Han lovede en sjov bog om en hest med vinger. Hans nye bog fremstår som endnu et vredesudbrud
Anmelderroste Glenn Bech er aktuel med et manifest med indignerede tirader om klassekamp, hykleri, diskriminering og privilegieblindhed i det danske samfund.
Glenn Bech lever ikke ligefrem op til sit løfte. Han udgav sidste år ”Farskibet”, som i Jyllands-Posten blev anmeldt med overskriften »En kraftpraestation af en debut« og tildelt sjaeldne seks af seks mulige stjerner.
Forfatteren og psykologen sagde til Jyllands-Posten, at arbejdet med romanen, der fremstår som et hasarderet miks af prosa, lyrik, breve, dagbogsoptegnelser, hjemmevideotransskriptioner og pludselige vredesudgydelser – inspireret af faderens selvmord, da forfatteren var fem år gammel – var »ren djaevleuddrivelse«, og at han nu var klar til at skrive noget sjovt.
»Det kan vaere, at min naeste bog handler om en hest med vinger,« lød det.
I dag griner Glenn Bech højt af sin udtalelse fra januar 2021. Men der er ikke noget at grine af. Han bog nummer to, ”Jeg anerkender ikke laengere jeres autoritet”, som udkommer fredag, er ikke nogen munter affaere. Der er ingen flyvende heste på siderne, bogen består til gengaeld – som det var tilfaeldet i debuten – af utallige vredesudbrud.
Mere djaevleuddrivelse
Glenn Bech vakte tidligere på året opmaerksomhed ved at naegte at undervise på kurser, der kun er for de riges børn, og hans aktuelle bog er forsynet med genrebetegnelsen ”manifest” og består af indignerede tirader om klassekamp, hykleri, diskriminering og privilegieblindhed i det danske samfund.
Hvad blev der af den sjove bog?
»Den var jeg faktisk i gang med at skrive på,« siger Glenn Bech.
»Men jeg fik meget opmaerksomhed for ”Farskibet” og blev hele tiden inviteret til nye arrangementer. Jeg blev på en måde fastholdt i bogens mørke, og samtidig var jeg meget på farten, jeg befandt mig i tog og på festivaler og fik øje på alle skaevhederne i vores samfund. Hvor min første bog handlede om opvaeksten i en ressourcesvag familie med druk og vold, kommer jeg denne gang med et kritisk blik på klasseforskellene i vores samfund. Så denne bog er endt som endnu en form for djaevleuddrivelse.«
Du taler om klasseforskelle, men vi lever i et velfaerdssamfund med gratis adgang til undervisning?
»Jeg glaeder mig hver eneste dag over, at jeg har fået mulighed for at tage en gratis uddannelse.«
Stressrelaterede sygdomme
Hvad vil du så have mere?
»At vi som minimum gør alt for at bevare det eksisterende velfaerdssamfund. Det føles, som om det er under konstant afvikling. Det gør mig vred og ked af det, når jeg laeser, at mennesker fra den nedre klasse har tre gange så stor risiko for at pådrage sig stressrelaterede sygdomme. Min kaereste er rundet af middelklassen, hans foraeldre er sunde og behagelige, han kan maerke, at han gerne må vaere her, han har selvvaerdet i orden, han er rolig og reguleret, han kan finde ud af at raekke ud og søge laegehjaelp, når det er nødvendigt. Intet af det er en selvfølge, når man er vokset op i et utrygt hjem. Jeg er fortsat i konstant alarmberedskab. Når jeg traeder ind i et rum, så scanner jeg lynhurtigt omgivelserne for at opfange eventuelle farer.«
Du beskriver dig selv som ”klasserejsende”. Hvad ligger der i det?
»Jeg var hjemløs, da jeg voksede op i Horsens, og jeg har følt mig hjemløs lige siden. Jeg kommer fra den nedre arbejderklasse, ingen havde nogen uddannelse, og det lå bestemt ikke i kortene, at jeg skulle have en. Jeg gennemskuede, at vejen vaek fra alkohol og vold var en form for uddannelse, så jeg ofrede alt for at komme vaek og
Jeg var hjemløs, da jeg voksede op i Horsens, og jeg har følt mig hjemløs lige siden. GLENN BECH