47 kommuner sparer energi ved at opgive skøjtebaner, julelys og gadebelysning
Hos to kommuner gaelder det ikke kun om at spare, men også om at sende et vigtigt signal til borgerne.
»Vi har brug for at spare på energien, og vi har brug for at gøre det nu. Til det formål har vi besluttet, at det offentlige skal gå forrest.«
Sådan lød den klare melding fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, da han på et pressemøde tidligere i september fremlagde en raekke spareanbefalinger til kommunerne som konsekvens af de stigende energipriser.
Nu kaster en rundspørge med svar fra 47 af landets 98 kommuner lys over, hvordan sparerådene har udmøntet sig indtil videre.
Krigen i Ukraine og en raekke parametre som f.eks. en historisk tør europaeisk sommer har sendt energipriserne på himmelfart. Det maerkes ikke bare i de danske hjem, men også i de kommunale budgetter, hvor der skal findes penge til enorme el-, braendstof- og varmeregninger.
Jyllands-Posten har sendt en raekke spørgsmål til landets kommuner, hvor vi bl.a. har spurgt ind til, hvilke sparetiltag kommunerne har indført.
Af svarene fremgår det bl.a., at 20 af de 47 kommuner har saenket temperaturen til 19 grader i offentlige kontorbygninger eller har vedtaget at gøre det.
13 har forkortet fyringssaesonen eller vedtaget at gøre det, og 14 har skruet ned for den udendørs belysning på offentlige bygninger.
I Høje Taastrup nikkede byrådet tidligere på måneden ja til at indføre en lang raekke sparetiltag, oplyser borgmester Michael Ziegler (K): vandtemperatur i svømmehallerne, mens også hver tredje gadelampe slukkes.
»Sådan noget som udendørs gadebelysning kan der vaere mange meninger om. Der er hensynet til, at vi skal bidrage, men trygheden for borgerne skal også opretholdes. Men det, der rykker for alvor i budgettet, er nok gadelamperne, fordi der er så mange, og så at saenke temperaturen i både bygninger og svømmehallerne.«
Jul uden julelys
Noget tyder på, at der i nogle kommuner bliver lidt mindre julestemning end normalt.
Fire kommuner har svaret, at de har vedtaget at aflyse den kommunalt drevne julebelysning, mens fem kommuner ikke vil etablere skøjtebaner i vintermånederne som normalt.
En af de kommuner er Middelfart,
hvor Steen Møller er kultur- og stabschef. For selv om alle tiltag i større eller mindre grad har gavnlig effekt for energiregningerne, så findes der også tiltag, hvor symbolvaerdi vejer tungere end den kontante gevinst.
»Det er egentlig handelsforeningen, som står for julelyset i byen, men vi har nogle hjerter, som vi haenger i vinduerne i rådhuset. Det duer ikke i år. Det er ikke udgiften, men fordi vi vil sende et signal om, at vi er nødt til at stå sammen i den her situation. Vi er også bevidste om, at vi som kommune er med til at få priserne til at stige.«
Det er Michael Ziegler enig i. Her er det besluttet, at kommunens tre juletraeer kun vil have lyset taendt mellem kl. 16 og kl. 22 frem for hele døgnet.
»Det er ikke voldsomt meget strøm, juletraeer bruger, så det, at vi saetter timer på, rykker ikke for alvor ved energibalancen, men der er et vigtigt signal i det. Omvendt må man også gerne se, at det er jul,« siger han.
Sparekonkurrencer
Middelfart Kommune er også en af de fem kommuner, som har svaret, at skøjtebanen i år er sløjfet.
»Den har vi simpelthen valgt at aflyse i år. Det har vaeret diskuteret før, for det er en klimabelastning at have en skøjtebane med de vintre, vi har. Men med energikrisen, valgte vi altså, at den skulle ikke saettes op i år.«
Kommunen, som har ekstra energiudgifter for 14,5 mio. kr. i 2022, har allerede nu vedtaget en raekke sparetiltag, men har flere på tegnebraettet.
»Vi har i mange år haft fokus på klima- og energibesparende tiltag, så derfor var det naturligt for os at arbejde med det. Og derfor er der heller ingen hellige køer for os. Borgerne er i højsaedet, så dem skal vi tage hensyn til, men ellers er vi nysgerrige og åbne over for alt, der kan spare på energien og dermed skåne klimaet.«
Kommunen vil udskrive konkurrencer blandt eksempelvis skoler om at spare på energiregningen.
»Meget af det her handler om adfaerd. På to tredjedele af skolerne reguleres temperaturen via en termostat, og det er klart, at det hjaelper ikke meget, hvis en servicemedarbejder går rundt og skruer ned hver morgen, hvis eleverne så skruer op, når de møder ind.«
Blandt de otte kommuner, der ifølge besvarelserne endnu ikke har vedtaget tiltag, vil det blive drøftet og forventet vedtaget i den naere fremtid.
Rundspørgen viser, at blandt de 47 svarkommuner løber ekstraudgifterne som konsekvens af de stigende energipriser i 2022 op i 584,4 mio. kr.
Kommunernes forening, KL, meddelte tidligere i september, at beregninger på baggrund af tal fra Finansministeriet viste, at de 98 kommuner efterlades med en ekstraregning på 1,4 mia. kr. i 2022.
I 2023 forventes udgifterne at ramme 600 mio. kr., hvis man tager udgangspunkt i Finansministeriets seneste skøn for den økonomiske udvikling.