»Nu skal vi måske ikke tale om minuttyranni, men om sekundtyranni«

Siden 2008 er andelen af aeldre over 80 år, som modtager hjemmehjaelp, faldet fra 50 pct. til 31 pct. Og i gennemsnit får de aeldre, som kun er visiteret til praktisk hjaelp, 11 minutters hjaelp om ugen. Et svigt, lyder det fra AEldre Sagen. Den 89-årige

En toiletkumme, der ikke er gjort ren i to-tre uger, er altså ikke rar at indtage.«

Ordene kommer fra Nadia Langhoff fra Dragør. Hun er 89 år, og når hun bevaeger sig uden for sin tovaerelses lejlighed med kammer, støtter hun sig til rollatoren eller til stokken. Ryggen smerter pga. knogleskørhed, og gigten plager.

Af samme grund er hun visiteret til rengøringshjaelp fra kommunen. Som regel går der to uger mellem hvert besøg, men flere gange om året må nullermaendene ligge i tre uger. Og selv om Nadia Langhoff omtaler rengøringshjaelpen som en »ren tornado«, sigter udtrykket mest til den korte tid, kommunen har afsat til, at den i øvrigt »søde og stabile« sosu-assistent kan komme susende ind og ud ad døren for at gøre rent.

»Det er altså ikke meget rengøring, man kan nå på den korte tid hver anden uge. Det bliver nok til en halv times tid. På den tid skal rengøringshjaelpen jo både nå at komme ind ad døren og sige goddag, finde støvsugeren frem, blande saebevand – og rydde det hele op igen og sige farvel,« siger Nadia Langhoff, som også funderer over, at det er mere end fem år siden, at hun sidst har fået gjort hovedrent.

At inddrage familien i rengøringen er ikke realistisk. Den ene søn bor i Schweiz, og den anden bor 71 km vaek i Helsingør. Han ordner i forvejen både økonomi og elektronikbøvl for hende og kan med sit fuldtidsjob ikke køre oftere frem og tilbage.

Nadia Langhoff ved godt, at hun faktisk er en af de heldigere aeldre i dette land. For i mange kommuner er det allerede blevet besluttet, at de aeldre kun kan få gjort rent hver tredje uge – og mange andre kommuner overvejer at gøre det samme.

Nedskaeringerne kommer oven i flere års markante fald i hjemmehjaelpen, viser et datatraek fra Danmarks Statistik, som AEldre Sagen har lavet for Jyllands-Posten. Selv om antallet af aeldre over 80 år siden 2008 er vokset med 25 pct. til godt 282.000, modtager faerre aeldre over 80 år hjemmehjaelp. Faktisk er andelen af +80-årige, der modtager hjaelp i hjemmet, faldet fra knap 50 pct. til godt 31 pct. Og den enkelte aeldre får gennemsnitligt bevilget markant faerre minutters hjaelp om ugen. Når det gaelder aeldre som Nadia Langhoff, som bor i eget hjem og kun er visiteret til praktisk hjaelp som rengøring, får de i dag i gennemsnit tildelt 11 minutters rengøring pr. uge. Det er et fald på knap 40 pct. siden 2008.

Derfor har Nadia Langhoff ét spørgsmål, som hun gerne vil stille de politikere, der vil smøre hjemmehjaelpen tyndere ud:

»Hvordan ville I selv have det, hvis jeres badevaerelse og køkken kun blev gjort rent hver anden eller tredje uge?«

»Mange aeldre har vejrtraekningsbesvaer eller KOL. Taenk jer til, hvor meget støv og skidt der kan samles sammen i tre uger. Det er ikke sundt. Og mange aeldre lider af urinvejsinfektioner og tarmproblemer. Et toilet, der ikke bliver gjort rent i tre uger, er ikke så laekkert at indtage,« tilføjer hun.

