Dansk forsvar af kritisk infrastruktur står svagt, advarer eksperter
Spraengningerne på Nord Stream 1 og 2 er en påmindelse om, at Danmark bør gennemgå landets katastrofeberedskab, lyder det fra eksperter, som også genopliver et gammelt spøgelse.
Spraengningerne på Nord Stream 1 og 2 er en kraftig påmindelse om, at Danmark er sårbar, når det gaelder den kritiske infrastruktur under vandet.
Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, som nu genopliver en gammel debat om ubåde.
André Ken Jakobsson, forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet, understreger, at det er »praktisk talt umuligt« for Danmark at forsvare sig mod den type angreb, som vi så mandag. Og at vi er sårbare:
»Man kan gøre det svaerere at begå den type hybridangreb på vores faelles infrastruktur. Det handler bl.a. om at have overvågning på plads, så man hurtigt opdager, når noget er galt. Det manglede i den konkrete episode med Nord Stream.«
Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn, militaeranalytiker ved Center for Militaere Studier, Københavns Universitet, mener heller ikke, at Danmark er klar til at modstå et angreb på vores infrastruktur. Mest kritisk står det til med de kabler, som ligger under havoverfladen, siger han:
»En forudsaetning for, at man overhovedet kan gøre noget, er, at man ved, at det foregår, og det ved vi i grove traek meget lidt om under havet. Det kan godt vaere, at vi ved, hvor vi har lagt vores kabler, om det så er el-, gas- eller telefonkabler, men det er ikke det samme, som at vi ved, hvad der foregår.«
»Der rammer vi ned i vores akilleshael. Der er vi meget sårbare i min optik,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.
To af de tre eksplosioner skete i den såkaldte danske eksklusive økonomiske zone. Her har Danmark bl.a. ret til at beskytte skibe og erhvervsinteresser militaert. De skete altså ikke inden for for Danmarks territorialgraense.
Fra Østersøen til Mellemøsten
Tager man et historisk tilbageblik, havde Danmark saerligt omkring Den Kolde Krig et overlegent overblik over, hvad der foregik i Østersøen, men det aendrede sig i takt med periodens afslutning, fortaeller Thomas Wegener Friis, lektor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet:
»Dengang skulle vi vide, hvad der skete under vandet, og vi var gode til det. Men saerligt de seneste 20 år har vores perspektiv i højere grad vaeret rettet ud mod verden. Vores forsvar har rejst verden tyndt fra Afrikas Horn til Mellemøsten. Det naere forsvar har ikke vaeret i fokus.«
Men mandagens angreb markerer, at vi bør drøfte, om den taktik skal aendre sig, fastslår han.
»Hvis truslerne mod os ikke laengere primaert skal findes på den anden side af jordkloden, men på den anden side af Østersøen, er det nogle andre ting, vi skal kunne,« siger lektoren og afslutter:
»Det bliver nu ført os for øje med en enorm voldsomhed. Det her er et wakeupcall, der kan vaekke selv dem, der sover dybest. Hvor meget taettere vil man have det på?«
Jens Wenzel Kristoffersen skrev, få dage efter at Rusland invaderede Ukraine i februar, et debatindlaeg i Altinget. Her skriver han, at dansk infrastruktur hurtigt kunne komme i fare for et angreb, som Danmarks katastrofeberedskab naeppe ville vaere parat til at håndtere.
Det her er et wakeupcall, der kan vaekke selv dem, der sover dybest. Hvor meget taettere vil man have det på? THOMAS WEGENER FRIIS, LEKTOR VED INSTITUT FOR HISTORIE, SYDDANSK UNIVERSITET
De seneste dages spraengninger på Nord Stream 1 og 2 mener han for alvor er et advarselsflag:
»Hvis man ikke reagerer på det her, vil man for alvor have sovet i timen,« siger Jens Wenzel Kristoffersen, der ikke laegger skjul på, at han mener, at pilen peger mod Rusland.
