Rusland truer med totalt stop for gasleverancer til Europa
En strid om transitafgifter kan resultere i et stop for gasleverancer via Ukraine og dermed en skaerpet forsyningssituation til vinter.
Frygten for en barsk vinter i Europa har fået ny naering efter de seneste trusler fra Rusland.
Kun to af de fire primaere rørledninger, der fører naturgas fra Rusland til Europa, er fortsat aktive, og nu truer det statslige eksportmonopol OAO Gazprom med at lukke for gassen til Ukraine og dermed videre til Europa.
Endvidere truer praesident Vladimir Putin med helt at afbryde naturgasstrømmen til Europa, hvis EU og USA som bebudet skaerper sanktionerne i tilfaelde af, at Rusland annekterer de besatte områder af Ukraine. Det ventes praesident Putin at gøre fredag i en tale.
Laeg hertil, at Rusland på naeste uges ministermøde i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) ventes at foreslå store produktionsnedskaeringer for at tvinge oliepriserne i vejret.
Da Rusland invaderede Ukraine, lå den ugentlige gaseksport til Europa på 2.525 mio. kubikmeter (kbm). I den forgangne uge var eksporten faldet til 561 mio. kbm, og hvis naturgasstrømmen gennem Ukraine stopper, er der kun den ugentlige eksport via Turkstream-rørledningen på 293 mio. kbm tilbage, hvoraf en del går til Tyrkiet.
På trods af perspektiverne vil Europa kunne stå vinteren igennem uden russisk naturgas, viser en ny rapport fra BloombergNEF.
Mere flydende gas
I den forestående vinter vil Europa importere 40 pct. mere flydende naturgas end i de foregående år, og dette – i forening med fyldte lagre og energisparetiltag – vil gøre det muligt at klare sig igennem den koldeste årstid.
Beregningerne fra BloombergNEF har et basisscenarie, der går ud fra, at vejret til vinter bliver på niveau med gennemsnittet i de seneste 10 år og uden import af naturgas fra Rusland.
I dette scenarie vil Europa importere 40 mio. tons flydende naturgas svarende til 55 mia. kbm – eller det samme som den årlige transportkapacitet i Nord Stream-rørledningen. For at kunne importere disse maengder, må de europaeiske energiselskaber vaere parate til at betale høje priser, da de vil vaere i direkte konkurrence med opkøbere i Asien.
Uvished om priser
»Gaspriserne blafrer som blade i vinden med ringe indikation af, hvor langt de vil blive båret og i hvilken retning. Vi kan ikke forvente, at priserne falder lige foreløbig – i hvert fald ikke før vi ser en eller anden form for forbedring af udbuddet,« skriver Emily McClain, vicedirektør i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy, i en ny analyse.
»Priserne på flydende naturgas har vaeret stigende, da køberne skynder sig at sikre maengderne tidligt i år på grund af usikkerheden i de globale gasforsyninger og vinterudsigterne på den 300 250 200 150 100 50 0Jan.
2021
nordlige hun til.
Kontraktkrig
Trusler om stop for al eksport af naturgas gennem Ukraine havde onsdag en beskeden effekt på engrosprisen i Europa.
Fra 186 euro pr. MWh tirsdag steg prisen til 200 euro.
Gazproms forvarsel om at ville stoppe gasleverancerne gennem Ukraine bunder i en kontraktstrid med det statslige ukrainske gasselskab Naftogaz Ukrayiny.
Naftogaz har laenge haevdet, at Gazprom ikke betaler de transitafgifter, der er aftalt for transporten af russisk naturgas gennem Ukraine.
Da parterne ikke har kunnet blive enige, har Naftogaz i henhold til kontrakterne indbragt striden for en voldgift, og det er dette skridt, der nu har fået Gazprom til at true med et leveringsstop.
Paradoks
halvkugle,« føjer
»Gazprom betragter Naftogaz’ beslutning (om en voldgift, red.) som et uvenligt skridt. Yderligere forsøg fra Naftogaz på at søge tvisten afklaret ad den vej kan føre til, at de russiske statslige myndigheder vil have al mulig grund til at indføre sanktioner mod Naftogaz. I praksis vil dette betyde et forbud mod, at Gazprom opfylder forpligtelser over for den sanktionerede enhed, herunder finansielle transaktioner,« skriver Gazprom i en pressemeddelelse.
Det er et af paradokserne i Ruslands uerklaerede krig mod Ukraine, at naturgassen er fortsat med at strømme – ikke blot fra øst mod vest, men at Gazprom dermed også forsyner Ukraine med naturgas i henhold til de eksisterende kontrakter.
