Elregningen kan stige trods prisloft

Prisloft på danskernes energiregninger blev indrettet på et ønske fra de virksomheder, der skal administrere det, lyder det fra regeringen.

Flere partier erkender nu, at danske borgere og virksomheder formentlig risikerer at komme til at betale vaesentligt højere elregninger, selv om en aftale om vinterhjaelp blev praesenteret som et »loft over danskernes energiregninger«.

Aftalen består i en låneordning, så man kan udskyde betalingen af merprisen på gas og strøm i forhold til 2021 til et senere tidspunkt, men som Jyllands-Posten beskrev tirsdag, så omfatter ordningen kun den rå elpris. Den udgør typisk omkring halvdelen af elregningen. Resten består af energiafgift, moms og nettarif, som der ikke er noget loft over. Netop nu er en raekke elnetselskaber i gang med at gennemføre markante prisstigninger på nettariffen, der er betaling for at transportere strømmen ud i danskernes stikkontakter.

»Det er rigtigt, at det kun er noget af det, som man kan indefryse, men vi har heller ikke brugt ordet ”loft” om ordningen. Det er regeringens ordvalg, og om den i sin kommunikation har givet den mere, end den kunne holde, må andre vurdere,« siger Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.

V ønskede simpel ordning

Han fortaeller, at Venstre under forhandlingerne foreslog en mere simpel ordning, hvor el- og gaskunder skulle kunne låne til den del af regningen, der oversteg regningen fra samme tidspunkt året forinden. Den model blev dog afvist af regeringen på baggrund af en dialog med energibranchen.

»Det virkede mere logisk, men vi har på skrift, at regeringens model var den mindst bureaukratiske, og det måtte vi tage ad notam,« siger Torsten Schack Pedersen.

Han tilføjer, at det vaesentlige for Venstre var at »banke regningen ned«, hvilket også skete ved, at regeringen og aftalepartierne besluttede at nedsaette energiafgiften i første halvår af 2023.

Hos De Konservative siger politisk ordfører Mette Abildgaard også, at indefrysningen kun blev delvis af hensyn til implementeringen.

»Vi fik at vide, at det rent lavpraktisk var det eneste, der kunne lade sig gøre,« siger ordføreren.

»Vi har vaeret sindssygt bekymrede for at ende i sådan en varmecheck-historie, hvor det ender i det totale kaos, og vi ikke kan levere som ønsket,« siger Mette Abildgaard, der ligesom Torsten Schack Pedersen påpeger, at det vaesentligste var at nedbringe danskernes udgifter.

Ordningen justeret

Jyllands-Posten har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, om det ikke er at stikke danskerne blår i øjnene at praesentere ordningen som en indefrysning af »den del af energiregningerne, der overstiger priserne pr. 4. kvartal 2021«, som det skete i en pressemeddelelse.

»Det er intentionen bag aftalen, at ordningen bliver administrerbar for selskaberne, så den kan komme ud at leve hurtigst muligt. Derfor har man lyttet til energiselskaberne og justeret ordningen, så loftet for el og gas ikke saettes på den samlede regning. Til gengaeld laegges der med ordningen op til at saette loftet for el og gas er lavere end priserne før afgifter, tariffer og moms i 4. kvartal 2021 – netop for at forbrugerne ikke oplever at skulle betale alt for meget i indevaerende fyringssaeson,« hedder det i et skriftligt svar fra ministeren.