Undersøgelse af gaseksplosioner kan udløse juridiske og politiske slagsmål
Dansk, tysk og svensk politi skal samarbejde om at undersøge, hvad der førte til eksplosionerne på Nord Stream 1 og 2. Men kan Rusland holdes ude? Det er ikke så lige til at svare på, vurderer eksperter.
Det er ikke ligefrem en almindelig sag om indbrud eller gadeuorden, der er landet på skrivebordet hos Københavns Politi.
Spraengningen af gasrørledningen Nord Stream 2 sydøst for Bornholm er et højspaendt geopolitisk drama.
Fredag aften kom det frem, at Dansk, tysk og svensk politi skal samarbejde om at undersøge, hvad der førte til eksplosionerne på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.
Det fortalte Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, ifølge Reuters.
»Vi har i dag indgået en aftale om, at politimyndigheder i Sverige, Danmark og Tyskland skal samarbejde for at få klarlagt, hvad der er sket,« sagde hun på et pressemøde.
Meldingen fra den svenske statsminister var inden avisens deadline ikke bekraeftet af de danske myndigheder.
Sagens kompleksitet blev understreget, da Ruslands ambassade i Danmark torsdag gjorde krav på at blive inddraget i undersøgelsen. Ambassaden skrev til Jyllands-Posten, at Rusland vil »insistere på«, at repraesentanter fra Rusland eller gasselskabet Gazprom bliver inddraget i undersøgelsen.
Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod har imidlertid gentaget, at han ikke er interesseret i at inddrage Rusland på grund af den nuvaerende krig i Ukraine, og at Danmark blot vil orientere Rusland om sine fund.
Den tilspidsede situation saetter fingeren på et ømt punkt:
Spørgsmålet om, hvem der overhovedet har jurisdiktion til at gennemføre en efterforskning ved Nord Stream 2gasrørledningen.
Vi befinder os i en gråzone, forklarer Kenneth Øhlenschlaeger Buhl, ph.d. i folkeret med speciale inden for krigens love og havret ved Forsvarsakademiet.
Spraengningen har nemlig fundet sted i internationalt farvand uden for dansk territorium, men i Danmarks såkaldte eksklusive økonomiske zone. Gassen er russisk, og det samme er Gazprom, som ejer 51 pct. af konsortiet bag Nord Stream 2. Men konsortiet har hovedsaede i Schweiz.
Forvirret? Det er heller ikke så lige til, forklarer Kenneth Øhlenschlaeger Buhl.
På Richterskalaen
Buhl fastslår, at det som udgangspunkt er Danmark, der leder undersøgelsen for de dele af laekagerne, som er sket i Danmarks eksklusive økonomiske zone – også selv om det er i internationalt farvand.
Så er spørgsmålet, om russerne har krav på at vaere med?
Ser man naermere på FN’s Havretskonvention fra 1982, står der intet klart i den om, hvordan man skal forholde sig til jurisdiktion i denne typer af sager om kabler, der går igennem en såkaldt eksklusiv økonomisk zone, hvor både kyststaten og ejeren af rørledningen kan have en interesse.
»Det er et af de steder, hvor havretten ikke er fuldstaendig afklaret,« siger Kenneth Øhlenschlaeger Buhl.
Han haelder til, at Rusland ikke har krav på at deltage i undersøgelsen.
»Havde vi befundet os i en ”normal” situation, så havde det vaeret naturligt, at Rusland var blevet inviteret med til at deltage i undersøgelsen,« siger han og peger på, at det kan blive et problem for Rusland, at konsortiet bag Nord Stream, Nordstream AG, i folkeretlig forstand har schweizisk nationalitet.
Sagen om gaslaekagerne udviklede sig fredag, da Danmark og Sverige sendte et officielt brev til FN’s sikkerhedsråd med nye oplysninger om de fire eksplosioner i Østersøen. Det fremgår, at seismologer målte rystelserne til mellem 2,1 og 2,3 på Richterskalaen, og det vurderes, at eksplosionerne formentlig er forårsaget af »flere hundrede kg spraengstof«.
Birgit Feldtmann, professor mso ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet, har forsket i folkeret og havret. Hun har også svaert ved at se, at Rusland kan komme med et formelt krav, om at de skal vaere med i en undersøgelse af laekagerne sammen med Danmark.
Professoren peger dog på, at Rusland også har en stor interesse i at undersøge forholdene omkring laekagerne i og med, at det er et russisk selskab, der har bygget rørledningerne, og det er dets gas, der lige nu siver ud af dem.
»Russerne har, ligesom flere andre lande, en ret og faktisk også en vis forpligtelse til at efterforske, hvad der er sket,« siger hun.
Flere undersøgelser
Birgit Feldtmann ser to scenarier for sig.
»Hvis der er en konflikt, hvor Danmark for eksempel siger til russerne, at de ikke må komme med deres udstyr for se, hvad der er sket, og Rusland mener, det har ret til det, så vil det vaere en af de konflikter, der vil kunne afgøres ved havretsdomstolen i Hamborg. Men jeg ser ikke lige, at det kommer til at ske,« siger hun.
Det bringer os så videre til det andet scenarie. Ifølge Feldtmann kan alle lande med en legitim interesse i teorien lave deres egen efterforskning. Også Rusland.
Birgit Feldtmann tror, at Rusland på et tidspunkt vil praesentere egne konklusioner. For det handler langt fra kun om jura, men i høj grad også politik:
»Udmeldingen fra ambassadøren kan ses i lyset af, at russerne vil prøve at sige, de er ofre her. Nord Stream 1 og 2 er en russisk interesse. Det er deres rørledninger og deres gas, der siver ud. Derfor vil de sige, at de har en legitim interesse i sagen, men at de andre lande ikke vil lade dem vaere med.«
I Politiken sagde Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, at Danmark ikke kan forbyde Rusland at efterforske sagen. Ifølge ham er der ingen regler for, hvem der skal lede og koordinere sådan en efterforskning.
»Det er op til forhandling mellem landene«, sagde han til Politiken.
Ifølge ham er det vaerste scenarie, hvis alle bare går i gang med efterforskningen, uden at det bliver koordineret med de andre lande. Så opstår der kaos, lød det fra professoren.
Politidirektør Anne Tønnes sagde på et pressemøde onsdag, at politiet samarbejder med relevante danske og udenlandske myndigheder. Hun ønskede ikke at svare på, om det også gaelder russiske myndigheder.
Russerne har, ligesom flere andre lande, en ret og faktisk også en vis forpligtelse til at efterforske, hvad der er sket. BIRGIT FELDTMANN, PROFESSOR MSO VED JURIDISK INSTITUT, AALBORG UNIVERSITET.