Nyt EU-loft på indtaegter fra el kan aflaste danske forbrugere
En ny aftale saetter et loft over europaeiske energiproducenters rekordhøje profitter. Overskuddet skal bruges til at hjaelpe hårdt traengte borgere og virksomheder. Aftalen fastlaegger også en tvungen reduktion i det danske strømforbrug.
Regningen for varme og el eksploderer ude i de danske hjem, mens flere energiselskaber tjener styrtende med penge på at producere billigt og saelge dyrt.
Sådan ser situationen ud over det meste af Europa, og derfor besluttede EU fredag i en sjaelden hurtig Robin Hood-manøvre at inddrage en del af indtaegterne for bl.a. at hjaelpe traengte borgere.
»Vi skal have en omfordeling, så vi får penge tilbage til forbrugerne,« siger energiminister Dan Jørgensen.
Han havde ingen kommentarer til, hvordan aftalen konkret vil komme de nødlidende danske familier til hjaelp. Her udestår også et politisk slagsmål. Danmark bestemmer nemlig selv, om indtaegterne skal bruges til kortsigtede nødpakker for virksomheder og private eller langsigtede investeringer i f.eks. vedvarende energi.
»Jeg vil ikke på nuvaerende tidspunkt laegge mig fast på, om ekstra indtaegter skal sendes videre til private og virksomheder i form af akut hjaelp,« siger energiordfører Carsten Kissmeyer (V).
Han afventer konkrete forslag, men understreger vigtigheden af at huske de langsigtede investeringer, selv midt i en krise.
Hos støttepartiet Enhedslisten opfordrer energiordfører Søren Egge Rasmussen regeringen til at indkalde til nye forhandlinger.
»Vi skal både have den akutte hjaelp til, at folk kan få tryghed i deres hverdag, og så skal vi accelerere den grønne omstilling,« siger han.
Uklare indtaegter
Efter et uger langt forhandlingsforløb endte fredagens aftale imellem EU’s 27 energiministre med et kompromis med to markante indgreb, der har konsekvens for Danmark.
For det første forpligter Danmark sig til at saenke
Energilån til 900.000 danskere kan blive forsinket