Flere ryger på tvangsauktion – men vi er langt fra afgrunden

Flere boligejere har kurs mod et tvunget salg af boligen, men de fleste står staerkere i dag end før finanskrisens udbrud i 2008. Derfor kommer tvangsauktionerne naeppe op på samme høje antal.

Vi står i en yderst usikker og hård tid for både boligmarkedet og dansk økonomi i sin helhed.

I de seneste år har boligmarkedet umiddelbart haft en del ligheder med tiden op til finanskrisen og budt på rekordmange bolighandler, historisk lavt boligudbud og priser, der er drønet op. Samtidig har konjunkturerne i økonomien vaeret saerdeles staerke med kraftig vaekst og meget få ledige. Og sidst, men ikke mindst ligger tvangsauktionerne aktuelt vanvittigt lavt.

De første otte måneder i 2022 bød i gennemsnit på godt 100 tvangsauktioner hver måned, og det er netop på linje med tiden op til finanskrisen i 2006 og 2007. Derfor er det naerliggende at stille spørgsmålet, om vi igen kommer til at se tvangsauktionerne stige lige så voldsomt og lige så laenge som i årene under finanskrisen?

Dét, mener jeg, ligger ikke i kortene. Da det stod vaerst til under finanskrisen, måtte omkring 430 boligejere hver måned saelge deres bolig på tvangsauktion. Og det stod vel og maerke på i tre et halvt år. Det var ekstreme tider, og der skal meget til, for at vi ender der igen.

Der er en helt afgørende forskel på, hvorfor tvangsauktionerne ikke ender i en finanskrise 2.0. Og det er boligejernes større økonomiske robusthed. Siden finanskrisen har danskerne sparet langt mere op og vist mere mådeholdenhed med at låne penge, og samtidig er kreditbetingelserne også strammere i dag.

Vi ser det afspejlet i kreditvaeksten. I slutningen af 2005 nåede den årlige kreditvaekst til boligformål fra banker og realkreditinstitutter op på rekordhøje 17 pct., mens tempoet var langt lavere under coronapandemien, hvor kreditvaeksten i denne omgang toppede på 6 pct. i begyndelsen af sommeren 2021. Danskernes gaeld i forhold til vores indkomster er i dag betydeligt lavere sammenlignet med tiden op til finanskrisen.

Der er altså en verden til forskel på lånesituation henholdsvis op til finanskrisen og gennem coronapandemiens glade dage på boligmarkedet. Boligejerne står som helhed bedre rustet til at håndtere kraftig modvind til boligmarkedet. Og mange boligejere kan få brug for deres økonomiske buffer. For det er blevet betragteligt dyrere at vaere dansker og boligejer, både når det angår renter og opvarmning.

Der er ingen tvivl om, at vi ser ind i en maerkbart hårdere og udfordrende tid på boligmarkedet med prisfald og faerre handler. Det er allerede begyndt, og det betyder, at det fremover vil blive vanskeligere at saelge boligen i almindelig fri handel. Det kan i sidste ende presse de mest udsatte boligejere ud i en tvangsauktion.

Vi kommer til at se en stigning i tvangsauktionerne, men den begraensede kreditvaekst og større robusthed vil laegge et låg på omfanget. Samtidig vil de hårde tider typisk først slå ud i tvangsauktionerne mere end et halvt år efter. Der er nemlig mange skridt på vejen, inden en boligejer som sidste udvej må saelge sin bolig på tvangsauktion.

Det kan godt vaere, at vi kommer til at se tvangsauktioner oppe i naerheden af 400 i enkelte måneder, men over en laengere periode forventer jeg, at det gennemsnitlige niveau vil vaere lavere.

Risikoen er dog til stede for, at det kan gå fra slemt til vaerre. Det kan ske, hvis vi bliver ramt af yderligere store stigninger i energipriserne og en dybere krise for dansk økonomi med større fald i vaekst og beskaeftigelse og maerkbart stigende ledighed til følge – og i større grad end det, der er udsigt til lige nu.

I sådanne dystre scenarier kan vi stå et helt andet sted og stå over for en langt dybere krise for tvangsauktionerne. Men det er ikke mit hovedscenarie i dag.

Seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank