Der er måske fundet liv på Mars, men svaret får vi først om 10 år

Rumkøretøjet Perseverance leder efter liv på Mars, og nu er der tegn på, at missionen måske har givet pote.

I de første cirka en milliard år af solsystemets eksistens var den røde planet i virkeligheden en blå planet. Oversvømmet af have og floder, ligesom Jorden er det i dag.

Siden er Mars blevet kendetegnet ved at vaere gold og fyldt med udtørrede flodlejer og deltaer, men der kunne vaere sket meget i de første en milliard år – herunder fremkomsten af liv.

Nu har man fundet nogle af de mest lovende spor på liv indtil videre.

Det blev forleden offentliggjort af det amerikanske rumagentur, Nasa, at dets opsendte rumkøretøj Perseverance har fundet og analyseret sten, der kan vise sig at indeholde organisk materiale. Altså liv.

Et af rumkøretøjets primaere missioner er netop af lede efter livstegn på den røde planet.

Derfor er det udstyret med to instrumenter, der kan afdaekke spor efter disse tegn. Det gaelder Sherloc, som kan måle forekomsten af organisk materiale, og PIXL, som kan scanne sten for at undersøge, hvilke grundstoffer de består af.

Det er analyserne foretaget af de instrumenter, der vidner om fundet af organisk materiale.

Fundet af de mulige spor på liv er noget, der vaekker begejstring hos David Arge Klevang Pedersen, lektor og forsker på DTU Space, som har stået for at bygge et kamerasystem til Perseverance.

»Vi har tidligere fundet organisk signatur fra kraterbunden, men slet ikke i samme grad som ved deltaet. Der nåede sensoren til et punkt, hvor den ikke kunne måle det rigtige signal, fordi det var for kraftigt,« siger han.

De nyligt analyserede sten blev fundet i et af de nedre stenlag i et floddelta ved Jezero-krateret, hvor rumkøretøjet landede i februar 2021.

Det bedste sted at lede

Floddeltaer på Jorden vrimler ofte med levende organismer. Hvis der derfor nogensinde har eksisteret liv på Mars, så har hypotesen vaeret, at det udtørrede delta ville vaere et af de bedste steder at lede.

»Det er et stort fund, og det er rigtig spaendende. Vi slår hovedet på sømmet med nogle af de forventninger og hypoteser, vi arbejder med.

Når man designer sådan en mission, prøver man at sigte efter det, der har højest potentiale, men man ved det jo reelt ikke,« siger David Arge Klevang Pedersen.

Behov for flere analyser

Hvis man spørger David Arge Klevang Pedersen, om fundet af organisk materiale er ensbetydende med, at man har fundet liv på Mars, tager han alligevel sine forbehold.

»Ikke helt,« siger han.

»Af den simple årsag, at moder natur plejer at have et es i aermet og overraske os. Men det er stort set så taet på, som det kan komme, uden at det er endeligt bekraeftet.«

Perseverance har boret små prøver af mudder og sten, hvor der blev fundet organisk materiale. De er blevet forseglet i rør, men rumkøretøjet kan ikke selv analysere materialet. En videre undersøgelse vil kraeve mere avanceret teknologi. Det betyder, at man må få prøverne til Jorden, hvis sporene efter liv endeligt skal bekraeftes.

»Det er enormt betydningsfuldt at få disse prøver ned på Jorden. Vi kører ikke bare tilfaeldigt rundt deroppe, men har taget nøje mål. Med disse data har vi en klar forventning om, hvad prøverne indeholder og deres potentiale,« siger David Arge Klevang Pedersen.

Det er dog ikke så ligetil. Nasa og Den Europaeiske Rumorganisation – som inkluderer Danmark – arbejder derfor på en kompleks mission, der skal sende de mest lovende prøver tilbage til Jorden. Her vil forskerne kunne undersøge dem med mere effektive vaerktøjer.

Missionen er allerede planlagt, og den får tilmed et dansk bidrag, da Teknologisk Institut i Odense skal levere software til en robotarm.

Robotarmen skal samle Mars-prøverne op og laegge dem i en returraket, som skal bringe dem i kredsløb omkring Mars. Derefter vil et andet rumkøretøj samle prøverne op og sende dem tilbage til Jorden.

»Det er en kaempe udfordring, men der er lagt nøje planer for det. Det lyder virkelig som science fiction, men det er virkeligheden,« siger Pedersen.

Lang ventetid

Hvis alt går vel, kan prøverne ankomme til Jorden om 10 års tid.

Samtidig med at Nasa udforsker Jezero-krateret, er kineserne i gang med at undersøge en anden del af Mars. Kinas rumkøretøj Zhurong landede sidste år i krateret Utopia Planitia, og her har man nu tilsyneladende fundet spor efter to kaempe oversvømmelser, som for 1,6 mia. år siden satte store dele af planeten under vand, fremgik det forleden af en artikel i tidsskriftet Nature.

Zhurong er udstyret med en radar, som kan gennemlyse undergrunden ned til 80 meters dybde.