Inflationen tordner videre i eurozonen
Inflationen nåede målt på årsbasis op på 10 pct. i euroland i september, viser nye tal fra Eurostat.
Prisstigningerne fortsaetter med at brage inde over i eurozonen i et omfang, der aldrig er set lignende. I september tog inflationen nemlig endnu et hop opad, viser en helt ny opgørelse fra Eurostat, der er den europaeiske pendant til Danmarks Statistik.
På årsbasis landede inflationen i eurozonen på 10 pct. mod 9,1 pct. i august. Dagens tal kan karakteriseres som et kinderaeg af dårligdomme.
For det første er der tale om en stigning, for det andet var stigningen højere end ventet, og for det tredje er det første gang nogensinde, at inflationen har ramt et tocifret niveau i eurozonens historie, og der er dermed også tale om det højeste niveau nogensinde målt i Euroland. Det var på forhånd ventet, at inflationen i september ville lande på 9,7 pct.
»Det er en ekstraordinaer høj inflation, som jeg aldrig troede, vi skulle se i eurozonen,« skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.
Det er fortsat isaer energipriserne, der traekker inflationen op. Men ser man på den såkaldte kerneinflation, hvor man traekker energi- og fødevarepriser ud af ligningen, står det klart, at prispresset breder sig. Kerneinflationen steg nemlig også. Den landede i september på 6,1 pct., hvilket er et markant hop i forhold til august, hvor kerneinflationen lå på 5,5 pct.
Ekstreme tal
»Av, det er ekstreme tal for inflationen i eurozonen. Det udhuler i høj fart købekraften hos de europaeiske forbrugere,« skriver Lisette Rosenbech Christensen, der er seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
Flere økonomer peger på, at udhulingen af europaeernes købekraft vil påvirke økonomien negativt.
»10 af 19 eurolande har nu tocifret inflation, og det er efterhånden uundgåeligt, at det ender i en form for recession. Spørgsmålet er bare, hvor hård nedturen bliver,« skriver Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank, i en kommentar.
Økonomerne peger samtidig på, at dagens tal laegger yderligere pres på Den Europaeiske Centralbank (ECB) i forhold til at stramme pengepolitikken.
»ECB er begyndt at stramme pengepolitikken for at tøjle de vilde prisstigninger. ECB er dog kommet sent i gang. Der er indtil nu intet der tyder på, at inflationen er bragt under kontrol,« skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i DI, i en kommentar.
Med de seneste to renteforhøjelser fra ECB’s side er renten blevet haevet med 0,5 procentpoint, men ved det kommende pengepolitiske møde i ECB kan renten blive sat op med 0,75 procentpoint, lyder vurderingen fra flere sider.