Hver tredje brasilianer tror, at valget ender med et kup

Brasilien gik fra diktatur til en af verdens nye stormagter på få årtier. Men praesidentvalget søndag mellem ”Tropernes Trump” og en tidligere mirakelmager står nu til at blive et slag mellem demokrati og autokrati.

For blot tre år siden sygnede Luiz Inácio Lula da Silva ydmyget hen i en faengselscelle.

Idømt 12 års faengsel for korruption var Brasiliens tidligere praesident i fuld gang med at afsone sin straf, og ingen havde i deres vildeste fantasi troet, at han nogensinde ville få et politisk comeback.

Men den populaere venstreorienterede Lula står i dag til at vinde posten, som han bestred mellem 2003 og 2010, over den siddende nationalkonservative praesident, Jair Bolsonaro, også kaldet ”Tropernes Trump” på grund af sin aggressive brug af Twitter til at udbrede nedladende udtalelser om alt fra kvinder til homoseksuelle.

Hvis altså ikke Bolsonaro kupper valget og kaster verdens fjerde største demokrati ud i totalt kaos. I forhold til praesidentvalget har Jair Bolsonaro nemlig også lånt fra Donald Trumps drejebog.

Praecis som Trump begyndte Bolsonaro allerede måneder før valget at udbrede, at der er tale om valgsvindel, hvis han ikke genvinder sin post.

»Hvis jeg vinder med mindre end 60 pct. af stemmerne, er der foregået noget unormalt,« som han har sagt.

Allerede i juli indkaldte han dusinvis af diplomater til møde i praesidentpaladset for at fortaelle dem, at Brasiliens valg kunne blive manipuleret.

Ifølge meningsmålingerne fører Lula med 45 pct. af stemmerne mod 35 pct. til Bolsonaro. Lula skal dog vinde med mindst 50 pct. af stemmerne for at blive valgt i første runde søndag.

Bolsonaro har som et ekko af Trump sået tvivl om elektroniske optaellingsmaskiner af stemmer, undermineret valgansvarlige og stemplet sin modstander som en korrupt »tyv«, efter at en ret i 2019 kendte dommeren i Lulas korruptionssag partisk, hvorefter hans faengselsstraf blev annulleret.

Kritikere frygter af flere grunde, hvad Bolsonaro kan finde på, hvis han taber valget.

Som tidligere haerkaptajn er han en erklaeret fan af Brasiliens 21 år lange militaerdiktatur, der først blev afviklet i 1985. Han har militariseret sin egen regering og fyldt ministerposter med en stribe tidligere og nuvaerende militaerfolk. Og han har opfordret sine kernevaelgere til at »gå i krig«, hvis valget søndag bliver »stjålet«.

»Der er en ny type af tyv, dem, som vil stjaele vores frihed,« har Bolsanaro sagt.

Anklaget for kvindehad

Men ikke mindst kvindelige vaelgere har det svaert med Bolsonaros bryske stil, og han er blevet anklaget for kvindehad. I et forsøg på at tiltraekke kvinder og kristne har hans 40-årige kristne kone og staerke abortmodstander, Michelle, haft en nøglerolle i valgkampen for at få genvalgt sin mand, som hun kalder »en af Guds udvalgte«. Alligevel står han til at tabe.

Selv haevder Bolsonaro, at han – igen ligesom Trump, som han har kaldt sit »idol« – blot er udsat for »fake news« og konspirationer. Bolsonaro, som nu selv efterforskes for korruption, har haevdet, at han uden sin praesidentielle beskyttelse ender i faengsel på grund af fabrikerede anklager.

Ønsker alle bevaebnet

Han har da også – som Trump – talt opstemt for sine støtters ret til at baere våben og at forsvare sig selv og forfatningen, friheden og demokratiet.

»Jeg ønsker alle bevaebnet,« sagde han i 2020 under et ministermøde, hvor en video af mødet bagefter gik viralt. Han tilføjede, at »et bevaebnet folk aldrig vil blive holdt som slaver«.

Bolsonaros opfordring til at bevaebne civile truer det civile brasilianske samfund. På bare tre år er antallet af våben ejet af civile blevet tredoblet. I dag er der 1,9 mio. privatejede våben i samfundet. Allerede i dag er Brasilien plaget af over 40.000 mord om året.

Men analytikere peger på, at oprustningen også er en stor trussel mod det skrøbelige brasilianske demokrati. En frygt er en form for gentagelse af, hvad der skete den 6. januar 2021 i Washington D.C., da Donald Trump opildnede støtter til at marchere til Kongressen, som de på voldelig vis stormede for at stoppe certificeringen af Joe Biden som nyvalgt praesident med en grundløs påstand om valgsvindel.

