Vendte Danmark lidt for laenge det blinde øje til aktiviteterne i Østersøen?
Blandt vaernepligtige blev den omtalt som ”Danmarks kedeligste vagtpost”. Godt nok var der havudsigt, men meget andet var der ikke at se på fra indelukket i det yderste af Stevnsfortet. Det lukkede i 2000. De polakker, som vagtposten bl.a. skulle holde øje med, var kommet med i Nato. Danmark var ikke laengere frontlinjestat, hvis det da overhovedet gav mening at bruge det udtryk i en tid, da Forsvaret blev omstillet til at løse internationale opgaver.
Efter at gassen strømmer ud i Østersøen, er situationens alvor gået op for de fleste, men fakta er, at Danmark var meget laenge om at vågne op og indstille sig på, at der ikke i overskuelig fremtid kunne opstå trusler i naerområdet, som det dengang blev formuleret.
Mandag offentliggøres den analyse, som regeringen har bestilt om den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035. På Forsvarsministeriets hjemmeside ligger flere notater, som danner baggrund for arbejdet. Et af dem handler om Østersøen og er skrevet i januar 2022, altså før Ruslands angreb på Ukraine.
Her står der naesten profetisk, at »en krise i et andet geografisk område kan føre til en eskalation i Østersøregionen«, foruden det gøres krystalklart, at Rusland er saerdeles aktiv i Østersøen og har en klar strategi for, hvordan militaere modstanderes adgang til Østersøen skal hindres i tilfaelde af en krise eller en konflikt. Desuden slås det fast, at »Østersøregionen har som dansk naerområde en central betydning for dansk sikkerhed«.
Går man tilbage til den seneste store analyse af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen afleverede i maj 2016, kan man laese, at Danmark var det eneste Østersøland, som på davaerende tidspunkt ikke havde besluttet at lade forsvarsudgifterne stige.
Det fik dengang den nationale sikkerhedsrådgiver for Letlands praesident, Janis Kazocins, til i Jyllands-Posten at opfordre Danmark til at vågne:
»Rusland har allerede på forskellige måder demonstreret interesse for Bornholm. Det skal Danmark tage alvorligt,« sagde han.
Da Polens davaerende udenrigsminister, Witold Waszczykowski, i april 2016 var på besøg i Danmark, lød der en klokkeklar opfordring til, at Danmark brugte flere penge på forsvar.
»Danmarks geografiske placering er vigtig. Danmark kan overvåge passagen mellem Østersøen og Nordsøen. Jeg vil både råde jer til og opfordre jer til at engagere jer en lille smule mere i beskyttelsen af denne vigtige passage,« sagde han med et nik ud mod Øresund.
Efter at gassen strømmer ud i Østersøen, er situationens alvor gået op for de fleste, men fakta er, at Danmark var meget laenge om at vågne op.
Kritikken blev afvist af udenrigsminister Kristian Jensen (V) med, at Forsvarets evne til at løfte opgaver ikke afhang af, »hvor meget der blev smidt ind i forsvarsbudgettet«. Først i 2018, fire år efter at Rusland annekterede Krim, blev der åbnet for pengekassen og for alvor rettet fokus mod Østersøen.
Pressemeddelelsen om nedsaettelsen af regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe blev udsendt den 24. februar 2021, praecis et år før Rusland smed en bombe i den sikkerhedspolitiske arkitektur med angrebet på Ukraine.
Flere forhold har således aendret sig, mens gruppen har arbejdet: Nato har fået nyt strategisk koncept, Finland og Sverige har søgt medlemskab af Nato. Og med de formodede sabotager på gasledningerne i Østersøen tyder meget på, at teorier om og analyser af Ruslands intentioner er blevet til foruroligende virkelighed.