Jyllands-Posten

Hun er den modeløse bondekone Birthe i DR’s ”Carmen Curlers”

I DR-serien ”Carmen Curlers” nyder Maria Rossing i rollen som husmandsko­nen Birthe at lade håret flyve viltert. Personligt fandt skuespille­ren også mod til at følge sit hjerte ind i skuespille­ts verden.

- CHRISTINE CHRISTIANS­EN navne@jp.dk

»Birthe ser ikke sig selv i spejlet. Hun er herligt blottet for forfaengel­ighed.«

For skuespille­r Maria Rossing lå der en befrielse i at spille den jordbundne landbokone, der nedlaegger slagtesvin med gevaer og parterer dem med store knive, i DR-serien ”Carmen Curlers”.

Mens mange andre af landets kvinder i 1960’erne brugte timer ved toiletbord­ene på at friske frisurerne op med de populaere curlere, holder hovedkarak­teren Birthe anderledes fast i at forblive den, hun er.

»Hun stempler slet ikke ind i det skønhedsre­gime, kvinderne lå under for op gennem det årti. Mange af dem fulgte jo en fast skabelon og brugte så megen energi på at passe ind i det fysiske ideal, tidsånden dikterede,« påpeger 46-årige Maria Rossing.

Epoken, som føljetonen udspiller sig i, kalder skuespille­ren »en brydningst­id«:

»Serien er et spaendende nedslag i historien, og det er sjovt at se, hvor markante forskelle der var fra dengang til nu. I mange flere aegteskabe­r var der en skarp, indiskutab­el rolleforde­ling: Manden arbejdede ude, mens kvinden gik hjemme og passede børn og hus.«

Med grundlaegg­elsen af store virksomhed­er som Carmen Curlers i Kalundborg opstod et behov for kvindelig arbejdskra­ft i industrien.

»Det her var starten på en bevaegelse, der fik kvinderne ud på arbejdsmar­kedet. Birthe og mange af hendes medsøstre fik en langt videre arena at leve deres liv på. Det føles vildt, at det kun er så kort tid siden. Serien skildrer jo mine bedstefora­eldres generation,« pointerer skuespille­ren.

Voksede op på landet

Selv føler skuespille­ren sig beslaegtet med Birthe: Som sin karakter er hun rundet af et landligt miljø. Hun voksede op på en pløjemark uden for landsbyen Ramme i det vestjyske.

»Jeg følte, jeg var lidt off i folkeskole­n. Jeg passede ikke ind,« husker Maria Rossing.

I nabolandsb­yen Fjaltring lå et børneteate­r, som hun drømte om at blive en del af.

»De arbejdede ambitiøst med at skabe forestilli­nger, tog på turnéer og besøgte en venskabsby i Italien. Som 11årig kom jeg med i teatret. Dér faldt tingene på plads for mig; jeg følte, jeg kom på den helt rette hylde.«

I det kreative miljø nød Maria Rossing at arbejde sammen med andre unge, der delte hendes passion for det sceniske. Som teenager var hun med til at stifte en teatertrup, og i hende voksede ønsket om at blive profession­el skuespille­r. Hun gik til optagelses­prøve på Statens Teaterskol­e i København og kom ind i andet forsøg.

Svaere år på teaterskol­en

Ét var at slippe gennem nåleøjet. Noget andet var at finde sin plads på uddannelse­n.

»De første par år på skolen var vanskelige, kraevende og udfordrend­e på det personlige plan. Men jeg var optaget af selve indholdet, og stille og roligt blev det nemmere for mig at navigere i det sociale,« siger hun.

Til Maria Rossings afgangsfor­estilling sad den svenske instruktør og dramaturg Anders Paulin på et publikumss­aede, uden at hun vidste det. Som en gimmick skulle hun saette sig på skødet af en tilskuer og spise en flødebolle.

»Af alle de mennesker, der var i salen, satte jeg mig på ham – helt tilfaeldig­t,« griner Maria Rossing, der herved overbevist­e instruktør­en om sit talent.

Han hyrede hende til en hovedrolle i forestilli­ngen “Kasimir og Karoline” på

Det Kongelige Teater, hvor hun senere blev ansat i skuespille­rensemblet og endte med at have fast arbejde i 17 år.

»Det var for mig det bedste sted at vaere; jeg udviklede mig og fik lov at prøve mange ting. Samtidig var det rart ikke hele tiden at skulle gå til audition. Jeg havde arbejdsro og blev inspireret af mine mange dygtige kolleger,« siger hun.

Med tiden savnede Maria Rossing større indflydels­e på sin egen karriere.

»Som fastansat er du en del af en overordnet planlaegni­ng: Du bliver ikke spurgt, om du vil lave dét og dét med dén og dén – du bliver bare sat på rollerne. Jeg maerkede et behov for selv at kunne takke ja og nej til projektern­e,« siger hun.

Indeni var Maria Rossing bange for at opsige sit faste job med den tryghed, der knytter sig hertil, og springe ud som selvstaend­ig.

»Freelancel­ivet var ukendt terraen for mig, men det har vist sig at vaere fantastisk. Det føles ideelt at kunne veksle mellem liveoptrae­dener på teatret og roller i film og serier.«

For tiden arbejder hun på anden saeson af ”Carmen Curlers”, der får premiere i 2023. Fritiden nyder hun i sit sommerhus sammen med kaeresten Morten Suurballe, der også er skuespille­r, og deres 14-årige søn.

»Jeg laeser bøger, ser film og stresser af med at lave mad til min familie. Var jeg ikke blevet skuespille­r, skulle jeg have vaeret kok,« fastslår Maria Rossing.

Maria Rossing, skuespille­r, Frederiksb­erg

 ?? ?? »Birthe er atypisk i forhold til 1960’ernes kvindebill­ede: Hun ligger ikke under for epokens konservati­ve kønsrolleo­pdeling, men er i driften af gården, som hun og aegtemande­n Jørgen bor på og lever af, meget jaevnbyrdi­g med ham,« siger skuespille­r Maria Rossing. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
»Birthe er atypisk i forhold til 1960’ernes kvindebill­ede: Hun ligger ikke under for epokens konservati­ve kønsrolleo­pdeling, men er i driften af gården, som hun og aegtemande­n Jørgen bor på og lever af, meget jaevnbyrdi­g med ham,« siger skuespille­r Maria Rossing. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark