Aldersdiskrimination er blevet et større problem ...
DAGMAR MAILUND REBSDORF
Lynda Gratton spaerrede forleden øjnene op, da hun, som en del af bestyrelsesarbejdet i en finansiel virksomhed laeste datagrundlaget bag en undersøgelse om virksomhedens kunder. Her blev det nemlig tydeligt for hende hvor stor en andel af folk, der, i løbet af de naeste 20 år, ville komme til at gå ind i deres 60’ere og 70’ere i fattigdom.
»Jeg blev rystet,« fortaeller den britiske ledelsesforsker.
»Det er et stort problem for samfundet. AEldre folk i fattigdom – det er der ingen af os, der ønsker. Så vi bliver nødt til at hjaelpe dem med at fortsaette med at arbejde. Det er meget vigtigt, at vi gør det,« fastslår Lynda Gratton, der ikke alene ser det som et problem for den enkeltes økonomi, når folk i 60’erne ryger ud af arbejdsmarkedet. Det er også et problem for virksomhederne i form af tabt arbejdskraft og for hele samfundsøkonomien, der går glip af skat og i stedet må udbetale mere i understøttelse.
»Vi har en krise foran os med hensyn til aeldre folks opsparing, som er meget lav. I Storbritannien har vi f.eks. aendret pensionsordningerne, og det betyder, at vi kommer til at have mange mennesker i 60’erne, der lever i fattigdom,« siger Lynda Gratton.
Selv om der er forskel på det danske velfaerdssystem og det britiske, så er det en sag, der også kan blive et problem herhjemme, mener hun. For virksomheder og samfund i den vestlige verden er alt for dårlige til at ansaette og holde deres ansatte på arbejdsmarkedet, når de har passeret de 65, fortaeller hun.
»Der er en del aldersdiskrimination. Jeg synes faktisk, at det nu er blevet et større problem end kønsdiskrimination, fordi vi siger og forestiller os mange ting om aeldre mennesker, som ofte slet ikke er sande,« mener hun og fortsaetter:
»Hvis ledere ser på dit cv, at du er over 65, så vil de ikke ansaette dig. Så taenker de med det samme, at du må vaere gammel og syg.«
En lav dansk fødselsrate
Med en gennemsnitsalder, der i dag ifølge Danmarks Statistik ligger på 42,2 år, og i mange år har vaeret stigende, er aldersdiskrimination også en vigtig sag herhjemme.
»Det er meget tydeligt i Danmark, fordi I har en ret lav fødselsrate, så hele jeres population bliver selvfølgelig aeldre.«
Det ligger Lynda Gratton meget på sinde at understrege vigtigheden af at sørge for at beholde aeldre over 65 på arbejdsmarkedet. Selv er den 67-årige globalt anerkendte, britiske organisationsteoretiker og professor i ledelsespraksis ved London Business School stadig i fuld vigør, da hun står på en scene i København til et Djøf-arrangement om arbejdslivets udformning.
At man kan have en finger på pulsen, selv om man er over de 65, er Lynda Gratton et godt eksempel på. Til oplaegget tropper hun op i et par Valentino-ballerinasko med nitter, som er »absolut raedselsfulde at have på, men så flotte,« at hun blev nødt til at tage dem på, som hun fortaeller under oplaegget.
Ifølge hende bør vi alle genoverveje, hvad alder faktisk faktisk er.
»For hvis jeg ser på billeder af min bedstemor, da hun var 60 år, så var hun gammel, men nu er jeg 67, og jeg har et fuldtidsjob, jeg var på konference i Danmark sidste uge, og jeg er ikke gammel på samme måde, som hun var. Jeg ser måske lidt gammel ud nu, men det er fordi, jeg lige er stået op og ikke har nogen makeup på,« griner ledelsesprofessoren en uge efter oplaegget på en Zoom-forbindelse siddende foran en enorm bogreol fyldt med bøger om ledelse og arbejdsliv.
Toprådgiver og bestsellerforfatter
I det hele taget fylder arbejdslivet, og hvordan det tager sig ud, en stor del af hendes liv. Selv er Lynda Gratton vokset op i 1950’erne i Liverpool med en far, der arbejdede på fuldtid, og en mor, der var hjemmegående på fuldtid. Hele sit arbejdsliv har hun beskaeftiget sig med strukturer og forhold på arbejdsmarkedet, både som forsker med en Ph.D. i psykologi, underviser, rådgiver for blandt andre tidligere premierminister i Japan, den nu afdøde Shinzo Abe, bestsellerforfatter og fellow i World Economic Forum.
Hun skal kun have få nøgleord, før hun ved, praecis hvor et spørgsmål peger hen og straks kommer med lange, forklarende svar, der cementerer hendes pointer.
At miste de 65+-årige på arbejdsmarkedet er af demografiske årsager et problem i de fleste vestlige lande, påpeger hun:
»Alle ilande får en aeldre befolkning. For det første fordi vi lever laengere, og for det andet fordi antallet af børn, der bliver født, falder. I løbet af de seneste år er antallet af folk, der er over 60 år, blevet en større gruppe i hele verden end antallet af børn under fem år.«
Herhjemme er andelen af lønmodtagere over 60 år siden 2008 dog steget med 65 pct., viser en undersøgelse udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) på baggrund af Danmarks Statistik. Den stigning
Microsoft fortaeller, at når de ser på, hvordan folk bruger deres systemer, så sprang man under pandemien fem år ind i fremtiden, og folk laerte det hurtigt. Så det kan lade sig gøre. LYNDA GRATTON, BRITISK LEDELSES- OG ARBEJDSMARKEDSFORSKER
For at løse problemet med diskriminationen af den aeldre del af arbejdsmarkedet påpeger Lynda Gratton, at det er nødvendigt, at vi får gjort op med den aldersdiskrimination, som hun mener finder sted på arbejdsmarkedet. Det skal blandt andet ske ved at gøre op med de fordomme, der ifølge hende er om den aeldre del af befolkningen.
En fremgangsmåde er, at virksomhedsledere saetter sig ind i deres medarbejderes arbejdsmetoder. Der er nemlig forskel på, hvordan en medarbejder på 30 år går til en arbejdsopgave, og hvordan en medarbejder på 65 gør det. Det bør man som leder vaere opmaerksom på, for ellers sammenligner og
bedømmer man seniorerne på et unfair og falskt grundlag, lyder det.
Derudover er det også vigtigt, understreger hun, at prioritere at opkvalificere folk, så de kan følge med den teknologiske virkelighed. Det er et emne, der ifølge hende ikke får nok opmaerksomhed i den vestlige verden, og det er helt forkert.
»Vi kommer alle til at blive påvirket af robotter eller kunstig intelligens på arbejde på den ene eller anden måde,« fortaeller hun. Det stiller teknologiske krav til ansatte.
»Og så er spørgsmålet: Hvem er ansvarlig for det? Er det regeringen, er det virksomhederne, eller er det de enkelte medarbejdere, der skal stå med regningen for at blive opkvalificeret? Lige meget hvem det er, er det en debat, der skal til i alle lande,« opfordrer hun.
Men kan både en øget digitalisering og det at holde de aeldre laengere på arbejdsmarkedet gå hånd i hånd?
»Jeg synes ikke, vi har noget valg. Danmark har ikke et vedblivende forråd af unge mennesker. Så hvis man tror, at de eneste mennesker i landet, der kan vaere innovative og digitale, er unge mennesker under 25, så står man jo med en meget lille gruppe ud af hele befolkningen. Så man bliver simpelthen nødt til det. Man bliver nødt til at opmuntre 35-, 45- og 55-årige til at have digitale faerdigheder.«
Fem års fremskridt på kort tid
Det er ifølge hende ikke utopi at forestille sig, at man sagtens kan efteruddanne folk i alle aldre i at udvikle digitale faerdigheder. Det viste sig under coronapandemien, hvor møderne måtte rykkes til Zoom, og en stor del af dagligvarehandlen rykkede online, og digitale platforme fra den ene dag til den anden rykkede ind på alle hjemmekontorerne og kraevede, at folk tilpassede sig den nye situation, fortaeller hun.
»Hele den digitale agenda rykkede sig pludseligt på én gang med fem års hastighed gennem pandemien. Microsoft fortaeller, at når de ser på, hvordan folk bruger deres systemer, så sprang man under pandemien fem år ind i fremtiden, og folk laerte det så hurtigt. Så det kan lade sig gøre,« fastslår Lynda Gratton.
Da Djøf-arrangementet efter en kort pause fortsaetter med en anden oplaegsholder, og fans modvilligt må forlade superstjernen, får fotografen lov til at skyde et par billeder af professor Gratton. Han skal vaere hurtig, for en fornemt udseende herre iført uniform og kørehat tripper for at eskortere hende til lufthavnen i en stor Audi Q4 Sportback etron, så hun kan nå hjem til England.
Øhavsmuseet Faaborg