Sabotageaktion åbner en ny front i Vestens eskalerende konflikt med Vladimir Putin

Hvad sker der, hvis en ny sabotageaktion ødelaegger gasledningerne fra Norge? Nato og EU er i alarmberedskab og drøfter mulige modtraek efter angrebet på havbunden i Østersøen. Moskva afviser enhver indblanding i episoden, der har afdaekket en alvorlig så

Den alvorlige energikrise i Europa styrer efter sabotageangrebet mod gasledningerne på bunden af Østersøen ind i en ny og mere spraengfarlig fase, som kan åbne en ny front i konflikten med Rusland om den syv måneder lange russiske invasionskrig i Ukraine.

Angrebet har rystet Vesten og udløst alarmberedskab i både EU og Nato. Hvis den voksende mistanke om, at Rusland står bag spraengningerne på havbunden, bliver bekraeftet eller bare bestyrket, kan det tvinge Vesten til nye skridt mod Moskva og en ny militaer oprustning, der kan beskytte undersøiske energi- og kommunikationslinjer bedre mod angreb.

Moskva har afvist enhver indblanding, og onsdag eftermiddag anmodede Rusland om et hastemøde i FN’s Sikkerhedsråd om laekagerne på de to Nord Stream-gasledninger taet ved Bornholm. Mødet finder sted på fredag.

Laekagerne er ifølge den danske statsminister Mette Frederiksen og flere andre vestlige ledere udløst af »bevidste handlinger«.

Sabotagen har afdaekket en alvorlig sårbarhed: Målrettede operationer under havoverfladen er en reel trussel mod energiforsyningen til europaeiske borgere og virksomheder.

Frygten for den kolde vinter

Flere internationale eksperter og iagttagere har efter spraengningerne, som udløste et prishop på naturgassen, advaret om, at et lignende angreb på gasledningerne fra f.eks. Norge eller Algeriet vil medføre alvorlige problemer for Europa.

Sabotagen ramler lige ind i en højspaendt debat i EU om, hvordan man kan sikre, at borgerne ikke kommer til at fryse til vinter, og at virksomheder ikke tvinges til at lukke. Efter en telefonsamtale med den danske statsminister kraevede formanden for EUKommissionen, Ursula von der Leyen, »det staerkest mulige svar« på enhver »overlagt forstyrrelse« af europaeisk energiforsyning.

Men ifølge EU-toppen skal eksplosionerne først undersøges grundigt, og der kom derfor ingen konkrete tiltag eller modtraek fra hverken EU eller Nato.

Selv om det stadig er ukendt, hvem der står bag spraengningerne, har Polen udråbt det som sabotage med forbindelse til Ruslands krig i Ukraine. Ifølge den polske udenrigsminister Zbigniew Rau kan laekagerne vaere en del af Ruslands såkaldte hybridkrig mod Nato og et forsøg på intimidere landene i Østersøregionen, som alle – undtagen Rusland – er medlemmer af Nato eller på vej til at blive det.

»Eksplosionerne skete meget taet på Danmarks territorialfarvand, men ikke inden for, fordi det så ville have vaeret Natoterritorium,« sagde Rau ifølge nyhedsbureauet AP ved en konference i Washington.

Ifølge det tyske magasin Der Spiegel advarede amerikanske myndigheder for blot »uger siden« den tyske regering om »mulige angreb på gasledninger i Østersøen«. Oplysningen stammer fra kilder med kendskab til sagen.

Den tyske regering ønsker ikke at kommentere historien, men i et få dage gammelt interview med avisen Die Welt forklarede en højtstående tysk flådeofficer, at de russiske undervandskapaciteter udgjorde en trussel imod »kritisk infrastruktur som rørledninger og undersøiske it-kabler« i Østersøen.

Allerede i juni advarede den amerikanske efterretningstjeneste CIA »et antal europaeiske lande«, herunder Tyskland, imod mulige angreb på Nord Stream 1 og 2, forklarer tre

Den danske regering har ikke modtaget varsler om spraengningerne. Hvad andre stater eventuelt måtte have haft af fortrolig dialog, kan jeg ikke kommentere. MORTEN BØDSKOV, FORSVARSMINISTER

unavngivne embedsmaend til den amerikanske avis The New York Times.

Jyllands-Posten har spurgt både udenrigsminister Jeppe Kofod, Forsvarets Efterretningstjeneste og forsvarsminister Morten Bødskov om, hvorvidt Danmark er en af de nationer, som er blevet advaret af CIA om potentielle angreb på undersøiske rørledninger.

I et skriftligt svar siger Morten Bødskov, at regeringen ikke blevet varslet om det konkrete angreb, men han svarer ikke på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark tidligere har modtaget advarsler eller efterretninger fra CIA.

»Den danske regering har ikke modtaget varsler om spraengningerne. Hvad andre stater eventuelt måtte have haft af fortrolig dialog, kan jeg ikke kommentere på,« siger Morten Bødskov.

Tavshed om CIA-advarsler

Hverken udenrigsministeren eller Forsvarets Efterretningstjeneste ønsker at kommentere CIA-advarslen.

Tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, vurderer, at de danske efterretningstjenester har modtaget de samme oplysninger som tyskerne.

»Hvis efterretningerne er så specifikke, som de beskrives i Der Spiegel, vil de normalt også vaere sendt til Danmark,« siger Jacob Kaarsbo.

