Er børsnoterede selskaber gode aktiekøbmaend?

Børsnoterede selskaber bruger aktietilbagekøb som et naturligt finansielt redskab. Hvis formålet skal vaere at skabe langsigtet vaerdi til aktionaererne, kraever det, at ledelserne har vaeret i købmandslaere.

Der er primaert tre grunde til, at børsnoterede selskaber køber egne aktier tilbage:

Udlodning af årets overskud

N

Tilpasning af og til ønsket N kapitalstruktur og/eller:

Vaerdiskabelse som følge

N af, at selskabets aktier er ”undervurderede”

En købmand forsøger ikke kun at købe billigt ind af varer, som hun/han efterfølgende kan saelge med fortjeneste.

Købmanden forsøger også at købe de varer, som med størst sandsynlighed kan saelges og gerne med en kort salgstid. Købmanden er i reglen god til det – kender sin butik, sine kunder og er vant til at håndtere de udfordringer, der findes.

Når virksomheder køber egne børsnoterede aktier tilbage, håber jeg som aktionaer, at selskabet handler ligesom købmanden. Når overskud skal udloddes, kan det ske igennem udbetaling af udbytte, men også igennem opkøb af egne aktier. Der findes ikke én rigtig beslutning for alle. Nogle gange er udlodningen drevet af investorpraeferencer, som kan have indflydelse på virksomhedens beslutning.

Det er, når der skal købes aktier tilbage, at diskussionen om vaerdiskabelsen tager fart. Er det de samme overvejelser, som vaekstselskaber som Novo Nordisk skal have som en meget konjunkturudsat A.P. Møller-Maersk har, og gaelder de samme ”regler” for de to selskaber?

»Ja«, er det naturlige svar, vil nogen synes. De skal begge kere sig om udlodning, kapitalstruktur og meget gerne om vaerdiskabelsen. Isaer med vaerdiskabelsen opstår der efter min mening større forskelle.

Novo Nordisk er investeringsmaessigt aktuelt en aktie med ”rentes rente”-kvaliteter, som løbende øger sin indtjening år efter år.

Selskabet har overvundet sin vaekstkrise fra 2016, hvor Novo fik en dobbelt uppercut ved indenfor få måneder at komme med hele to nedjusteringer. Dels halverede de i 2016 vaekstforventningerne til netop det år, dels skar de efterfølgende de langsigtede årlige forventninger i to lige små dele fra 10 pct. til 5 pct.

Novo Nordisk gik dengang i traeningslokalet for at blive vaekstmaessigt skarpere. Resultatet er meget synligt for alle og har vaeret det i nogle år. De har brugt tiden fornuftigt og fået et massivt comeback. Vaeksten er tilbage. Selskabet køber mange aktier tilbage som led i punkt 1-3 ovenfor.

Virksomhedens ledelse behøver ikke bekymre sig helt så meget som andre selskaber om deres aktietilbagekøb på lang sigt er vaerdiskabende.

Når selskabet er i vaekstmaessig fremdrift år efter år, stiger aktiekursen; i hvert fald indtil den når/hvis den rammer et plateau, som ikke laengere kan retfaerdiggøres. Hvis vi kan se bort fra den, vil aktietilbagekøb, vurderet som og opgjort efter ”købmandsmodellen”, vaere vaerdiskabende. Det, som er købt sidste år eller købes i år, stiger i vaerdi. De køber til markedspris, som stiger løbende.

Hvis et selskabs indtjening svinger meget og er meget afhaengig af konjunkturudviklingen eller andre faktorer, som selskabet ikke selv i en branche praeget af fuldkommen konkurrence har nogen indflydelse på, er situationen en lidt anden. Det kunne vaere A.P. MøllerMaersk eller en anden konjunkturfølsom aktie.

Aktuelt naermest bader selskabet i penge, og sammenligningen med Joakim von And er naerliggende. Hvis året slutter, som det ser ud nu, vil A.P. MøllerMaersk tjene mere end 200 mia. kr. og have en indtjeningsrekord, som formentlig kommer til at holde årtier frem. De kommende år vil indtjeningen falde markant tilbage mod de normale tider. Når indtjeningen svinger, gør aktiekursen det også. Høj indtjening er lig høj aktiekurs og vice versa.

Indtjeningen for et konjunkturfølsomt selskab svinger ekstremt, og hvis det går, som analytikerne forventer om et par år, vil den helt ekstreme og ekstraordinaere indtjening i 2022, som er skabt af forstyrrede forsyningskaeder, ende meget snart.

Aktuelt naermest bader selskabet i penge, og sammenligningen med Joakim von And er naerliggende.

Pointen er, at aktiekursen om to år vil afspejle indtjeningsforventninger til den tid, som ikke er praeget af covid-19-nedlukning. På ledelsesog bestyrelsesmøder er aktietilbagekøb et varmt emne.

Hvis købmanden alene skulle bestemme, ville hun/ han, vel vidende at aktiekursen følger indtjeningen, formentlig vaere lidt forsigtig med tilbagekøb og gerne stable mange pengesedler i pengetanken og vente på, at aktiekursen afspejler normale konjunkturer og en meget lavere indtjening.

Hvis selskaber skal skabe vaerdi for aktionaererne er det ikke kun vigtigt at drive virksomheden operationelt, men også at holde øje med forholdet mellem indtjening, konjunkturudvikling og aktiekurs. De, som mestrer den disciplin, er gode aktiekøbmaend.