SAGEN KORT

Aarhus Havn, der ejes af Aarhus Kommune, vil udvide havnearealerne med ca. 105 ha, som i dag er søterritorium, altså en del af Aarhusbugten. Som en del af planen har Aarhus Havn sendt en ansøgning om klapning til behandling hos Miljøstyrelsen. Havnen søger om tilladelse til at opgrave og klappe – altså dumpe – 1,8 mio. kubikmeter naturligt havbundsmateriale ved Fløjstrup Skov. Havbundsmaterialet skal flyttes, for at havbunden kan baere de nye anlaeg uden risiko for stabilitetsbrud og saetningsskader. mio. kubikmeter materialer fra opgravning af en sejlrende, og her er der tale om et meget blødt materiale,« siger Anders Vedel.

Materialet i Esbjerg kaldes silt, og det er anderledes end Aarhus Havns gytje og ler:

»Hvis det er silt, man arbejder med i Esbjerg, er det et helt andet materiale end gytje og ler, som vi har her i Aarhus. Gytje og ler er langt vanskeligere at arbejde med også i forhold til godkendelser,« siger Kim Meilstrup.

Han oplyser i øvrigt, at opfyldning til havneudvidelsen bl.a. vil vaere materiale fra udgravning af Marselistunnelen, men det er kun ca. 600.000 kubikmeter af de i alt 13 mio. kubikmeter, der skal bruges til udvidelsen.

Det øvrige materiale vil vaere overskudsmateriale fra mange forskellige projekter som udgravninger til p-kaeldre, motorvejsbyggerier og andet, hvor der bliver jord til overs. Den metode har også vaeret brugt til anlaeg af store arealer på den nuvaerende Østhavn.

Strammere regler

Udover Miljøstyrelsens faglige vurdering af Aarhus Havns klap-ansøgning blev der i foråret også igangsat politiske drøftelser om reglerne for klapning. Det skete i forlaengelse af debatten om klapning af materiale fra Lynetteholm ved Køge Bugt. I den sag indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale i slutningen af maj, som betyder, at klapning fra Lynetteholm stoppes, og det opgravede havbundsmateriale indbygges i anlaegget.

Ifølge miljøminister Lea Wermelins pressechef har ministeren ikke kommentarer til Aarhus Havns planer om klapning, men pressechefen henviser til et interview i Politiken fra april. Heri siger Lea Wermelin bl.a.:

»I forbindelse med den debat, der har vaeret om klapning, er vi nødt til at kigge på reglerne og på stramninger, som kan passe bedre på den natur, der er under havoverfladen. Vi skal kigge på, om der er områder, hvor vi slet ikke skal klappe. Det kunne også vaere relevant at se på den dokumentation, som de, der ansøger om klapning, skal komme med for at argumentere for behovet.«

Ministeren naevner, at klapning kan vaere nødvendigt ved oprensning af sejlrender og ved udbygning af vedvarende energianlaeg.