Kremls kaotiske mobilisering skaber rystelser overalt i Rusland
Russiske maend flygter i stort tal fra Putins mobilisering af reserver til krigen i Ukraine. Aktiv modstand mod kampagnen er også voksende, ikke mindst i det urolige Kaukasus.
I Rusland er det blevet afgørelsens time for mange, og mens i hundredtusindvis er flygtet fra landet de seneste dage, stritter andre imod praesident Vladimir Putins mobilisering med protester eller ligefrem våbenmagt.
Over en kvart million, primaert maend, har ifølge tal fra nabolandene forladt Rusland, siden Putin sidste onsdag påbegyndte en mobilisering af reserver. Der er kaos ved den russisk-georgiske graense, hvor titusinder søger at forlade Rusland. Her er der kun en enkelt åben graensestation ved landsbyen Verkhnij Lars, for forholdet mellem de to lande har vaeret saerdeles køligt siden en russisk invasion i 2008. Onsdag forsøgte lokale myndigheder at saette en bremse på tilstrømningen.
Også Kasakhstan har modtaget mindst 100.000 russiske flygtninge, ifølge landets myndigheder.
»De fleste af dem er tvunget til at tage af sted på grund af den nuvaerende håbløse situation. Vi må tage os af dem og sørge for deres sikkerhed,« sagde praesident Kassym Jomart-Tokajev, ifølge russiske medier, med en tilsyneladende stikpille til Kreml.
Mens mange flygter – eller gemmer sig inde i Rusland – er der også meldt om spontane protester i flere af Ruslands 85 regioner. De mest voldsomme har fundet sted i Dagestan i Nordkaukasus.
Tidligere på ugen cirkulerede billeder fra et skyderi på et hvervekontor ved Irkutsk i Sibirien, hvor en officer blev draebt af en lokal mand. I Rjazan i det centrale Rusland satte en mand ild på sig selv i protest mod at vaere blevet indkaldt.
Rundtom i Rusland er en raekke rådhuse og hvervekontorer blevet stukket i brand. Siden Putin beordrede mobiliseringen, er mindst 17 offentlige kontorer blevet angrebet, ifølge det uafhaengige medie Mediazona.
Det er en markant stigning i sådanne angreb: Fra krigsudbruddet den 24. februar, til mobiliseringsordren kom i sidste uge, havde der vaeret 37 sådanne aktioner, ifølge Mediazona.
Størst opstandelse har Kremls beslutning vakt i det volatile Nordkaukasus, hvor man i mange år har vaeret på kant med centralmagten i Moskva.
Protesterende i Dagestan – i stort omfang kvinder, herunder mange koner og mødre til indkaldte – blokerede blandt andet en stor vej i området, og det udviklede sig til sammenstød med lokale ordenshåndhaevere.
»Modsat tidligere landsdaekkende protestbevaegelser har Nordkaukasus vaeret forrest i forhold til at kritisere Putin-regimet,« skrev det uafhaengige medie The Insider.
I naborepublikken Tjetjenien afviste praesidenten, hardlineren Ramzan Kadyrov, at der vil blive gennemført en mobilisering her. Kadyrov pegede på, at hans republik allerede har sendt et stort antal frivillige i kamp i Ukraine, og at Rusland disponerer over ca. 5 mio. folk i uniform, hvoraf flere eventuelt kan sendes til Ukraine.
Det drejer sig ud over soldater, nationalgarde, politi og sikkerhedstjenesternes specialstyrker f.eks. om ansatte i beredskab og anklagemyndighed.
Indkaldelse til afdøde
Den militaere mobilisering, som Vladimir Putin meddelte i en tale onsdag i sidste uge, søges solgt af Kreml som ”delvis”, men fra overalt i landet meldes der om, at man har kastet nettet bredt ud. Saerligt områder med mange ikkerussiske etniske minoriteter må holde for.