Midt i gaskrigen truer Putin med at traekke sin støtte til kornaftalen
Kornaftalen med Ukraine skulle afvaerge en global fødevarekrise, men størstedelen er gået til Europa og rige lande. Det har fået Putin til at beskylde europaeerne for at føre udviklingslande bag lyset. Men så enkelt er det ikke.
Aftalen mellem Rusland og Ukraine, som genåbnede eksportruten for korn via Sortehavet, »er en af FN’s største bedrifter i de seneste årtier,« sagde Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, i den forgangne uge til FN’s Generalforsamling i New York.
»Som et resultat tror jeg, at det internationale samfund har fornyet sin tillid til FN,« fortsatte det tyrkiske statsoverhoved, der også selv spillede en vigtig rolle i forhandlingerne.
To måneder efter aftalens indgåelse, som havde til formål at afvaerge en global fødevarekrise, er det sammenlagt lykkedes at fragte godt 5,3 mio. tons afgrøder ud via ruten, viser en FN-opgørelse pr. 27. september. Alligevel har Vladimir Putin truet med at traekke sin støtte.
Den russiske praesident mener ikke, at kornet når frem til de lande, som det var tiltaenkt.
»Kornskibskorridoren fra Ukraine hjaelper ikke de fattigere lande, da hovedparten går til Europa,« haevdede han tidligere på måneden fra et økonomisk forum i Vladivostok.
Han beskyldte de europaeiske nationer for at optraede som »kolonimagter« og for at have ført både Rusland og udviklingslandene bag lyset under påskud af at ville hjaelpe sultramte lande.
»Det er måske vaerd at overveje at begraense eksporten af korn og andre fødevarer via denne rute,« fortsatte Putin og tilføjede, at det vil han diskutere med Erdogan.
Bemaerkningerne, som den russiske praesident leverede den 7. september, fik på tidspunktet straks kornpriserne til at stige og udstillede igen, at Putin parallelt med gaskrigen med Europa også har andre haner at skrue på, der kan påvirke verdensmarkederne.
Helt konkret påstod praesidenten, at udviklingslande kun havde modtaget 60.000 tons afgrøder svarende til mindre end 3 pct. af de 2,6 mio. tons, der først på måneden var blevet sendt afsted.
Hvor han havde de tal fra var uklart.
Bevidst vildledning?
Ifølge en FN-opgørelse havde højindkomstlande som Spanien, Holland, Italien, Sydkorea og Rumaenien frem til den 12. september modtaget 44 pct. af de ukrainske kornprodukter, som var blevet udskibet under aftalen.
Såkaldte øvre mellemindkomstlande som Tyrkiet, Kina og Bulgarien havde modtaget 27 pct.
Den sidste knap tredjedel på 28 pct. gik til lavindkomstlande og den nedre del af mellemindkomstlandene, herunder Egypten, Iran, Indien og Kenya.
Putins kritik er blevet afvist af både Ukraines regering og det britiske forsvarsministerium, ligesom iagttagere har beskyldt praesidenten for bevidst at vildlede for at forsøge at placere skylden for den globale fødevareusikkerhed på Vesten frem for sin egen invasionskrig i Ukraine.
Erdogan har ikke desto mindre bakket Putin op i kritikken af, at rige lande har vaeret for grådige og købt for stor en andel.
»Det faktum, at det går til lande, som har indført sanktioner (mod Moskva) generer også Putin,« tilføjede den tyrkiske praesident tidligere på måneden.
En ting, som Putin sagde, kan der ikke stilles spørgsmål ved.
Sult, krig og krise
Kun en meget lille andel er gået direkte til de mest sårbare lande, der ifølge FN’s Fødevareog Landbrugsorganisation (FOA) er blandt dem, der er mest afhaengige af import fra netop Ukraine. Somalia, Yemen, Etiopien, Djibouti og Libanon – alle ramt af sult, krig eller hård krise – havde frem til den 12. september tilsammen kun modtaget omkring 1 pct.
Men det betyder ikke, at de lande ikke har nydt godt af aftalen, fastslår flere fremtraedende FN-kilder til Jyllands-Posten.
»Det, vi først og fremmest håbede på med aftalen, var, at den ville normalisere markederne. Det handlede ikke kun om, hvor mange tons korn Verdensfødevareprogrammet (WFP) kan hente ud af Ukraine, men om at få råvarepriserne ned og stoppe nogle af de prisspekulationer, der har vaeret. Så hvis aftalen bliver stoppet, vil det første, der sker, vaere, at priserne stiger igen. Og så vil vi skulle finde andre markeder, der er laengere vaek, hvilket også vil forsøge transportomkostningerne,« siger Michael Dunford, regional direktør i Østafrika for WFP, der er verdens største humanitaere organisation under FN.
Hvede til Etiopien
Det sagt er antallet af skibe, som fragter korn direkte til katastrofeområder for WFP langsomt begyndt at stige. I denne uge ankom skibet ”MV Ikaria Angel” f.eks. til Djibouti med 30.000 tons hvede, der vil blive fragtet videre til Etiopien – den anden skibsladning fra Ukraine til regionen.
WFP har også en ladning på 27.500 tons på vej til Yemen. Endnu et skib er ved at blive ladet med 30.000 tons hvede til Afghanistan. Det vil blive leveret via Karachi i Pakistan. Sammenlagt har WFP foreløbig indkøbt omkring 209.000 tons fra Ukraine, og Dunford forventer, at det tal vil stige. I den forgangne uge donerede Ukraine også 50.000 tons hvede til netop Etiopien og Somalia, hvor der er en voksende sultkatastrofe.
»Vi har aldrig set fødevareusikkerhed og sult i denne region så slemt, som det er i dag. Der er nu 82 mio. mennesker, som lider under akut fødevareusikkerhed eller direkte sult. Det er en stigning fra 51 mio. på samme tidspunkt for et år siden,« siger Michael Dunford.
Der er dog en logisk forklaring på, hvorfor den ukrainske hvede ikke straks er flydt i rigelige maengder til disse lande, påpeger Monika Tothova, ekspert i fødevaresikkerhed fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FOA).
De første skibsladninger fra Ukraine under aftalen var naesten udelukkende majs, fordi det var det, der var gjort klar til udskibning, da krigen begyndte og satte alt i stå. Udskibningen af hvede begyndte først senere.
Sårbare lande har reelt også fået en større andel end det, som kan ses på papiret. Tyrkiet – som pr. 12. september havde modtaget hele 19 pct. af de ukrainske afgrøder – eksporterer størstedelen videre som mel og andre forarbejdede kornprodukter, og heraf modtager Irak, Sudan og Syrien tilsammen omkring 60 pct.
Eftersom sultramte lande typisk også kaemper med andre problemer såsom tørke, konflikt og betalingsproblemer har de formentlig også i begyndelsen vaere mindre villige til at risikere at købe fra Ukraine, da det var mere usikkert, om aftalen holdt, påpeger Monika Tothova.
Aftalen udløber den 22. oktober, medmindre både Ukraine og Rusland bakker op om at forlaenge den i yderligere 120 dage.