Kør selv ud og se efter, Venstre: Frie dyr leger bedst
Vores natur er presset. Både i Danmark og i resten af verden. Det er slået fast gang på gang i rapport efter rapport.
Derfor etablerer vi nu 15 naturnationalparker rundtom i Danmark. Store sammenhaengende naturområder, hvor naturen får lov til at vaere natur. Men udover at vaere et vigtigt bidrag til at vende udviklingen i den danske natur, så har det også den sidegevinst, at man kan opleve store graessende dyr, der lever mere frit i deres rette element.
Dyrene skal hverken praestere eller producere, men bare vaere til. Rode i skovbunden, rulle sig i graesset og laegge en kokasse. Og på den måde både leve et liv under åben himmel og pleje naturen for at bidrage til at vende den historiske biodiversitetskrise, vi står i.
Men den slags dyreliv er åbenbart en rød klud foran mulen på Venstre, som naesten ikke kan greje tanken om, at dyr faktisk kan trives uden for stalddøren. For nylig argumenterede Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, ligefrem for, at produktionsdyr, der bare »står i en stald nogle måneder« naermest har bedre vilkår end dyr i naturprojekter, som »spaerres inde« og skal leve »på nåde og fromme inden for en indhegning«. Nej, så hellere et liv vaek fra Solen, hvis det står til Venstre. Det er da logik for burhøns. Ligesom det må vaere ren Venstre-logik, at dyr åbenbart er mere indespaerrede i en indhegning på flere hundrede hektar i naturen end i en bås på få kvadratmeter.
Måske er det netop troen på, at dyr har det bedst i en stald, der i juni fik Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, til at advare mod at fare »frådende ud over markerne«, da en rapport fra Fødevarestyrelsen
viste, at hver tredje svinebesaetning har problemer med at overholde reglerne for god dyrevelfaerd.
Nu kan dyr ikke tale, så Venstre får aldrig svar fra hestens egen mund. Men så er der andre at spørge. Formanden for Dyreetisk Råd, Bengt Holst, for eksempel. Han mener, at dyrene i langt de fleste naturprojekter har et »fantastisk liv« og en anden frihed end husdyr.
Man kan også skrå over marken og få en second opinion fra dem, der i den grad har praktisk erfaring med dyrehold: landbruget. I foråret udgav landbrugets forskningsorganisation, Seges, en folder om helårsgraessende kvaeg. Her kan man laese, hvordan graessende dyr skaber levesteder for mange arter og insekter. Men også om, hvordan man sikrer dyrevelfaerden. Blandt andet skal der ikke gå flere dyr på arealet, end der er foder til. Dyrene skal tilses jaevnligt. Og man skal have en plan klar, hvis det f.eks. bliver en streng vinter. Alle principper, som vi vil følge i de kommende naturnationalparker – hvilket Venstre kan laese i forvaltningsplanerne for hvert enkelt område.
Engang imellem vil der vaere situationer, hvor vi skal gribe ind i dyrenes liv. Er der udsigt til en hård vinter, skal nogle dyr måske tages ud, så man sikrer, der er mad nok. Der bliver ført tilsyn med dyrene, og der vil vaere dyrlaeger tilknyttet,
Vi vil ikke spilde kostbar tid på at gentage 00’ernes fejl, hvor klimabenaegterne fik lov at fylde.