Kvindelige fotografer frem i lyset
Redeligt og ordentligt får vi historien om fire lettere oversete aeldre kvindelige fotografer serveret som noget, der er meget mere end en museumsfilm.
Lad os lige praesentere de fire kvindelige fotografer, som ”Verden er uskarp” portraetterer. New Bauhausfotografen Else Tholstrup, Marianne Engberg, der fotograferer mennesketomme byer som New York, og Nanna Bisp Büchert, der iscenesaetter sig selv midt i familien. Og så bohemefotografen Tove Kurtzweil. De tre første er stadig i live, nu da filmen – der har vaeret laenge undervejs – omsider er klar til at blive vist i biograferne.
Instruktør Iben Haahr
Andersen ved godt, at der er mange flere kvindelige fotografer, der i gamle dage gik under radaren, så de fire naevnte er kun toppen af isbjerget. Men hvilken top.
Jeg må indrømme, at jeg til at begynde med spurgte mig selv om, hvorfor ”Verden er uskarp” ikke blot var en udstilling med de fire kvindelige fotografers billeder. Men undervejs blev jeg overbevist om, at de fine fotos godt kunne formidles på film. Ja, jeg blev regulaert set bevaeget over deres offentlige genfødsel.
De fire forskellige kunstnere og fire forskellige gemytter er godt udvalgt. På tvaers af fotogenrer og køn giver deres tilgang til fotografiet os vores undren over de naere omgivelser tilbage. Sansen for farver, uperfekte konturer, og hvad man ellers møder på sin vej.
I filmen siges det et sted: »Ting kan nogle gange blive så perfekte, at de dør«, og set i relation til dokumentarfilmens titel, ”Verden er uskarp”, står vi med definitionen på essensen af et godt fotografi. Og en øjenåbner af en film, der for min skyld godt kunne vaere laengere.
DOKUMENTAR
DANMARK 2022 Instruktør: Iben Haahr Andersen En time og 13 minutter Premiere den 29. september