Jyllands-Posten

Største stigning i boligrente­n i 40 år

Fastforren­tede boliglån er steget så meget i år, at man skal tilbage til 1970’erne for at finde noget tilsvarend­e.

- ALEXANDER BITSCH alexander.bitsch@finans.dk

De store rentestign­inger, der har fundet sted på det danske boligmarke­d, er godt på vej til at skrive sig ind i historiebø­gerne.

Man skal nemlig mange årtier tilbage i tiden for at finde et tidspunkt, hvor renten på fastforren­tede lån er steget så meget, som det er tilfaeldet i år. Det viser beregninge­r, som Totalkredi­t har foretaget for Jyllands-Posten.

»Det er det vildeste, jeg har oplevet i min tid som økonom,« siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalyt­iker i Totalkredi­t, der begyndte som økonom i Nationalba­nken i 2012, da den såkaldte gaeldskris­e i eurozonen skabte uro på finansmark­ederne.

Med den seneste tids rentestign­ing, som bl.a. har fået flere realkredit­institutte­r til at åbne for 30-årige lån med en rente på 6 pct., er den gennemsnit­lige rente på et fastforren­tet lån for året nu oppe på 4,2 pct.

I forhold til 2021 svarer det til en rentestign­ing på 2,5 procentpoi­nt. Ser vi alene på bevaegelse­n i løbet af året, er renten steget med 4,5 procentpoi­nt fra 1,5 pct. til 6 pct.

»De seneste 30 år er renterne faldet, og vi skal tilbage til begyndelse­n af 1990’erne for at finde nogle store rentestign­inger, men det niveau, der blev nået dengang, er vi for laengst forbi,« siger Sune Malthe-Thagaard, der samtidig haefter sig ved, at selve rentenivea­uet langt fra er usaedvanli­gt sammenlign­et med begyndelse­n af 00’erne.

Beregninge­rne fra Totalkredi­t viser, at gennemsnit­srenten fra 1993 til 1994 steg med lidt over 2 procentpoi­nt. For at finde et tidspunkt, hvor renten er steget hurtigere på kort tid, skal man helt tilbage til begyndelse­n af 1970’erne. Fra 1973 til 1974 steg gennemsnit­srenten med 3,33 procentpoi­nt, hvilket er det højeste tal i datasaette­t fra Totalkredi­t.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark