Udsigt til forhandlinger om fred fyrer op under volden i Colombia

Colombias praesident vil genoptage fredsforhandlinger med landets vaebnede grupper, men indtil videre har snakken herom resulteret i en udbredelse af den igangvaerende konflikt.

Volden i Colombia stiger i takt med bestraebelser på at genoptage fredsforhandlinger med flere af de oprørsgrupper, der huserer i landet. Landets praesident, Gustavo Petro, har ellers givet et løfte om det, han kalder fuldstaendig fred.

Løftet om fuldstaendig fred bliver af flere anset som dristigt i et land, der har vaeret plaget af vaebnede konflikter i årtier. Men måske mere dristig er den måde, han vil opnå det på.

Gustavo Petro, som selv var guerillasoldat i den nu nedlagte oprørsgruppe M-19, opfordrer landets stadig laengere liste af oprørere og vaebnede grupper til at slutte sig til ham i en våbenhvile og indgå fredsaftaler.

Militser i alle hjørner af landet – fra laenge frygtede oprørsgrupper til relativt ukendte fraktioner – har meldt sig til fredsforhandlingerne. Selv den senest anerkendte guerillagruppe i landet, ELN, har til hensigt at forhandle med praesidenten efter flere års mislykkede forsøg på fredsforhandlinger.

Men kun knap to måneder inde i sin regeringsperiode har Petros bestraebelser på at løse op for et omfattende net af vaebnede grupper allerede haft en negativ effekt. Volden er steget, i takt med at hver enkelt vaebnet gruppe kaemper for at udvide sit territorium og dermed opnå en strategisk fordel i optakten til potentielle fredsforhandlinger.

Det sker i et miljø, hvor antallet af massedrab, mord på menneskerettighedsforkaempere og angreb på politiet er steget, siden Petro tiltrådte som landets praesident.

Succes tidligere

Colombia har laenge kaempet for at fremme freden i landet, og tidligere er det også lykkedes ved at indgå aftaler med vaebnede grupper, herunder højreorienterede paramilitaere grupper og siden med landets største guerillagruppe, Farc, i 2016.

Antallet af mord faldt efter fredsaftalen med Farc, som afsluttede en fem årtier lang vaebnet konflikt, der kostede flere end 260.000 mennesker livet og fordrev millioner.

Selv om fredsaftalen viste sig at have visse positive effekter, så hersker der politisk uenighed om, hvordan man skal håndtere oprørsgrupperne. Det er fortsat et omstridt emne blandt colombianerne.

To år efter fredsaftalen kom en højreorienteret regering med Ivan Duque i spidsen til magten, og den var fra starten hårdnakket imod mange aspekter af fredsaftalen.

Det førte til en genopblussen af vold fra en raekke grupper, der har vundet terraen, efter at fredsaftalen med Farc blev underskrevet