Efterretninger af den karakter, forklarer Jacob Kaarsbo, vil give anledning til at orientere både Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Statsministeriet og toppen af det danske Forsvar.

Tidligere har Storbritannien også flere gange advaret om, at Rusland kan udføre sabotage mod undersøiske kommunikationsog internetkabler, der forbinder lande og kontinenter på havbunden.

I Danmark er beredskabsniveauet blevet haevet i el- og gassektoren, men Morten Bødskov understregede onsdag efter et møde i Bruxelles med Natos generalsekretaer, Jens Stoltenberg, at der ikke er tale om et angreb på dansk infrastruktur. Spraengningerne er foregået i internationalt farvand.

Til gengaeld er der ifølge Bødskov grund til bekymring over sikkerhedssituationen i Østersøregionen, hvor Forsvaret følger de russiske aktiviteter nøje.

»Rusland har trods krigsindsatsen i Ukraine en betydelig militaer tilstedevaerelse

i Østersøregionen,« sagde han og tilføjede, at Danmark har fuld opbakning fra de øvrige Nato-lande.

Samtidig er der etableret et samarbejde med flere allierede om at få opklaret, hvad der skete på havbunden, hvorfra gassen stadig strømmer op. Det kan tage op til to uger, før der er ro nok på området til at undersøge rørene naermere.

Angrebet mod gasledningerne har også medført ekstraordinaere tiltag i Sverige og flere andre lande. I Norge har regeringen skaerpet beredskabet ved infrastruktur til havs samt ved landanlaeg og andre installationer, fortalte den norske olie- og energiminister Terje Aasland. Umiddelbart inden laekagerne i Østersøen advarede de norske myndigheder om, at uidentificerede droner var fløjet helt taet på norske olie- og gasboreplatforme. Og i sommer var der efterretningsrapporter om russiske ubåde langs den norske kyst.

At russiske militaerskibe opsøger kritisk infrastruktur på havbunden, findes der flere eksempler på. For et år siden dukkede skibet “Yantar“, der ifølge USA kan medbringe miniubåde i stand til at sabotere undersøiske kabler, eksempelvis op i Den

Engelske Kanal. Kort forinden havde skibet i en periode ligget stille over andre centrale internetkabler i Det Irske Hav.

Også i Nordatlanten udfordrer russerne Island med ubåde.

»Vi har tidligere haft noget af en trafik ikke langt vaek fra vores kabler. Og når jeg siger tidligere, så mener jeg ikke for mange år siden,« fortalte Islands udenrigsminister, Thórdís Gylfadóttir, til Jyllands-Posten under et nyligt besøg.

Island evner ikke selv at overvåge aktiviteten under vandet, og derfor har den amerikanske flåde siden 2014 vaeret til stede med avancerede P-8-fly, der kan finde ubåde i enorme havområder.

Amerikanske overvågningsfly kan hjaelpe

I Danmark råder Forsvaret kun over »yderst begraensede kapaciteter til at følge med i aktiviteten under vandet«, vurderer Søren Nørby, der er forsker og marinehistoriker ved Forsvarsakademiet.

I 2018 afsatte politikerne penge til flere nye anti-ubådssystemer, men de er ikke klar endnu. I en sjaelden hård kritik fremhaevede Nato for to år siden direkte Danmarks »mangler inden for anti-ubåds krigsførelse«.

Det betyder, at Forsvaret reelt skal hente hjaelp ind udefra for at følge aktiviteten under vandet. Jyllands-Posten har spurgt Forsvaret, om der er givet tilladelse til operationer med P-8 eller lignende overvågningsfly i dansk luftrum eller operationer med neddykkede ubåde i dansk farvand de seneste dage eller siden begyndelsen på krigen i Ukraine. Forsvarskommandoen har ikke svaret på henvendelsen.

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, har i en telefonsamtale med udenrigsminister Jeppe Kofod lovet Danmark og Europa fuld opbakning. Samme melding kom fra Det Hvide Hus i Washington. USA betragter også gaslaekket som formodet sabotage og lover både støtte til undersøgelsen af, hvad der skete, og til beskyttelsens af Europas energisikkerhed.

I Tyskland har den tyske vicekansler og økonomiminister, Robert Habeck, på et pressemøde understreget, at den alvorlige situation kan kraeve nye tiltag. Men truslen mod vigtig infrastruktur i Europa er ikke ny. Den var velkendt inden laekagen.

»Vi er i en situation i Europa og Tyskland, hvor kritisk infrastruktur og energiforsyningen er blevet potentielle mål,« sagde Habeck og tilføjede, at både Tyskland og Europa er i stand til at forsvare sig mod den trussel.

Regeringskilder sagde onsdag til tyske Tagesspiegel, at der er frygt for, at Nord Stream 1 er så skadet, at den formentlig aldrig kommer i drift igen. Hvis laekagerne ikke repareres hurtigt, vil saltvand flyde ind i ledningen og nedbryde rørene.

I Kreml har styret ikke udelukket, at der kan vaere tale om sabotage, men Vladimir Putins talsmand Dmitrij Peskov sagde onsdag, at beskyldningerne om, at Rusland skulle stå bag er »forudsigelige og dumme,« og at laekagerne har påført Rusland store økonomiske tab. Senere lød det fra en talskvinde i det russiske udenrigsministerium, at Rusland vil indkalde til et møde i FN’s Sikkerhedsråd »i forbindelse med provokationerne om gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2«.