Jyllands-Posten

Prins Joachim gik fra en plads i solen og ind i skyggen

I sine yngre år som nygift og nybagt far var prins Joachim og hans familie blandt de mest populaere i kongefamil­ien. Siden er han sat i skyggen af kronprinse­parret.

- HANNE FALL NIELSEN hanne.fall.nielsen@jp.dk

Der er lige godt 1.200 km fra dronningen­s kontor på Amalienbor­g til den danske ambassade i Paris, hvor hendes yngste søn, prins Joachim, sidder ved sit skrivebord.

Men afstanden mellem de to er de seneste døgn øget hurtigere, end bilens kilometert­aeller kan følge med til. Dronningen­s beslutning om, at prins Joachims fire børn fra den 1. januar 2023 ikke laengere kan kalde sig prinser og prinsesse, har affødt en så vred og kritisk reaktion hos børnenes far og grevinde Alexandra, at der reelt er tale om konflikt og kulde i kongefamil­ien.

Selv har prinsen ikke lagt skjul på, at hans vrede påvirker forholdet til dronningen negativt, og lige nu er der ikke forsoning i luften. Tvaertimod tegner situatione­n til, at prins Joachim og hans familie i Frankrig placerer sig endnu mere yderligt i det danske monarki. Eller er blevet skubbet laengere ind i skyggen, ville de måske selv mene.

Joachim er født kun et år efter sin storebror, kronprins Frederik, og hurtigt i deres barndom og siden ungdom voksede den lille over hovedet på den store – både fysisk og psykologis­k. Lilleprins­en var hurtig i replikken og selvsikker, og kronprinse­n langt mere usikker og kluntet.

Joachim kom også foran på point, da han i 1995 blev gift med Alexandra Manley fra Hongkong.

Parret havde foden under eget gyldne bord på Schackenbo­rg Slot i Møgeltønde­r, som prinsen havde fået foraeret som sit kongerige allerede som niårig, og hurtigt blev familien forøget med først prins Nikolai i 1999 og derefter prins Felix i 2002.

»Prins Pinlig«

Mens familieidy­llen blomstrede i det sønderjysk­e, tumlede storebror Frederik stadig rundt som frømand og på indlandsis­en og ledte efter sit kongelige kompas i livet. Dengang var der adskillige røster, som pegede på Joachim og frue som mere velegnede på tronen.

Den karrierepl­an kuldsejled­e aldeles, da kronprinse­n fandt sin australske Mary Donaldson, og umiddelbar­t efter parrets bryllup i 2014 endte den aegteskabe­lige lykke i Møgeltønde­r med separation og siden skilsmisse mellem prinseparr­et.

En ulykkelig forandring, har prins Joachim siden ikke lagt skjul på, og livet som single medførte kedelige episoder, der endte på forsiden af Ekstra Bladet med sigende overskrift­er som »Prins Pinlig« eller »Promillepr­insen«.

Selv om den yngste prins fik hold på både sig selv og kaerlighed­en igen, da han mødte og siden i 2008 blev gift med franske Marie Cavallier, gik det endnu staerkere hos kronprinse­parret. Både med familiefor­øgelserne og popularite­ten, hvor ikke mindst kronprinse­sse Mary tilskrives en stor del af aeren for at få sat skik på den kommende konge.

Dermed var arvefølgen sikret på bedste vis, mens fremtiden for prins Joachim tegnede mere usikker. Livet som landmand brast, da han måtte opgive at drive et gaeldstyng­et Schackenbo­rg, og den beslutning var bestemt ikke populaer i landsdelen.

Han og familien, der undervejs blev udvidet med endnu to børn – prins Henrik og prinsesse Athena, født i henholdsvi­s 2008 og 2012 –flyttede tilbage til hovedstade­n, og prins Joachim valgte at bruge sin militaere uddannelse.

Fra et kontor på Kastellet i København arbejdede han som saerlig sagkyndig i Forsvaret med den opgave at styrke arbejdet med de frivillige i Hjemmevaer­net og personel i reserven.

Frivillig flytning?

Et afgørende knaek i karrieren kom i 2019, hvor Joachim og familien annoncered­e, at adressen fremover var i Paris, og at husherren skulle gennemgå en toårig militaer lederuddan­nelse på École Militaire. Det franske ophold blev siden forlaenget, da prinsen i 2020 blev udnaevnt til forsvarsat­taché på den danske ambassade i Paris – foreløbigt i tre år. Med mulighed for forlaengel­se, som der står på kongehuset­s hjemmeside.

Om flytningen til Frankrig var fuldstaend­ig frivillig eller hjulpet på vej af et klart vink fra dronningen, står hen i det uvisse. Men vist er det til gengaeld, at opholdet udenlands har fjernet prins Joachim fra det danske kongehus og de officielle pligter, som han i sagens natur ikke kan varetage i samme omfang, som da han boede i Klampenbor­g.

Den aktuelle konflikt bliver tolket som et tegn på, at prins Joachim fjerner sig endnu laengere vaek fra det kongehus, han er født i. Måske ikke af lyst, men i frustratio­n over, at der ikke er plads til ham i dronningen­s kabale.

 ?? ?? Mens der stadig var knus og kys mellem prins Joachim og dronning Margrethe, som her hilser på hinanden i forbindels­e med prinsens 50-års fødselsdag i 2019. Arkivfoto: Mogens Flindt
Mens der stadig var knus og kys mellem prins Joachim og dronning Margrethe, som her hilser på hinanden i forbindels­e med prinsens 50-års fødselsdag i 2019. Arkivfoto: Mogens Flindt

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark