Har Putin angrebet det sårbare Vesten med en ny slags hemmelig krig?

Hybridkrig, kaldes det. Det er, hvad der foregår i Østersøen lige nu, siger politikere og eksperter. Det er krig med andre metoder. Men målet er det samme.

Uden at blinke eller tilbyde en naermere forklaring bruger flere danske ministre i disse døgn et ret nyt ord, når de skal forklare, at laekagerne i Østersøen efter alt at dømme skyldes sabotage.

Hybridkrig. Underforstået: Nu er Rusland i gang igen.

Statsminister Mette Frederiksen understreger, at sabotagen ikke er en decideret krigshandling mod Danmark. Men altså nok et udtryk for hybridkrig.

“Hybrid krigsførelse“er en ret ny betegnelse for en strategi, hvor krig ikke kun handler om antallet af kampvogne, soldater og smarte missiler, men lige så meget om misinformation, fake news, cyberangreb og økonomisk undergravning.

»Alt, hvad der kan bruges til at destabilisere og underminere en modstanders civilsamfund, og som ikke tager afsaet i direkte militaer magt, falder ind under betegnelsen,« siger postdoc André Ken Jakobsson, Center for War Studies ved Syddansk Universitet.

Det handler om at skabe tvivl, usikkerhed og utryghed hos dem, man vil ramme. Mange eksempler viser efterhånden, at Rusland kategorisk afviser at stå bag et hybridangreb, men enten udfører det på en måde eller reagerer, så muligheden alligevel står åben.

»Begivenhederne i Østersøen er et oplagt eksempel på hybrid krigsførelse. Hensigten hos den, der praktiserer den, er at skabe utryghed og uro i det land, der rammes. Man benaegter formelt, men bidrager bare til at øge usikkerheden,« siger forskeren Frank Umbach fra universitetet i Bonn til tv-stationen ZDF.

Også han kan kun få øje på Rusland som bagmand for angrebene på rørledningerne. Han peger på, at de efter alt at dømme var nøje planlagt til nu for at sende et signal om, at også den nye rørledning fra Norge via Danmark til Polen, Baltic

Pipe, vil kunne rammes. Han er dermed enig med mange sikkerhedseksperter, der har udtalt sig i de seneste døgn.

»Det er virkelig et godt eksempel på en hybrid aktion. Det er uklart, hvem der står bag. Vi ved ikke noget praecist. Vi ved kun, at det er farligt. Det skaber forvirring og usikkerhed. Kommer der mere, vil andre rørledninger blive ramt, går det ud over andre dele af vores følsomme infrastruktur?« siger lederen af Center for Militaere Studier, Kristian Søby Kristensen, til TV 2.

Angreb eskaleres

Med en sabotageaktion i Østersøen vil Rusland have eskaleret sin hybride krigsførelse, mener direktør Mikael Wigell, Finnish Institute of International Affairs.

»Det vil vaere en optrapning over for EU. I spektret af hybride trusler flytter Rusland sig fra hybrid indblanding i Østersøregionen til hybride aktioner,« skriver han på Twitter.

Selve Ruslands annektering af Krim i 2014 går for at vaere et klassisk eksempel på hybrid krigsførelse. Ingen tog ansvar for aktionen. Soldaterne, »små grønne maend«, bar ingen tegn på at vaere russiske. Hvem var de egentlig?

For to år siden hentede Belarus’ diktator, Aleksandr Lukasjenko, flygtninge fra Mellemøsten og lod dem løbe storm mod graensen til Polen. Hensigten var åbenlyst at destabilisere hele Vesteuropa. Men allerede i 2007 var der et voldsomt cyberangreb på Estland, som Rusland menes at stå bag.

Et af de mest berømte hybride angreb blev lanceret i 2016. Ifølge russiske statsmedier blev en russisk-tysk pige, “Lisa“, voldtaget i Berlin af en gruppe flygtninge fra Mellemøsten. Historien satte vaeldige svingninger i gang, men var rent opspind.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, gik dog hårdt ind i den og beskyldte Tyskland for ikke at have beskyttet pigen. Helt som forventet udløste affaeren en voldsom polarisering i den tyske opinion.

»Rusland – og også Kina – har indset, at en krig med USA ikke kan vindes på slagmarken. USA er for staerkt militaert. Derfor må kampen tages på en anden måde. Målet er det samme: at svaekke modstanderen,« siger André Ken Jakobsson.

Hybridangreb er isaer farlige, hvis de først opdages, når de ér sket og har gjort skade. Natos definition på hybridangreb taler om »en synkroniseret brug af flere magtinstrumenter, der er skraeddersyet til specifikke sårbarheder på tvaers af hele spektret af samfundsfunktioner«.

Angreb på Danmark

Mange af Ruslands undergravende aktioner i de senere år hører hjemme i det hybride våbenarsenal: cyberangreb, indblanding i valghandlinger, fake news-historier, mordforsøg på russiske dissidenter i udlandet, f.eks. eksagenten Sergej Skripal i Storbritannien.

André Ken Jakobsson naevner konkrete angreb mod Danmark: det globale russiske Notpetya-cyberangreb i 2017, der kostede A.P. MøllerMaersk op mod 1,9 mia. kr., fake news om danske dyrebordeller, politiske trusler fra Rusland om atomvåben mod danske mål samt simulerede, russiske missilangreb med kampfly mod Folkemødet på Bornholm i 2014.

Men bare i de seneste to år har Jyllands-Posten flere gange skrevet om hybridangreb mod Danmark. Et par eksempler:

Hackere, som ifølge USA N kan forbindes til Rusland, menes at have skaffet sig oplysninger hos centrale danske myndigheder og virksomheder.

Danske energiselskaber N har ved flere lejligheder vaeret udsat for målrettet cyberspionage som det, der i 2015 lammede store dele af energiforsyningen i Ukraine.

Hackere installerede under N det såkaldte Solarwind-angreb bagdøre hos to store energiselskaber. Rusland menes at stå bag.

»Det er en ny kold krig, der er i gang. Den er på sin vis farligere end den første, fordi Rusland faktisk udfører aktioner mod Vesten,« siger Frank Umbach, universitetet i Bonn.

Det er en ny kold krig, der er i gang. Den er på sin vis farligere end den første. FRANK UMBACH, SIKKERHEDSEKSPERT, UNIVERSITETET I BONN