Novo-ejer finansierer en stor del af den offentlige forskning
Novo Nordisk Fonden betaler mere og mere af den offentlige forskning i Danmark, og den magtfulde fond finansierer nu helt eller delvist mere end 6.400 personer inden for det videnskabelige område.
Mens medicinalselskabet Novo Nordisk skovler milliarder ind i kassen, saetter den magtfulde ejer sig i samme ombaering på en historisk stor del af den offentlige forskning i Danmark, hvor den finansierer hele 13 pct.
Det betyder bl.a., at mere end 6.400 personer inden for den videnskabelige verden nu er helt eller delvist finansieret af Novo Nordisk Fonden.
Til sammenligning finansierede fonden 5,8 pct. af den offentlige forskning i 2018.
Ifølge Anna Haldrup, naestformand i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), er det som udgangspunkt positivt, at der kommer flere penge til forskning fra de private pengetanke. Der et dog en udfordring.
»Det er et problem, at det ikke bliver suppleret med nok frie midler fra staten. De offentlige midler stiger ikke i samme takt som de private, så de private midler kommer til at udgøre en større og større procentdel. Derfor kommer de til at påvirke forskningslandskabet mere og mere. Vi risikerer, at det bliver nogle store fonde, der kommer til at tegne, hvad der skal forskes i på universiteterne,« siger hun.
Hos Danske Universiteter mener formanden, rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen, at det stiller dansk forskning i en saerlig position, at vi i Novo Nordisk Fonden har en så stor privat fond.
Vi går ikke selv og ser et eller andet loft, hvor vi så synes, at det er for meget. SØREN NEDERGAARD, DRIFTSDIREKTØR, NOVO NORDISK FONDEN
Fonden støtter bredt
»Vi kan håbe, at det inspirerer til en større prioritering også fra politisk side, så man vil bevare balancen og styrke den offentlige forskning,« udtaler Brian Bech Nielsen i en skriftlig kommentar.
Han ønsker ikke direkte at kommentere, i hvilket omfang private midler fra ikke mindst Novo Nordisk Fonden skaevvrider forskningen. Altså hvad der forskes i på landets universiteter.
»Novo Nordisk Fonden har en bred portefølje og støtter bl.a. projekter både inden for sundhed og baeredygtighed, men i lighed med andre private fonde daekker fonden ikke alle forskningsområder,« udtaler Brian Bech Nielsen.
Hos Novo Nordisk Fonden understreger driftsdirektør Søren Nedergaard, at man fra fondens side mest går op i at støtte rigtig god forskning, som gør en forskel for enten patienter eller samfund, eller som fører til nye produkter eller virksomheder.
»Det medfører et stort ansvar, når vi tegner os for en så stor del af forskningen på de danske universiteter,« siger Søren Nedergaard.
Hvor står en del af den offentlige forskning, Novo Nordisk Fonden potentielt kan forestille sig at støtte i fremtiden, ønsker han ikke at naevne med specifikke tal. Meget tyder dog på, at fonden sagtens kan se sig selv finansiere en endnu større del i fremtiden.
»Vi går ikke selv og ser et eller andet loft, hvor vi så synes, at det er for meget. Til gengaeld har vi en forventning om, at universiteternes rektorer siger til, hvis vi begynder at fylde for meget inden for f.eks. et specifikt fagområde,« siger Søren Nedergaard.
dram understreger, at han ikke mener, at det er EG’s opkøbskriterier, der har aendret sig, men derimod de nuvaerende markedsvilkår, der skubber flere virksomheder ind i EG’s sigtekorn.
»Vi er altid på udkig og er i dialog med en masse selskaber. Vi ser et skifte i markedet, hvor vores køb af Ørn var en del af det. Markedet skiftede, og der opstod en mulighed for os. Den slags holder vi selvfølgelig øje med,« siger Mikkel Bardram.
Nye muligheder åbner sig
Hos en anden storaktør, Visma, der alene sidste år opkøbte 40 selskaber, ser man også, hvordan den økonomiske afmatning skaber gunstige muligheder for at bygge videre på virksomhedens strategi om at købe flittigt op.
»Blandt startups er der mindre resiliens, fordi de er så meget mere afhaengige af ekstern funding. Der er markedet blevet mere forsigtigt, og priserne har sat sig hårdere der. Så betaler man også mindre for det,« siger Allan Lundgaard Hamilton, der er virksomhedens danske M&A-chef, og uddyber:
»Vi ser dette som en mulighed i markedet, og man skal da heller ikke lade en krise gå til spilde. Krise er nok at tage munden for fuld. Men denne opbremsning ser vi som en mulighed for at lave flere handler til vores buy & buildstrategi, hvor vi kan bruge de muskler, vi har, til opkøb,« siger Allan Lundgaard Hamilton.
Det er dog ikke alle små virksomheder, der sådan lige lader sig opfatte som et opkøbsemne.
Vi har lidt svaert ved at forholde os til, at der skulle komme nogen og smide 20 mio. kr. og fortaelle os, at vi skal vokse så og så meget og ansaette mange medarbejdere, for at vi så igen kan blive solgt på et senere tidspunkt. JAKOB HØJLAND, ADM. DIREKTØR, AMERO
Blandt dem er Aarhus-virksomheden Amero, der leverer kassesystemer til alt fra Aarhus Street Food til Røde Kors’ butikker. For selv om virksomheden ikke har en pengestaerk fond i ryggen, ruster virksomheden sig alligevel til at modstå købstilbud i krisetider.
Her har man netop tilkøbt en del af en konkurrerende svensk forretning for at polstre sig og styrke sin forretning, så man ikke selv bliver et bytte, når de store virksomheder går på jagt efter en god handel.
»Der er mange opkøbere og kapitalfonde, der nu ser muligheden for at købe lidt billigere, end de kunne have gjort for 12 måneder siden. Vi har ikke et til salg-skilt på og er ikke så optaget af det lige nu,« siger Jakob Højland, adm. direktør for Amero.
Han er bekymret for, at et utidigt opkøb kan ende med, at Amero mod sin vilje mister sin selvstaendighed, og at en ny ejer går målrettet efter at saelge virksomheden med fortjeneste inden for en kort årraekke.
»Vi har lidt svaert ved at forholde os til, at der skulle komme nogen og smide 20 mio. kr. og fortaelle os, at vi skal vokse så og så meget og ansaette mange medarbejdere, for at vi så igen kan blive solgt på et senere tidspunkt,« siger han.
En rapport fra NKP viste i slutningen af juni, at selv om der var lille tilbagegang i det samlede antal virksomhedshandler i 1. halvår 2022 sammenholdt med året før, var antallet af handler om it-selskaber rent faktisk gået en smule frem.