Hun var barn, da bomberne faldt – nu er hun bekymret igen

Gaslaekagen ud for Bornholm vaekker minder hos den 86-årige Ella Jallov i Rønne.

Mens tusindvis af kubikmeter gas buldrer op ad dybet ud for Bornholm, flyder gamle minder op til overfladen hos en af øens aeldste.

Den 86-årige Ella Jallov har levet øens historie. Hun gik sine første skridt på havnen i Rønne, og her bor hun stadigvaek. Og selv med barndommens minder om regnende bomber traekker en snak om gaslaekket alvorlige miner i hendes ansigt.

»Jeg hører ikke til dem, der bekymrer sig, når der ikke er noget at bekymre sig om. Men det synes jeg, at der er nu. Det er alvorligt,« siger hun.

Ella Jallovs hjemø befinder sig i disse dage i centrum af en storpolitisk konflikt.

Eksplosioner har spraengt hul på Nord Stream-gasledningerne, der går fra Rusland, på hver side af Bornholm og til Tyskland. Det sender store maengder naturgas ud i Østersøen og har sat både danske og internationale myndigheder i beredskab. Der er tale om bevidst sabotage, vurderer myndighederne, men det vides endnu ikke, hvem der står bag.

Uvisheden er den vaerste

Og det traekker tråde tilbage i Bornholms historie.

Ella Jallov vil sjaeldent glemme, da russiske bomber faldt over Rønne Havn den 7. maj 1945.

Hun befandt sig i familiens lejlighed, der lå oven på en industribygning på havnen. Hun var på vej nedad gangen, hvor hun skulle ind på vaerelset for at øve sit klaverspil. Men pludselig lød den største lyd, hendes niårige ører nogensinde havde hørt, og som hendes 86-årige ører ikke har hørt siden.

Huset rystede, mens hun skyndte sig nedenunder til sin mor.

Med varmen fra bomberne i ryggen flygtede de sammen ind mod byen, hvor de fandt tilflugt i havnefogedens kaelder. Her sad de sammenkrøbet i mørket, mens rummets eneste lys kom fra kortvarige lysglimt, der traengte gennem spraekkerne i dørens omrids fra eksplosionerne udenfor.

Selv om den nuvaerende situation er af en langt mindre farlig karakter, traekker Ella Jallov visse paralleller til for 77 år siden.

Hvorfor minder det her dig om dengang?

»Jeg vidste heller ingenting dengang. Jo, enhver kunne gaette, at det var bomber, men vi vidste ikke, hvem der smed dem,« siger hun.

Hun fristes til at tro, at det igen er Rusland, der er på spil, for »russere, dem kan man ikke stole på«, som hun siger gentagne gange. Men mest af alt er det uvisheden, der nager hende.

»Uvished. Det siger jeg dig; det er jo egentlig vores vaerste fjende. Det er usikkerheden… Magtesløsheden… Man kan jo ikke gøre noget ved noget, man ikke ved,« siger hun.

Føler sig udsat

Det er ikke gaslaekket i sig selv, Ella Jallov frygter, understreger hun.

Hun frygter, hvad der kan ske nu.

»Jeg er bange for, hvad det kan betyde. Det her er et symbol på, at vi ikke kan føle os sikre. Der er nogen, der vil vise, at de kan komme os naermere, end vi ved,« siger hun.

Samtidig gnaver historien i hendes tro på, at Bornholm vil blive hjulpet, skulle konflikten eskalere.

For bombardementet af Bornholm den 7. og 8. maj 1945 befriede ganske vist bornholmerne fra nazisterne. Men mens resten af landet fejrede befrielsen, overtog russerne rollen som besaettelsesmagt på Bornholm.

Herefter var øen fortsat besat i 11 måneder.

Ella Jallov husker, at hun og bornholmerne følte sig forrådt af resten af landet. Eller »Danmark«, som hun siger. Og den følelse har hun ikke vristet af sig siden da.

»Danmark kommer ikke til vores undsaetning, hvis det eskalerer. Det tror jeg, at du vil få de fleste bornholmere til at sige,« siger hun og griner.

»Men vi er medlemmer af Nato. Dem tror jeg mere på.«

Hvorfor ikke på Danmark? »Erfaring,« siger hun.

Følgende partier og løsgaengere vil stemme imod at vaelte regeringen. Socialdemokratiet (49) SF (15)

Enhedslisten (13) Alternativet (2)

Jens Rohde (1)

I alt 90 mandater for mistillid