Fagbevaegelsen kraever løn fremfor SU på alle erhvervsuddannelser
Regeringens udspil til at løfte erhvervsuddannelserne er alt for uambitiøst, lyder det fra fagbevaegelsen, der vil lade forslaget om løn under hele sosu-uddannelsen gaelde for alle erhvervsuddannelser.
Det kraever mindst 1,5 mia. kr. årligt at løfte erhvervsuddannelserne og skaffe flere af de faglaerte, som Danmark ifølge en raekke prognoser får hårdt brug for i årene fremover til såvel den grønne omstilling som et velfaerdssamfund med stadig flere aeldre og børn.
Sådan lyder det fra fagbevaegelsen, der langtfra er tilfreds, efter at regeringen tidligere på ugen spillede ud med en pulje på 700 mio. kr. til fordelingen mellem bl.a. erhvervsskolerne, folkeskolen og en indsats for at få de godt 42.000 unge i gang, som hverken er i job eller under uddannelse.
»Jeg savner en klar melding om, hvor mange penge der er i det til erhvervsskolerne. Vi har efterhånden sagt det et par gange nu, at vi ikke kan leve med flere lappeløsninger på erhvervsuddannelserne. Der er brug for mindst 1,5 mia. kr. om året,« siger formand for Fagbevaegelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard.
Penge til sosu-elever
De 1,5 mia. kr. skal gå til elevløn på det såkaldte grundforløb 2 på alle erhvervsuddannelser og til bedre kvalitet på erhvervsskolerne.
Lizette Risgaard undrer sig over, at regeringen vil give løn under hele sosu-uddannelsen for at tiltraekke flere elever her, men at regeringen ikke foreslår det samme for alle erhvervsuddannelser.
»Det er rigtigt fint, at regeringen nu vil give løn under hele sosu-uddannelsen, men det bør da gaelde alle elever på erhvervsskolerne. Der er ingen grund til at gøre forskel,« siger Lizette Risgaard.
Ud af de 1,5 mia. kr. skal den første mia. kr. ifølge FHformanden gå til elevløn til alle, mens de resterende 500 mio. kr. skal bruges til at investere i tidssvarende udstyr og styrket undervisning på erhvervsskolerne.
Lizette Risgaard understreger, at det haster med at skaffe faglaerte nok til såvel den offentlige som den private sektor.
På den anden side af forårets store overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked bør regeringen ifølge hende indkalde til trepartsforhandlinger med fagbevaegelsen og arbejdsgiverne om, hvordan erhvervsuddannelserne skal løftes.
Pengene til investeringen på de 1,5 mia. kr. har hun med i lommen.
»Vi kommer med pengene, og det er ikke funny money. Det er penge fra vores egen 2030-plan, som indeholder skattestigninger for 5 mia. kr.,« siger Lizette Risgaard.
Det drejer sig bl.a. om at lade flere betale topskat og om højere arvebeskatning og kapitalbeskatning.
S: Fokus på flere faglaerte
Beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger, at arbejdet med at sikre flere faglaerte ikke er bragt til ende.
»Vi lytter altid til fagbevaegelsen. Vi er den første regering laenge, der har løftet erhvervsuddannelserne. Vi tager opgaven med at skaffe flere faglaerte meget alvorligt, for med den grønne omstilling står vi foran endnu en kaempe omstilling, og modsat mange andre moderne omstillinger er den arbejdskraft intensiv. Den gør ikke mennesker overflødige, men kraever tusindvis af medarbejdere, og vi står over for en kaempe uddannelses- og arbejdsmarkedsopgave,« siger Peter Hummelgaard.