ESG er den nye ABC for ledelser og bestyrelser

At forstå og arbejde strategisk med ESG og baeredygtighed bliver en af de vigtigste ledelsesopgaver i de kommende år.

Da jeg for mange år siden bragte en ny strategi for CSR og baeredygtighed ind i en koncernledelse, var tilbagemeldingen ”show me the money”.

Måske ikke så overraskende var diskussionen noget op ad bakke. For mange virksomhedsledere var baeredygtighed fint nok, men ikke nogen nødvendighed. Det var ikke en vaesentlig del af at drive forretning. Og i hvert fald skulle omkostningerne holdes nede. I bestyrelseslokalet fyldte emnet heller ikke meget. Samtidig var det svaert at få hold på, hvordan man skulle måle baeredygtighed.

I dag er det helt anderledes. Forventningerne til virksomheders rolle og dermed god selskabsledelse er under hastig forandring. Det er ikke laengere nok at vaere en profitabel og veldrevet virksomhed til gavn for ejere og aktionaerer. Man skal i ledelse og bestyrelse også forholde sig til virksomhedens rolle og samfundsansvar, vaere i dialog med de vaesentligste interessenter og bidrage positivt til det samfund, som man er en del af.

At ramme denne dagsorden rigtigt er en af de vigtigste opgaver overhovedet for mange ledelser og bestyrelser i de kommende år. En baeredygtig forretningsmodel bliver kort sagt forudsaetningen for at kunne tiltraekke talent, få adgang til investorer og grøn finansiering og vaere en relevant leverandør eller partner. Det er med andre ord blevet forretningskritisk. Den aktuelle krise med krig i Ukraine og energiprisernes himmelflugt er kun med til at forstaerke denne udvikling.

Når vi taler baeredygtighed og virksomheder, er begrebet ESG ved at blive den nye standard. Betegnelsen ESG daekker over et bredt spektrum af faktorer, som kan påvirke et selskabs muligheder for at skabe langsigtet vaerdi. ESG daekker tre områder: E for environmental (miljømaessige forhold), S for social (sociale forhold) og G for governance (god selskabsledelse). Jo bedre et selskab klarer sig på de tre områder, desto mere ansvarligt vurderes det at vaere. ESG kaldes også de ikke-finansielle bundlinjer, fordi evnen til at håndtere dem har stor betydning for den klassiske finansielle bundlinje. Det er også grunden til, at f.eks. Nasdaq har udarbejdet en vejledning til, hvordan børsnoterede selskaber kan rapportere ESG-data, og hvilke KPI’er der er relevante.

Der vil selvsagt vaere stor forskel på, hvad der er mest relevant afhaengigt af branche, virksomhedsstørrelse og graden af global tilstedevaerelse. En virksomhed, der bruger mange ressourcer eller er afhaengig af fossile braendstoffer, vil typisk prioritere E’et, mens en virksomhed med en stor del af produktionen placeret i udviklingslande ofte vil finde S’et mere påtraengende.

Begrebet materiality – vaesentlighed – bruges til at understrege, at det hverken er forventet eller ønskeligt, at alle virksomheder skal bruge lige mange kraefter på de samme områder.

ESG-begrebet er meget anvendt blandt investorer og investeringsforvaltere. Her bruges begrebet f.eks. i forbindelse med screening af mulige investeringer og due diligence-faser, ligesom det er et vigtigt begreb i forhold til aktivt ejerskab.

Bankernes risikostyring og kreditgivningsprocesser inkluderer også i stigende grad ESG-nøgletal. Filosofien er, at de virksomheder, som forstår at forholde sig systematisk til ESG, vil klare sig bedre, end dem som ikke gør det.

Mange store virksomheder er også begyndt at strukturere deres baeredygtighedsarbejde omkring ESG.

Vi får dermed også et faelles vaerktøj og begrebsapparat på tvaers af industrier, herunder også faelles nøgletal, som selskabet kan rapportere i dets årsrapport.

Det betyder også, at det bliver nemmere at sammenligne virksomheder og deres udvikling.

Når vi taler baeredygtighed og virksomheder, er begrebet ESG ved at blive den nye standard.

Når jeg taler med forskellige virksomhedsledere, er alle klar over, at de skal gøre noget. Og de fleste vil naturligvis gerne drive en ordentlig forretning og bidrage positivt til samfundet. Men ikke alle er endnu helt klar over, hvordan de bedst griber opgaven an. Og det er helt afgørende for at lykkes, at agendaen i hverdagen drives og ejes af den øverste ledelse.

Derfor er det relevant at tale om den nye form for lederskab – baeredygtigt lederskab – hvor ESG er en kernekompetence og et fundament, som man skal mestre. Det gaelder også bestyrelsen. Er I klar til, at ESG bliver den nye ABC?