Regeringen vil lade faerre sygedage betale fremtidens politik, men mangler ifølge økonomer et svar
Manglen på arbejdskraft er et problem, mener regeringen, der i sin store 2030-plan ser potentiale for ekstra 40.000 personer i beskaeftigelse. Den vil have mindre sygefravaer og faerre langtidsledige, men den har ikke nogen konkret plan, så det er »fugle
Hvordan øger man beskaeftigelsen med 3.000 personer? Slår man op i regeringens nye 2030-plan, er svaret, at paedagoger, sygeplejersker og skolelaerere skal have en sygedag mindre om året. Men hvordan man så får det til at ske, står der ikke noget om.
Og det er én af årsagerne til, at planen kritiseres for at vaere ukonkrete »fugle på taget«. Også når det kommer til finansieringen af regeringens ønsker om nye milliardudgifter, er der usikkerheder i planen.
2030-planen er en vigtig del af den økonomiske politik i Danmark. Her ser man op over de enkelte finanslove og laegger rammerne frem til begyndelsen af det naeste årti. Planen er det sidste store udspil, regeringen manglede før det snarligt ventede folketingsvalg.
Da finansminister Nicolai Wammen fredag fremlagde planen, slog han fast, at selv om det økonomiske spillerum i 2030 er på 48 mia. kr., vil en stor del af pengene blive spist op af øgede offentlige udgifter til det stigende antal børn og aeldre, milliardinvesteringer i Forsvaret samt et fast beløb til grøn omstilling.
»Så er der heller ikke råd til meget mere. Hvis vi ønsker, at der skal investeres mere i vores velfaerd, øge tempoet i den grønne omstilling og give bedre rammer for vores uddannelse og erhvervsliv, så skal vi lave reformer. Det er svaret,« sagde han.
Og så fremhaevede Wammen et stort tal. Regeringen ser et »potentiale« for at skaffe 40.000 fuldtidspersoner til arbejdsstyrken i 2030 gennem nye reformer.
De skal hjaelpe med at opfylde behovet for arbejdskraft i både det offentlige og det private og samtidig skaffe milliarder til ny politik.
Men regeringen havde fredag ikke nogen plan for, hvordan man skal nå de 40.000.
»Sådan er børn jo«
Et illustrativt eksempel er sygefravaeret. Regeringen anfører, at sygefravaeret i dag er hhv. 13,2 og 12,1 dage om året i kommuner og regioner, altså f.eks. hos ansatte i børnehaver, sygehuse og skoler. I staten og den private sektor er sygefravaeret omkring syv dage årligt.
»Hvis sygefravaeret reduceres med en tiendedel i gennemsnit blandt alle ansatte i regioner og kommuner, svarer det til, at
Basisløft af velfaerden
Penge til Forsvaret
Ekstra velfaerd, herunder sundhed
Klima