Miljøstyrelsen er skeptisk over for klapning ved Fløjstrup
Aarhus Havns planer om at klappe – altså dumpe – havbundsmateriale ved Fløjstrup møder skepsis hos Miljøstyrelsen, da området er udlagt til råstof-indvinding. Den vurdering er Aarhus Havn ikke enig i.
Klapning – altså dumpning – af 1,8 mio. kubikmeter havbundsmateriale ud for Fløjstrup er fortsat et af de glødende emner i debatten om Aarhus Havns eventuelle udvidelse.
Det viste mandagens livlige borgermøde på Aarhus Rådhus – og en status på havnens klap-ansøgning viser også, at Miljøstyrelsen fortsat har sine betaenkeligheder.
Aktindsigter i sagen, som JP Aarhus og Beskyt Aarhusbugten har fået, viser, at Miljøstyrelsen flere gange har anført over for Aarhus Havn, at området ved Fløjstrup er udlagt som et såkaldt råstofindvindingsområde i havplanen, og derfor kan det ikke godkendes til klapning.
Det fremgår bl.a. af et brev fra den 1. juli til Aarhus Havn fra Trafikstyrelsen, som er den overordnede myndighed for søterritoriet:
»Miljøstyrelsen vurderer, at en klapplads ikke kan sameksistere med råstofindvinding, som området er udlagt til i havplanen. På baggrund af dette vurderes den planlagte klapning ved Fløjstrup Skov ikke at kunne opnå en klaptilladelse fra Miljøstyrelsen,« hedder det i brevet.
Skepsis over for ansøgning
Anders Vedel, biolog ved Miljøstyrelsen, er sagsbehandler på Aarhus Havns ansøgning om klapning ved Fløjstrup.
»Det er korrekt, at vi har udtrykt skepsis over for ansøgningen, da en klapplads ikke kan sameksistere med råstofindvinding, som området ved Fløjstrup er udlagt til i havplanen. Den opfattelse har vi ikke aendret, men mere kan jeg ikke sige, da vi er i dialog med havnen om ansøgningen,« siger Anders Vedel.
Kim Meilstrup, afdelingsleder ved Aarhus Havn, mener dog fortsat, at Fløjstrup bør kunne godkendes til klapning:
»At Fløjstrup-området er udlagt til råstof-indvinding, er et emne, vi fortsat drøfter med Miljøstyrelsen. Der var udlagt over 11 mio. kubikmeter, hvoraf vi hentede de sidste 3.000 kubikmeter i december, så området nu er helt tømt. Vi mener, at det er dokumenteret, at området er tømt, men den dokumentation skal vi drøfte med Miljøstyrelsen,« siger Kim Meilstrup.
Kaempe problem
Muligheden for klapning – altså dumpning af det havbundsmateriale af gytje og ler, som skal graves ud ved havneudvidelsen – kan vaere afgørende for, om havneudvidelsen kan realiseres.
»Hvis vi får afslag på en klapning ved Fløjstrup, har vi et kaempe problem, for der er ikke gode alternativer. Man kan måske sejle materialet til et helt andet område på land langs fjorde, men det er ikke tidligere gjort i de her maengder. Man kan også hente materialet op og blande det med cement for derved at stabilisere materialet og efterfølgende indbygge det i molekernerne, men det er saerdeles bekosteligt og miljømaessigt uheldigt, da cementmaengden og dermed CO2-forbruget vil blive saerdeles stort,« siger Kim Meilstrup.
Han oplyser dog, at havnen arbejder på at reducere maengden af materiale, der skal klappes, og en løsning er, at noget af materialet kan laegges ind under kommende terminalområder.
»Håndtering af gytjen er meget problematisk, og vi kan ikke gøre det med alt materialet, for når vi starter med at grave op, har vi endnu ikke steder at putte det hen. Vi skal først have et inddaemmet område,« siger Kim Meilstrup.
I forbindelse med den debat, der har vaeret om klapning, er vi nødt til at kigge på reglerne og på stramninger. LEA WERMELIN, MILJØMINISTER (I POLITIKEN)
Jord fra tunnel
Såkaldt nyttiggørelse af materialet – altså at man bruger det opgravede havbund til anlaeg af ny havn – er også en af mulighederne ifølge Anders Vedel fra Miljøstyrelsen.
»I tilfaelde af et afslag til Aarhus Havn skal man klappe et andet sted eller nyttiggøre materialet i de opfyldningsarealer, som vil opstå på havnen. Det sker f.eks. på Lynetteholm og ved Esbjerg Havn, hvor man i øjeblikket har et meget stort projekt med opfyldning af op mod 8