Ifølge AEldre Sagens data er der siden 2008 kommet knap 70.000 flere aeldre over 80 år, men antallet af aeldre over 80 år, der modtager hjemmehjaelp, er faldet fra knap 100.000 til godt 80.000. Der er i samme periode forsvundet mere end 5,6 mio. hjemmehjaelpstimer om året.

En time er skåret vaek

I 2008 fik en aeldre på 80 år eller derover, som har behov for både personlig pleje (hjaelp til bad, komme ind og ud af sengen, blive klaedt på etc.) og praktisk hjaelp (rengøring, tøjvask og hjaelp til mad) i gennemsnit tildelt to timer og tre kvarters hjaelp om ugen, men nu er der skåret ca. en time om ugen af hjaelpen.

De aeldre over 80 år, som kun har behov for praktisk hjaelp, har som naevnt fået reduceret hjaelpen til knap 11 minutter om ugen.

Spørgsmålet er, om hjemmehjaelpen overhovedet kan smøres tyndere ud. Hos Kommunernes Landsforening (KL) lufter man i disse uger en løsning på cocktailen af markant flere aeldre og voldsom mangel på sosuassistenter, sosu-hjaelpere og sygeplejersker: Fremover skal det ikke nødvendigvis vaere kommunernes ansvar og opgave at gøre rent hjemme hos aeldre mennesker – det kan sendes ud til private firmaer.

Formanden for KL, Martin Damm (V), har udtalt, at det kan blive nødvendigt at fjerne hele velfaerdsområder – f.eks. rengøring hos aeldre – som et offentligt ansvar, hvis ikke man vil tilføre flere penge til kommuneren.

Hos AEldre Sagen mødes idéen af en total afvisning fra direktør Bjarne Hastrup.

»Når kommunerne ønsker at adskille praktisk hjaelp fra personlig pleje og laegge det over til private firmaer, er det udtryk for, at man ikke har forstået, at personer, der modtager praktisk bistand, er syge og svaekkede,« siger han.

De fleste, som visiteres til praktisk hjaelp, vil i løbet af tre-seks måneder få behov for personlig pleje. Derfor er det ifølge AEldre Sagen helt nødvendigt, at det er kommunernes ansvar både at levere praktisk hjaelp og personlig pleje. Kun derved kan man holde øje med, om den aeldre bliver dårligere, og saette tidligt ind for at undgå hospitalsindlaeggelser eller udskyde behov for plejehjemsplads, lyder det.

Ifølge Hastrup er de senere års markante fald i hjemmehjaelpen et »alvorligt svigt« af de aeldre. Samtidig viser en undersøgelse fra AEldre Sagen, at ca. 73.000 aeldre, som har alvorlige problemer med at klare sig i hverdagen, slet ingen hjaelp modtager overhovedet.

Han afviser samtidig argumentet om, at aeldre i dag er sundere og i højere grad kan klare sig selv pga. kommunernes rehabiliteringsindsatser.

»De undskyldninger, der har vaeret fra kommunernes side, kan vi ikke bruge til noget. Ja, vi har rehabilitering, og vi har sund aldring, men det reducerer ikke plejeog omsorgsbehovet for de +80-årige,« lyder det fra direktøren, som haefter sig ved, at antallet af aeldre over 80 år de naeste 10 år vil stige med gennemsnitligt 17.000 om året.

»Nogen må gøre noget. Det er bydende nødvendigt, at det går op for samfundet, at det er mennesker, der ofte er møghamrende syge. De har diabetes, hjerteproblemer, kraeft, knogleskørhed, KOL og isaer demens. De mennesker kan jo ikke klare sig selv,« siger Bjarne Hastrup.

Han har kun hovedrysten tilovers for de 11 minutters hjaelp. Om ugen.

