Sydøstasien vil ikke vaere en brik i USA og Ruslands nye kolde krig
Både Rusland og USA har skruet op for charmen over for Sydøstasien, men regionen kaemper for at fastholde et neutralt udgangspunkt i Ukraine-konflikten.
Indonesiens udenrigsminister, Retno Marsudi, sagde det så klart, som det overhovedet kan siges, da hun fra FN’s talerstol under generalforsamlingen på Aseans (Association of Southeast Asian Nations) vegne fastslog:
»Vi naegter at blive en brik i en ny kold krig.«
Hun fremhaevede, at Asean blev skabt for at fremme fred og samarbejde i Sydøstasien, og at den målsaetning bliver den røde tråd i 2023, når Indonesien overtager Asean-formandskabet fra Cambodja.
Den klare melding fra Aseans stormagt og vaert for det kommende G20-møde var en afspejling af, at organisationen og regionen er presset fra alle sider til at tage en klar position i Ukraine-konflikten. Uden noget bestemt sigte rettede hun en kritik af de, som hun sagde, »minilaterale grupperinger«, som er opstået i kølvandet på den russiske invasion.
»De er blevet en del af stedfortraederkrigen mellem de store magter. Det er ikke sådan, en regional arkitektur bør se ud. Den må tjene som byggesten for fred og stabilitet i stedet for at underminere dem,« sagde hun.
Asean gennemlever en periode med store udfordringer, internt såvel som eksternt. Internt har kuppet i Myanmar kastet organisationen ud i en eksistentiel krise. Det historiske fundament af ikkeindblanding i hinandens forhold er blevet seriøst udfordret.
Eksternt er halvdelen af medlemmerne involveret i territoriale konflikter med Kina i Det Sydkinesiske Hav. Samtidig er andre som Laos og Cambodja rykket taettere på Kina.
Stram konsensus
Politisk fylder Asean som blok betragtet ikke meget på den globale scene. Slet ikke i forhold til, at der trods alt bor 670 millioner mennesker, og at Asean som handelsblok spiller en afgørende rolle i de globale systemer og forsyningskaeder.
Forskellen i de enkelte landes struktur, etniske, religiøse og politiske opbygning er simpelthen for stor til at kunne tale med en faelles stemme. Desuden lever Asean med en stram konsensus. Alle skal vaere enige, før blokken kan tages til indtaegt for en holdning eller en position. I de sammenhaenge er der langt mellem det kommunistiske Laos og det kapitalistiske Singapore. Fra det muslimske Malaysia til kristne Filippinerne og buddhistiske Thailand. Fra Indonesien med 280 millioner indbyggere til miniputten Brunei med 450.000 indbyggere.
Billig olie og våben
Balancen med Kina er delikat. Hele regionen er afhaengig af Kina, og der er en bred forståelse for og accept af, at Kina er den regionale stormagt, som alle i videst muligt omfang må samarbejde med. I det spil er både Rusland og USA fremmedelementer. USA dog med en mere naturlig tilgang til de lande, der stod skulder ved skulder under Vietnamkrigen og den ideologiske kamp mod kommunismen i sidste halvdel af 1900-tallet.
Ukraine-krisen har fået begge stormagter til at skrue op for charmen. Rusland med gode tilbud om billig olie og billige våben. Rusland
er i forvejen Aseans største våbenleverandør.
USA lover investeringer, sikkerhedsgarantier og har omsider gjort alvor af at fokusere politisk på regionen efter mange års tomme løfter fra Washington.
F.eks. udnaevnte USA’s vicepraesident, Kamala Harris, i forrige uge en ny amerikansk Asean-ambassadør, efter at posten har stået tom i mere end fem år. De amerikanske interesser i regionen skal fremover varetages af Yohannes Abraham. Han har en vis tyngde i kraft af sin tidligere position som medlem af Det Nationale Sikkerhedsråd.
På et tidspunkt sidste år havde USA hverken ambassadører i Thailand, Filippinerne eller Singapore – tre af de lande, der stod staerkest sammen med USA under Vietnamkrigen og ideologisk ligger taettest på USA. De poster er nu blevet udfyldt, samtidig med at USA’s praesident, Joe Biden, i maj forsøgte at skabe en form for faelles front imod Rusland ved et todages USA-Asean-møde i Washington. Men der er stadig voldsom skepsis i regionen over for seriøsiteten af den genopståede amerikanske interesse efter mange års forsømmelse.
Neutral stødpude
Det er stadig essentielt for Asean at bevare balancen som en neutral stødpude mellem stridende blokke og globale stormagter. Under FN’s tre afstemninger omkring Rusland og Ukraine stod Asean ikke som en samlet enhed. Et flertal stemte for resolutionerne, der tog afstand fra den russiske invasion, og ingen stemte imod. Derimod stemte kun to for den tredje resolution om at suspendere Rusland fra FN’s menneskerettighedskommission. Det afspejler regionens modstand mod at blande sig i andre landes forhold, men samtidig også en staerk opbakning til et system af internationale institutioner, hvor alle skal kunne vaere med.
På de indre linjer forsøger de enkelte lande at signalere deres neutralitet ved at skrue ned for russiske våbenkøb uden at kompromittere andre forbindelser. Muligheden for stabile og billige olieforsyninger vejer stadig tungt i varetagelsen af de nationale interesser. Singapore er det eneste land, der har bakket op om sanktionspolitikken.
Desuden har Indonesiens praesident, Joko ”Jokowi” Widodo, forsøgt sig i rollen som maegler. I juni tog han på en fredsmission til Tyskland, Ukraine og Rusland. Uden synlige resultater. Men det har vaeret vigtigt for Jokowi at demonstrere Indonesiens altfavnende neutrale position inden G20-mødet på Bali i november.
I den sammenhaeng repraesenterer han hele Asean, og allerede i ugerne efter den russiske invasion indledte han et diplomatisk fremstød for at få alle parter til at møde op. Om det lykkes, er stadig uklart. Asean kaemper for sin position som neutral. Men manøvrerummet bliver mere og mere snaevert.