Aftalen mellem Naftogaz og Gazprom blev indgået i december 2019 og indebaerer bl.a., at det russiske statsselskab skal betale for adgangen til at bruge rørledningen gennem Ukraine – også selv om der ikke sendes gas til Europa.
Kontrakten lyder på 110 mio. kbm pr. dag eller 40 mia. kbm om året. For tiden sender Gazprom kun 42 mio. kbm om dagen ind i rørledningen.
Ifølge kontrakten skal tvister afgøres ved den internationale voldgiftsret i Stockholm eller alternativt i Zürich.
Da Rusland anser begge lande for »uvenlige«, har Gazprom afvist at søge tvisten bilagt gennem international voldgift i Sverige og Schweiz.
»Gazprom har ret til en fair og upartisk sag, og det er ikke muligt i de to lande,« skriver koncernen.
Vinterscenarier
Én blandt flere forklaringer på, at naturgasmarkedet onsdag har reageret behersket på sabotagen mod Nord Stream 1 og Nord Stream 2, er at begge rørledninger har ligget uvirksomme hen i laengere tid.
Nord Stream 1 har vaeret lukket ned siden slutningen af august med »ekstraordinaert vedligeholdelsesarbejde« som begrundelse.
Nord Stream 2 er aldrig blevet sat i drift, da den ansvarlige tyske myndighed, Bundesnetzagentur, to dage før Ruslands invasion af Ukraine af Forbundsregeringen i Berlin blev beordret til at saette godkendelsesprocessen i bero.
Da det skete, var Nord Stream 2 fyldt med 330 mio. kbm naturgas, der nu laekker ud i Østersøen.
»Hvis Rusland lukker for al
eksport af naturgas gennem rørledninger, er det primaert landene i Centraleuropa, der rammes – dvs. Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Østrig og Ungarn. I påkommende tilfaelde skal disse lande foruden at traekke på lagerbeholdningerne skulle forsynes fra Belgien, Holland og Norge. Der er ikke udsigt til forsyninger fra Sydeuropa eller Frankrig,« siger Mike Fulwood, seniorforsker i The Oxford Institute for Energy Studies.
»I den forestående vinter ser de til rådighed vaerende maengder gas ikke ud til at vaere tilstraekkelige, når vinteren kulminerer i januar, medmindre der kan hentes fulde importmaengder fra Storbritannien, hvilket kun vil vaere muligt, hvis vinteren over De Britiske Øer bliver mild. Selv hvis man tømmer naturgaslagrene, vil der fortsat mangle den naturgas, som i dag importeres via Ukraine og Tyrkiet,« føjer han til.
Aktuelt ligger Europas daglige gasimport via Ukraine og Tyrkiet på 80 mio. kbm om dagen eller 29 mia. kbm om året.
Hvis denne maengde skal undvaeres, vil det kraeve en alvorlig reduktion af efterspørgslen i de centraleuropaeiske lande, mener Mike Fulwood.
»Skal Europa klare sig igennem vinteren uden russisk naturgas, vil det dels betyde omfattende rationeringer, dels betyde gabende tomme gaslagre til foråret. Lavere eller ingen russiske naturgas til EU ville vaere meget problematisk for den kommende vinter og katastrofalt for vinteren 2023-24,« betoner Mike Fulwood.
Olieproduktionspres
Russiske trusler gaelder ikke kun naturgassen, men også olien.
Onsdag i den kommende uge samles olieministrene i Opec og samarbejdspartnerne i organisationen Opec+ til deres månedlige møde, og her forventes Rusland at ville stille krav om en reduktion i den kollektive olieproduktion på 1 mio. tdr. i døgnet.
Den officielle begrundelse er, at vaeksten i den globale olieefterspørgsel vil aftage som følge af den forventede recession i mange industrilande samt ikke mindst, at Kina har udsigt til den laveste økonomiske vaekst siden 1970’erne.
Oplysningerne cirkulerer i flere Opec-hovedstaeder, der har fået henvendelser fra Ruslands vicepremierminister, Alexander Novak, som i en årraekke var energiminister.
Rusland er den største olieproducent i Opec+.
Skal Europa klare sig igennem vinteren uden russisk naturgas, vil det dels betyde omfattende rationeringer, dels betyde gabende tomme gaslagre til foråret. MIKE FULWOOD, SENIORFORSKER OXFORD INSTITUTE FOR ENERGY STUDIES