Hvordan ville I selv have det, hvis jeres badevaerelse og køkken kun blev gjort rent hver anden eller tredje uge? NADIA LANGHOFF, 89 ÅR OG HJEMMEHJAELPSMODTAGER

»Man kan kun lige nå at stikke hovedet indenfor og ordne nogle småting og så i bedste fald holde lidt øje med, om den aeldre er nogenlunde o.k. Det er en meget stor forsømmelse,« siger han og hiver et eksempel frem fra AEldre Sagens rådgivning, hvor en kommune havde afsat 2 minutter og 14 sekunder til at tage blodtryk på en aeldre borger.

»Nu skal vi åbenbart ikke laengere tale om minuttyranni, men om sekundtyranni,« konstaterer Bjarne Hastrup.

Naestformanden i KL’s sundheds- og aeldreudvalg, borgmester Michael Fenger (K), laegger i et skriftligt svar ikke skjul på, »at vi som velfaerdssamfund er voldsomt presset af, at der nu og i de kommende år bliver flere aeldre, og at vi samtidig har svaert ved at rekruttere og fastholde medarbejdere«.

Skal traeffe svaere valg

Fenger peger på, at der skal traeffes nogle svaere valg i årene, der kommer, hvis vi fortsat skal levere velfaerd til alle dem, der har behov. Det kan vaere mere brug af teknologi og hjaelp til borgerne, så de bliver i stand til bedre at håndtere deres egen sygdom.

»Men det handler også om at se på, om der er opgaver, vi ikke skal løse i fremtiden. Derfor er der et behov for nationale drøftelser om, hvordan vi i fremtiden kan sikre, at de aeldre fortsat kan få den hjaelp, som de har brug for,« skriver Michael Fenger.

Stram økonomi og mangel på medarbejdere betyder, at flere kommuner i forbindelse med budgetlaegningen for 2023 sparer på rengøringen, så de aeldre kun kan regne med praktisk hjaelp hver tredje uge. Det gaelder f.eks. Frederikshavn, Brønderslev og Helsingør.

»Det er ikke saerligt rart, men vi må bare se i øjnene, at vi hverken har pengene eller personalet,« siger Helsingørs borgmester, Benedikte Kiaer (K). Hun laegger op til en bredere diskussion om, hvad den kommunale aeldrepleje i fremtiden skal rumme:

»Vi kan ikke blive ved med at køre i samme rille, og derfor er det nødvendigt at diskutere, hvem samfundet skal tage sig af. Gaelder det også dem, der er hamrende velhavende? Eller dem, der har hamrende gode pårørende?« spørger hun.

.

Hos Foa, som organiserer social- og sundhedsmedarbejdere i aeldreplejen, kalder sektorformand Torben Klitmøller Hollmann de seneste års udvikling for et studie i »at klippe en hael og og hugge en tå«. Og han er ikke i tvivl om, at mange af de ansatte i aeldreplejen har nået en nedre graense.

»Man kan køre med stramme normeringer og kort tid i en periode, men når det kører i årevis, reagerer medarbejderne på det og går deres vej,« siger han, der ikke er helt afvisende over for tanken om at udfase dele af den praktiske hjaelp til andre end social- og sundhedsmedarbejderne. Han deler borgerne op på denne måde:

»Hvis man kunne differentiere, så de aeldre, som alene får praktisk hjaelp, stadig får besøg af en kommunal medarbejder, mens aeldre med hyppige besøg til personlig pleje bedre kan leve med, at der kommer en rengøringsmedarbejder udefra.«

Social- og aeldreminister Astrid Krag laegger ikke skjul på, at man mange steder i aeldreplejen løber staerkt – også for staerkt. Men samtidig peger hun på, at der faktisk er tilført aeldreområdet penge.

»Derfor mener jeg også, at vi har bremset faldet i tildelingen af hjaelp,« siger hun, der på det kraftigste afviser, at man skal skaffe flere haender i aeldreplejen ved at overlade praktisk hjaelp til enten pårørende eller private firmaer.

»De pårørende har allerede påtaget sig mange opgaver, og en privat løsning, hvor man af egne lommer skal betale for rengøring, vil dele de aeldre op i et A- og B-hold, og det vil vi ikke vaere med til.«