Inspiration fra Finland
André Ken Jakobsson naevner Finland som eksempel. Her har myndighederne et 24timers hybridsituationscenter, hvor aktører fra en bred gruppe af sektorer overvåger infrastrukturen og er parat til at meddele uregelmaessigheder:
»Det kunne vaere godt, hvis vi havde en større samling af input fra sektorerne om,
hvornår noget begynder at se maerkeligt ud. Det prøver man med NOST’en (Den nationale operative stab, red.), der er trådt sammen nu, men det kunne vaere en god idé at skrue op for den form for situationsbillede, som er nødvendigt at have, når truslerne er blevet så konkrete, som de er efter denne sabotage.«
Selv om man ikke kunne have forhindret mandagens angreb, kunne man muligvis have reageret hurtigere, vurderer han.
Den første eksplosion blev registreret mandag kl. 02.03. Cirka kl. 13 konstaterede F-16-fly, at der var bobler i havet ud for Bornholm ved Nord Stream 2 – herefter udsendtes et varsel til bl.a. skibstrafikken. Kl. 19.04 måles der igen rystelser fra en ny eksplosion denne gang på Nord Stream 1.
Jens Wenzel Kristoffersen mener, at man er nødt til genskabe noget af den kapacitet, som Danmark havde helt op til 2014:
»Jeg er ikke den store ubåd-fanatiker, men de havde en utrolig god evne til at indhente efterretninger og se, hvad der foregik fjernt fra vores kyster. Jeg er lidt ked af, at vi ikke har dem mere. Og så er man i øvrigt også nødt til at se på andre maritime kapaciteter, som kan overvåge havbunden, kabler, gasledninger med mere, når dette er nødvendigt både i krise og i fredstid for at forhindre en lignende situation. Men vi kan nok aldrig helt forhindre angreb – isaer under havoverfladen, hvor vi i princippet er delvist søblinde.«
Ubåde kan komme på tale
Johannes Riber, analytiker ved Forsvarsakademiet og ph.d.-studerende i sømagt på Københavns Universitet, er klar fortaler for, at Danmark nu erhverver sig ubåde, da »Danmark ikke er klar til at håndtere beskyttelsen af undersøisk infrastruktur«.
»For det første kan en ubåd vaere i et område laenge og stille, og den er ikke afhaengig af vejret på overfladen. Den skal ikke ligge der 365 dage om året, men så har man da kapaciteten, hvis behovet opstår. Og fordi man ikke kan se den på overfladen, så ved modparten ikke, hvornår man er der. Det vil påvirke modpartens adfaerd,« siger han.
Teknologidirektør i brancheorganisationen Green Power Denmark, Jørgen S. Christensen, fortaeller, at man generelt har øget den fysiske sikkerhed omkring vitale energistrukturer siden Muhammedkrisen.
»Energiselskaberne har en åben interesse i at beskytte deres egne anlaeg, og derfor er den fysiske sikkerhed noget, man har arbejdet på at opgradere i mange år,« siger han.
Jørgen S. Christensen forklarer, at en enhver mast eller rørledning ikke bevogtes, når Danmark har en udstrakt infrastruktur:
»Derfor er systemet bygget sådan, at man altid kan undvaere vitale dele af systemet. Systemet er netop lavet for at kompensere for, at vi ikke kan have en mand stående og overvåge hver enkelte mast.«
Han peger på, at gasforsyningslinjerne laegger geografisk spredt, hvorfor man på det område er garderet af flere føringsveje ind i Danmark, ligesom der også er gaslagre.
Forsvarsminister Morten Bødskov oplyser i et skriftligt svar, at det endnu er for tidligt at vurdere, om Forsvaret skal have nye kapaciteter:
»Indgåelse af et national kompromis om dansk sikkerhedspolitik laegger grundlaget for en styrkelse af Forsvaret i mange år frem. Styrkelsen, herunder hvilke kapaciteter, der fremover skal indgå, vil indgå i forhandlingerne om den naeste forsvarsaftale. Om mandagens haendelse vil afstedkomme overvejelser om nye kapaciteter, er det endnu for tidligt at konkludere noget om.«
Frie Grønne (2) og løsgaengeren Naser Khader (1) haelder til at stemme imod mistillid. Det var ikke muligt for JP at få et svar fra Moderaterne (1) og løsgaenger Orla Østerby (1). JP har ikke vaeret i kontakt med de fire nordatlantiske mandater.
I alt 80 mandater imod mistillid