Alle dine vaerdier blaeses i smadder i øjeblikket

Frivaerdien, pengene i banken og pensionsopsparingen – det er en myte, at danskerne er velpolstrede ved indgangen til det, der kan udvikle sig til en kaempe nedtur.

Jeg er ikke sikker på, at alle har opdaget, at deres vaerdier allerede er blaest i stykker. For det er de.

Vi taler – og skriver – meget om boligmarkedet i øjeblikket. Det er der to årsager til: Boligpriserne påvirker ikke kun vores privatøkonomi, men også samfundsøkonomien.

Når boligmarkedet har det slemt, rammer det alle. Boligejere kan få svaert ved at flytte efter et nyt arbejde eller efter en skilsmisse og bliver derfor nødt til at saelge med tab. Det var der mange eksempler på under finanskrisen.

Jeg har gennem laengere tid efterhånden ikke købt påstanden om, at danske boligejere er solidt polstrede. Vi er ikke mere polstrede end den frivaerdi, vi har. Og den falder i samme takt som boligpriserne.

Derfor er det befriende, at Det Systemiske Risikoråd i denne uge advarede om, at flere boligejere kan blive teknisk insolvente ved faldende boligpriser. Rådet minder os om, at danske boligejere er blandt de mest forgaeldede i verden, når man holder gaelden op mod vores disponible indkomst.

Lad os én gang for alle få aflivet den myte.

Hvad har vi ellers at stå imod med?

Er det de mange penge, vi har stående i bankerne? I denne uge kom der nye tal, der viser, at vi har over

1.000 mia. kr. stående. Ofte dividerer man dette tal med Danmarks indbyggertal. Vi runder lige lidt op og siger, at vi er 6 mio. mennesker.

Bruger man den målestok, har hver dansker omkring 170.000 kr. i banken. Bruger man den rigtige målestok, som er Danmarks Statistik, ser billedet helt anderledes ud.

Ca. 1,9 mio. danskere har således under 25.000 kr. stående i banken. Knap 800.000 har mellem 25.000 og 49.000 kr. til dårlige tider.

En likvid buffer på under 50.000 kr. kan naeppe kaldes en buffer, hvis man bliver arbejdsløs eller tvinges til at saelge boligen med tab. To af tre danskere har under 100.000 kr. stående, konkluderer Danmarks Statistik.

Lad os også få aflivet den myte.

Hvor robuste er så formuerne? De aedes op af den inflation, der ligger omkring 9 pct. År for år bliver vores opsparing mindre vaerd.

Hvad med pensionsformuerne? De er temmelig svaere at gøre op, da de afhaenger af udviklingen på de finansielle markeder. Men et bud omkring 6-7 mia. kr. er vel ikke helt skaevt.

Hvor effektiv er den buffer? Det kan siges kort: Den er intet vaerd, medmindre man er pensionist og er begyndt at aede af den.

Ups, der røg endnu en myte.

Vi har høj beskaeftigelse, og det giver bl.a. politikerne ro i maven. Efterhånden er der grund til rumlen. Fyringsrunderne er begyndt. Torsdag meddelte vindmøllekoncernen Siemens Gamesa, at der skal nedlaegges 2.900 stillinger. De 800 skal findes i Danmark. Det kan man naeppe kalde grøn omstilling!

Der er efterhånden ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en økonomisk krise – det, økonomer kalder recession. Det lyder heller ikke så barskt som »krise«.

Bortset fra valgkamp-egnede dryp til udvalgte befolkningsgrupper kan langt den største del af os ikke regne med at blive oversvømmet med diverse hjaelpepakker.

Og det er såmaend godt nok. Det viser erfaringer fra Storbritannien. Her lancerede regeringen en gigantisk støttepakke, der sendte kursen på pundet ned og renterne så højt op, at det var en direkte trussel mod alle briters pensionsopsparinger.

Kun akut indgriben fra Bank of England forhindrede en regulaer økonomisk katastrofe.

I Europa kan vi kun benytte rentevåbnet til at begraense inflationen. Og det virker ikke. Fredag blev de nye inflationstal for eurozonen offentliggjort. Tallene viser, at inflationen nu er 10 pct.!

I 10 af 19 europaeiske lande er inflationen tocifret, og ifølge Nykredits chefstrateg Frederik Engholm taler vi nu om det højeste niveau nogensinde.

Det kan kun betyde én ting, nemlig at rentevåbnet nu lades med endnu flere patroner. Rentestigningerne vil fortsaette, og det kan gå hurtigere og voldsommere til end tidligere antaget.

Det vil få konsekvenser for alle typer rentetilpasningslån. Der er kontant afregning, viser erfaringerne fra i år.

Men, men, men: Det er nu, vi ikke skal gå i panik, selv om det ser meget mørkt ud, for det gør det. Vi er nødt til at kalibrere vores frygt.

Det er for mig ubegribeligt, at man ikke for laengst har strammet op, så boligejere maksimalt kan få afdragsfrihed for 60 pct. af boligens vaerdi.

Selv har jeg denne filosofi: Når det går godt, skal vi spare op og konsolidere økonomien. Glem konsolidering, når økonomien vender. Da handler det simpelthen om at kunne betale regningerne.

Mangel på likviditet – altså penge til at betale de daglige regninger – har kvalt mange virksomheder herhjemme i tidens løb. Samme mekanisme kan kvaele privatøkonomien. Derfor er det aergerligt, at der ikke blev strammet op på, hvornår vi kan få flekslån med afdragsfrihed, mens boligmarkedet havde det godt – eller rettere for godt. Et indgreb nu vil vaere en katastrofe, for det vil skubbe boligmarkedet endnu hurtigere mod bunden.

Det er for mig ubegribeligt, at man ikke for laengst har strammet op, så boligejere maksimalt kan få afdragsfrihed for 60 pct. af boligens vaerdi.

Vores formuer bliver udhulet i de kommende år. Det vender igen. Det gør det altid.

I mellemtiden: Glem opsparingen, men husk at betale regningerne.