Arbejdsgiverne har forgaeves søgt nye medarbejdere 130.750 gange
Naesten hver tredje gang er arbejdsgiverne gået forgaeves, når de har slået stillinger op. Det viser nye tal fra Beskaeftigelsesministeriet.
Elektrikere, chauffører, tjenere og mekanikere er svaere at skaffe. Det samme gaelder sosu-ansatte og sygeplejersker.
Men mange andre medarbejdergrupper haenger heller ikke ligefrem på traeerne, og i alt er arbejdsgiverne gået forgaeves 130.750 gange, når de har slået stillinger op. Det svarer til, at 29 pct. af rekrutteringsforsøgene har vaeret forgaeves.
Det viser den seneste rekrutteringssurvey fra Beskaeftigelsesministeriet, som opgør antallet af forgaeves rekrutteringer. Dermed er manglen på arbejdskraft uforandret i forhold til ministeriets seneste undersøgelse fra juni. Også her var den forgaeves rekrutteringsrate på 29 pct.
Situationen er bekymrende, understreger beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard.
»Vi har en rekrutteringskrise i Danmark. Både i andel og i antal er der mangel på sosu-ansatte og sygeplejersker frem mod 2030. Og på det private arbejdsmarked er manglen på isaer faglaerte medarbejdere staerkt bekymrende og i fokus for regeringen, for det er medarbejdergrupper, som er afgørende
Sygeplejersker Sosu-hjaelper Sosu-assistent Paedagog Skolelaerer Specialarb. jern/metal Prod.medarb. Tjener Chauffør Elektriker Mekaniker Klejnsmed for den grønne omstilling,« siger han.
Af de 130.750 forgaeves opslåede stillinger blev godt 72.000 stillinger slet ikke besat, mens godt 58.000 stillinger blev besat med en ansøger uden de kvalifikationer, som arbejdsgiveren i første omgang gik efter.
I alt 46 pct. af de virksomheder, som søgte forgaeves, led ifølge undersøgelsen produktionstab som konsekvens.
Nej til ordre
Det sidste viser ifølge underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen, den virkelighed, som mange virksomheder står i og har stået i laenge: nemlig at de må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe folk.
»Selv om alle vist tror på, at der kommer en opbremsning nu, er beskaeftigelsen så høj og ledigheden så lav, at der vil gå laenge, inden det vil kunne maerkes, og der bliver faerre og faerre af nogle af de faglaerte grupper, som virksomhederne virkelig har brug for, fordi mange faglaerte går på pension i de kommende år, og der kommer slet ikke lige så mange nye, unge faglaerte ind,« siger han.
Undersøgelsen daekker stillinger opslået i perioden fra december 2021 til maj i år. Ruslands invasion af Ukraine og den stigende inflation har således vaeret en faktor i perioden, men den seneste tids efterhånden mange prognoser for økonomisk tilbageslag og dårlige økonomiske nøgletal er ikke med.
Ifølge Peter Hummelgaard er der heller ikke grund til at tro, at manglen på arbejdskraft snart vil løse sig selv og blive afløst af bekymringer for mangel på arbejde.
»Det håber jeg ikke, og det kan jeg naesten heller ikke se, skulle blive tilfaeldet. Vores behov for elektrikere, industriteknikere og mange andre faglaerte til den grønne omstilling bliver ikke mindre, og det gaelder sygeplejersker, paedagoger og andre medarbejder inden for kernevelfaerden,« siger Peter Hummelgaard.
Omskoling
»Men som altid i kriser vil der vaere ufaglaerte, som kan blive ramt, og dem skal vi formå at samle op og omskole og videreuddanne på samme måde, som vi gjorde under corona,« siger han.
Han understreger, at regeringen i de foreløbig tre reformpakker under titlen ”Danmark kan mere” har indgået aftaler om eller senest fremlagt udspil, der øger arbejdsudbuddet. Det gaelder bl.a. kortere dagpengeperiode for nyuddannede, mulighed for at tage en faglaert uddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen, lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft og senest et forslag om at give sosu-elever løn under hele uddannelsen for at tiltraekke flere.
Også en konkretisering af statsminister Mette Frederiksens åbning for højere løn til sygeplejersker er ifølge Peter
Hummelgaard på vej. Steen Nielsen efterlyser dog langt større fokus på manglen på arbejdskraft i de private virksomheder.
»Manglen på arbejdskraft i det private er mindst lige så alvorlig som i den offentlige sektor, men det er skuffende, hvor lidt politikerne har vaeret villige til at gøre siden valget i 2019 for at skaffe arbejdskraft til virksomhederne. Man har tvaertimod indført ordningen med tidlig pension, som draener arbejdsmarkedet for nogle af de faglaerte, som der netop er så stor mangel på,« siger han.