»Han kan opfordre sine støtter til at gå på gaden for at begå et oprør, saerligt hvis der bliver en anden valgrunde,« siger Guilherme Casarões, politisk analytiker ved Getulio Vargas Foundation i São Paulo, til Washington Post.

»Han kan forsøge at undergrave valgresultaterne eller at fremtvinge en undtagelsestilstand, så han kan udsaette anden valgrunde til naeste år.«

Frygt for militaerkup

Selv en risiko for et militaerkup, 37 år efter at militaerdiktaturet blev afskaffet, drøftes. 37 pct. af Brasiliens befolkning tror ifølge en måling fra instituttet Datafolha, at Bolsonaro på den ene eller anden måde vil forsøge at begå et kup.

Almir Garnier Santos, kommandøren for den brasilianske haer, har tidligere sagt, at han støtter Jair Bolsonaros synspunkter.

»Republikkens praesident er min boss, han er min kommandør, han har ret til at sige,

hvad han vil,« sagde Almir Garnier Santos.

Kritikere peger på, at Jair Bolsonaro i forvejen har undermineret Brasiliens unge demokrati ved at gå i krig med landets højesteret og at indsaette tro loyalister i politiet og på statsanklagerens kontor. På den måde er valget i Brasilien mellem den 67-årige Bolsonaro og den 76-årige Lula også blevet en del af den globale kamp mellem at vaelge demokrati eller autokrati.

»Hvad der for øjeblikket er på spil, er demokrati eller barbarisme,« har det lydt fra Lula, der på grund af vold og trusler har båret skudsikker vest under valgstaevner.

Bolsonaros dårlige meningsmålinger daekker i virkeligheden over, at han ikke har leveret. Efter at han i 2019 kom til magten, negligerede han coronavirusset, og naesten 700.000 brasilianere døde med virusset i kroppen. Efter pandemien har Bolsonaro heller ikke formået at rejse økonomien, og i dag sulter millioner.

Bolsonaro har også haft ansvaret, mens ødelaeggelserne af Amazonas-regnskoven har taget ny fart, og han har fået kritik for at have blåstemplet politiets ofte overdrevne magtmisbrug. Dette har givet Lula – manden, som Barack Obama en gang kaldte »den mest populaere praesident på Jorden« – en ny chance.

Lula er en mand, som ikke mindst fattige brasilianere altid har kunnet identificere sig med. Født ind i en fattig familie i det nordøstlige Brasilien forlod han skolen som 12-årig for at hjaelpe til med at forsørge sin mor og sine søskende. Først var han skopudser, siden arbejdede han på en fabrik, der lavede reservedele til biler, hvor han 19 år gammel mistede sin lillefinger i en ulykke. Han blev fagforeningsboss i stålindustrien og organiserede strejker, som siges at have vaeret med til at vaelte militaerdiktaturet i 1985.

Tre gange – i 1989, 1994 og 1998 – forsøgte han uden held at blive praesident, da han var alt for venstreorienteret for brasilianerne. Men i 2002 lykkedes det at vinde, efter at han havde indgået et kompromis med erhvervslivet, som han laenge havde truet med at udsaette for nationaliseringer.

Indtil Lula dengang kom til magten, gik Brasilien under øgenavnet »Den slumrende kaempe«, fordi landet ikke formåede at udnytte sit potentiale og sine enorme naturressourcer til at blive en storspiller på verdensscenen, men i stedet blot kaempede med ulighed, korruption og en årlig inflation på op til 2.500 pct.

Men under hans ledelse gik Brasilien fra at vaere verdens 13. største økonomi til den syvende største, og på otte år – fra 2003 til 2011 – blev 40 mio. af landets over 200 mio. indbyggere løftet op i en lavere middelklasse kaldet »markedets mave« med henvisning til gruppens store betydning for vaekst og forbrug.

Under valgkampen i år har Lula dygtigt slået sig op på brasilianernes laengsel efter de gode dage, som herskede under hans praesidentskab.

Men verden er ikke den samme i dag. Brasiliens økonomiske mirakel under Lulas ledelse blev ikke mindst hjulpet på vej af fundet af de største oliereserver i landets historie. Og med en tocifret inflation i 2022 bliver det, uanset hvem der bliver praesident, helt sikkert meget svaerere at løfte stemningen i det ellers samba- og fodboldglade land.

Forleden fik Bolsonaro også en hjaelpende hånd fra landets største fodboldstjerne, Neymar, som hyldede praesidenten på Twitter.

Spørgsmålet er så, om støtten fra fodboldguden er nok til at traekke en sejr hjem over Lula.