Det sku’ vaere så skidt, men så er det faktisk godt – for regeringen, altså
Da Det Radikale Venstre udlagde sin undervandsbombe under regeringsskibet i juli og truede med at udtrykke mistillid til regeringen, var det ment som en trussel og et pres, der skulle udløse et hurtigt valg. Det pres har Socialdemokratiet vendt til en overraskende fordel for sig selv. Regeringen har benyttet anledningen til at føre danmarkshistoriens laengste valgkamp, tilmed med fri adgang til al den administrative støtte og kompetence, som et embedsvaerk skal give en regering. Det er nemlig den til enhver tid siddende regering, der “ejer” adgangen til embedsvaerket.
Under normale vejrforhold lukkes der totalt og øjeblikkeligt ned for adgang til embedsvaerket i samme øjeblik, der udskrives valg.
Som minister eller regering kan du ikke få svar på et eneste spørgsmål eller få udleveret et eneste stykke papir. Grunden til den regel er, at adgangen til embedsvaerket vil give den til enhver tid siddende regering en meget stor fordel i en valgkamp. Derfor lukkes der ned.
Men statsministeren har jo ikke udskrevet hurtigt valg trods den radikale undervandsbombe. Til gengaeld har regeringen fået en enestående lejlighed til i ugevis at saette alle sejl til og og skrue fuldt op for alle de kedler – med fuld backup fra embedsvaerket. Dét må vaere en kaempe streg i De Radikales søkort.
Lige nu stormer det med kriser og krige om ørerne på os – og det giver regeringen god anledning til at lade det regne ud over borgerne med det, der skal opfattes som trygge redningsveste: hjaelpepakkinesiske ker, afgiftsnedsaettelser, faerre i klasserne, flere paedagoger og sygeplejersker, psykiatriplan og meget mere – alt sammen gennemregnet og gennemarbejdet af embedsvaerket.
Ingen partier tør stemme imod de milde gaver, for det går ikke an at gøre vaelgerne vrede her lige op til valget. Og hvilken vaelger er ikke glad for en ekstra check eller lovning på, at alt bliver godt om 5-10 år? Laeg maerke til de pressefotos, som Socialdemokratiet udsender i kølvandet på de gavmilde aftaler, der indgås bredt: En statsminister eller finansminister i midten og alle de andre partier som haledikkende matroser, der står i kødrand udenom.
Socialdemokraterne elsker det fyndord om, at når det stormer, skal man ikke rejse laehegn, men saette sejl. Så alle sejl er sat, radikal bombetrussel eller ej. Statskassen står pivåben, og regeringen har hånden solidt plantet på roret. Men ikke nok med, at regeringen skyder fuld fart med embedsvaerkets vind i sejlene frem mod valgudskrivelsen. Nej, regeringen har såmaend kaekt foreslået, at Folketing, regering – og embedsvaerk, forstås – fortsat skal kunne arbejde, også i valgkampens slutspurt, efter den egentlige udskrivelse.
Det har, af indlysende grunde, udløst alarm og protester fra oppositionen, der har klaget til Folketingets Praesidium. For det vil først og fremmest vaere – endnu en – fordel for regeringen.
En af de få, der har haft modet til at sige nej tak til nogle af de generøse aftaler, er Moderaternes formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. I forlaengelse af den psykiatriplan, som et bredt flertal indgik forlig om i denne uge, har Løkke modigt påpeget, at der er ikke brug for en hullet redningsbåd, men for grundlaeggende reformer af hele sundhedsvaesnet, hvis problemerne skal løses. Så han står udenfor. Det tør ingen andre. Men manden har ret. Og han ved, hvad han taler om.
En af de få, der har haft modet til at sige nej tak til nogle af de generøse aftaler, er Moderaternes formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.