyder det i udtalelsen, som er udsendt af Helle von Wildenrath Løvgreen.

Hun er tidligere privatsekretaer for grevinde Alexandra og varetager stadig hendes kontakt til pressen og kan bekraefte grevindens reaktion, som også er på vegne af prins Joachim og prinsesse Marie:

Helle von Wildenrath Løvgreen tilføjer, at dronningens beslutning er kommet som en stor overraskelse for familien i Frankrig, og at de føler sig ramt – store som små.

»Titlerne er jo en del af deres identitet, og de oplever ikke, at nye titler vil give dem øget frihed. Der vil stadig blive holdt nøje øje med deres faerden,« siger hun.

Ifølge kongehuset ligger beslutningen i naturlig forlaengelse af tidligere aendringer. Som da dronningens børnebørn i 2008 blev udstyret med de franske titler, og at det i 2018 blev kundgjort, at prins Christian – søn af kronprinsparret – som den eneste af flokken vil modtage årpenge fra staten som voksen.

Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, oplyser, at arbejdet med at rydde op i titlerne har vaeret en lang proces, og at prins Joachim undervejs har vaeret involveret siden maj i år.

Har han også accepteret?

»Jeg kan om beslutningsprocessen kun gentage, at beslutningen er dronningens, og den er taget med ønske om at fremtidssikre kongehuset og tilpasse monarkiet til samfundsudviklingen,« siger Lene Balleby.

Det argument om modernisering kan lektor Sebastian Olden-Jørgensen fra SaxoInstituttet ved Københavns Universitet godt forstå, for kongehuse har det med at vokse vildt, hvis de ikke bliver beskåret, som han siger.

»For to-tre generationer siden var kongefamilierne små, og der var en naturlig afvandring, for når nogle af de kongelige giftede sig med folk af ikke-fyrsteligt blod, så var det ud. Men sådan er det ikke laengere, for vi har for laengst accepteret, at kongelige gifter sig borgerligt. Men dermed er der ikke laengere en naturlig regulering,« siger han og vurderer, at dronningens beslutning er både fornuftig og i stil med udviklingen i andre kongehuse.

»Der er en graense for, hvor mange prinser og prinsesser, der kan rende rundt og vaere privilegerede, for det skal stadig vaere eksklusivt at vaere kongelig,« siger han og peger på, at det mest overraskende sådan set er grevinde Alexandras vrede.

Tigermor

»Vi har set før, at grevinde Alexandre farer op og reagerer dramatisk som en tigermor. Det går over igen, men egentlig synes jeg nok, det er en smule upassende. For de unge får nu i højere grad en frihed til at udvikle sig selvstaendigt og blive noget i egen ret,« siger Sebastian OldenJørgensen.

Han kan dog godt forstå en vis skuffelse i den franske del af kongefamilien, for ifølge hans vurdering er dronningens yngste søn blev skubbet ud på et sidespor.

»De er så at sige sendt til Frankrig, og der er ikke rigtig brug for dem her. De er dog ikke haeldt helt ned ad braettet som prins Harry og hans hustru, Meghan, i England,« siger lektoren, der ikke forventer, at noget tilsvarende vil overgå kronprinsens tre yngste børn, når de vokser til.

»Det bliver formentlig først, når de får børn – altså den nuvaerende dronnings oldebørn – at det bliver nødvendigt at rydde op igen,« siger han.

Klog fremtidssikring

Heller ikke historiker Lars Hovbakke er overrasket, og han henviser også til udviklingen de seneste år i andre europaeiske kongehuse.

»Da prins Joachim og kronprins Frederik var børn og unge i 1970’ene, var det ikke relevant at tale om det, fordi kongehuset var et lille hus. I dag er det et stort hus. Og erfaringen er, at opbakningen til et kongehus falder, hvis folk synes, at der er for mange medlemmer, siger han, der ser aendringen som en klog fremtidssikring.

»Kongehuset sender et signal om, at der ikke skal rende en masse arbejdsløse prinser og prinsesser rundt. Vi er i en krisetid med corona, krig og forsyningskrise, og nu sikrer man sig, at dem, der er medlemmer af kongehuset, faktisk også laver noget,« siger historikeren, der ikke er overrasket over den vrede reaktion:

»Det er naturligt, at prins Joachim og hans børn er berørte og utilfredse. Men på laengere sigt kan det også vaere en fordel for dem. Der har f.eks. vaeret kritik af prins Nikolais valg, da han forlod militaeret og valgte en karriere som model. Den kritik vil nok forstumme nu,« mener Lars Hovbakke.

For to-tre generationer siden var kongefamilierne små, og der var en naturlig afvandring. SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN, LEKTOR, SAXO-INSTITUTTET