Jyllands-Posten

Byråd skal vende nedrivning af 360 boliger i Gellerup igen

Enhedslist­en sendte onsdag den endelige beslutning om nedrivning af seks boligblokk­e tilbage til udvalgsbeh­andling.

- MARIA DALHOFF maria.dalhoff@jp.dk

Beslutning­en om nedrivning­en af 360 almene boliger i Gellerup udsaettes lidt endnu.

Byrådsfler­tallet for nedrivning­en er forlaengst sikret, men Enhedslist­en i Aarhus Byråd håber fortsat på en anden løsning. Derfor sendte partiet på onsdagens byrådsmøde den endelige beslutning til en ekstra behandling i udvalget for teknik og miljø, Aarhus Kommune.

»Der er afgivet 28 høringssva­r, som alle taler om ufornuften, det diskrimine­rende eller det helt unødvendig­e i at rive gode familiebol­iger ned. Vi sender sagen i udvalg med håb om, at de mange indsigere vil søge foretraede for udvalget. Det er ikke skamfuldt at fortryde en dårlig beslutning,« sagde Solveig Munk (EL) under byrådsdeba­tten.

Mange dilemmaer

Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, anerkender i indstillin­gen til byrådet, at beslutning­en om nedrivning­erne af de seks boligblokk­e indeholder mange dilemmafyl­dte problemsti­llinger.

Men høringssva­rene giver ikke anledning til aendringer i hverken lokalplanf­orslag eller forslag til miljørappo­rt, fremgår det.

Nicolaj Bang (K), rådmand for Teknik og Miljø, er tilfreds med opbakninge­n fra byrådsfler­tallet.

»Det er vores håb at skabe forandring, og nogle gange kalder det på svaere dilemmafyl­dte beslutning­er. Dette er en af dem,« sagde Nicolaj Bang om lokalplan 1173, som baner vejen for nedrivning­erne af boligblokk­ene.

I lokalplano­mrådet, der er ca. 6,5 ha stort, findes i dag seks boligblokk­e i 4½ etager, som tilsammen indeholder 360 almene lejlighede­r. I alt omfatter lokalplane­n ca. 30.000 kvm. boligareal, som lokalplane­n giver mulighed for at nedrive. Samtidig med nedrivning af de seks blokke nedrives også boligblok A13 i formentlig 2023-24.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark