Historisk mange hoppere vil skabe turbulens i dansk politik

Mens valgfeberen stiger i dansk politik, åbner statsministeren det mest løsgående folketing i historien. Aldrig før har der vaeret så mange folketingsmedlemmer, der er hoppet eller stoppet i løbet af en valgperiode. Det er ifølge eksperter et forvarsel om

Når statsminister Mette Frederiksen tirsdag traeder op på talerstolen i Folketinget, holder sin åbningstale kort efter kl. 12 og måske, måske ikke udskriver valg, vil hun kunne skue ud over det mest fortumlede, løsgående parlament i nyere historie.

For der har vaeret uset meget turbulens på pladserne i folketingssalen siden valget i 2019. Og det vil ifølge eksperter traekke spor langt ind i valgkampen og frem til de afgørende forhandlinger, hvor der skal dannes en ny regering i Danmark.

Aldrig før i løbet af en valgperiode har så mange folketingsmedlemmer hoppet til et andet parti eller til en plads som løsgaenger. Det viser en opgørelse foretaget af Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Siden grundlovsaendringen i 1953 og frem til folketingsvalget i 2019 har der i hver valgperiode i gennemsnit vaeret tre-fire folketingsmedlemmer, som har skiftet parti eller er gået solo som løsgaengere.

I dette folketing har ikke en, ikke to, ikke tre, ikke fire, men 23 folketingsmedlemmer gjort det.

Størst har tumulten vaeret på den borgerlige side, hvor Dansk Folkeparti skrumpede fra 16 til 5 mandater, efter at Morten Messerschmidt blev formand, og hvor også Venstre har vaeret ude i en alvorlig afskalning.

Alternativet var det første parti under egentlig nedsmeltning, da fire af fem politikere forlod folketingsgruppen, efter at Josefine Fock blev valgt til politisk leder i 2020, ligesom De Radikale var ved at bryde sammen af MeToo-sager og Morten Østergaards exit som politisk leder i 2021.

Troels Bøggild, lektor og valgforsker ved Aarhus Universitet, konstaterer, at der er ved at ske »en form for personalisering af politik«.

»Når man spørger politikerne, synes de ikke selv, at de er blevet mindre tro mod deres parti eller partiets politik. Men de mange skift tyder alligevel på, at der er noget om snakken. Man føler sig i mindre grad bundet af det parti, man oprindeligt stillede op for,« siger han.

Han konstaterer, at det er »vilde udsving«, vi ser lige nu, og at de mange hoppere er »et symptom på, at politik virkelig aendrer sig i øjeblikket«:

»Det er ikke specielt godt for tilliden til politikere. Selv om det ikke nødvendigvis forholder sig sådan, så er der en fortaelling derude om, at det lugter af levebrødspolitikere, som gør det af hensyn til deres karriere. Jeg tror ikke, at vi er der endnu, at det påvirker lysten til at gå ned at stemme.

Men jeg kunne godt frygte, at det bliver et problem, hvis faenomenet tager til.«

Udover dem, der er hoppet, er der en stribe toppolitikere, der er stoppet. I alt ni folketingsmedlemmer har helt valgt at forlade Folketinget, heriblandt markante navne som den magtfulde socialdemokrat gennem mange år, Henrik Sass Larsen, den radikale leder Morten Østergaard, tidl. justitsminister Nick Haekkerup (S), den københavnske stemmesluger Tommy Ahlers (V) og eksminister Karsten Lauritzen (V).

Jeg kommenterer ikke spørgsmål om valgdatoen.

Langtraekkende konsekvenser

Ud af det historiske hopperi er opstået tre nye partier, som på hver sin måde kan afgøre, hvem der bliver Danmarks naeste statsminister. I alt bliver der 14 partier på stemmesedlen til naeste valg, det højeste antal nogensinde – bortset fra 1987, hvor den yderste venstrefløj var spaltet i fem partier, hvoraf ingen fik stemmer nok til at komme i Folketinget.

Nutidens venstrefløj blev afsondret, da Uffe Elbaek brød ud af Alternativet i 2020 og var med til at stifte partiet Frie Grønne. Begge partier ligger lige nu under spaerregraensen i meningsmålingerne. Her risikerer tusindvis af stemmer at gå til spilde pga. den grønne spaltning med potentielt afgørende konsekvenser for et valg, hvor flertallet kan tippe på marginalen. Uffe Elbaek er i dag tilbage i Alternativet og har altså lavet et dobbelthop.

På midten har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen efter sit brud med Venstre fået manøvreret sit nye parti ind i en kongemagerposition. Hverken Mette Frederiksen, Søren

Pape Poulsen (K) eller Jakob Ellemann-Jensen (V) ser ud til at kunne taelle til 90 mandater uden Moderaterne, sådan som målingerne tegner sig i øjeblikket.

På den blå side står Danmarksdemokraterne med partiformand Inger Støjberg i spidsen til at storme ind i Folketinget med ca. 10 pct. af stemmerne. En del af dem er tidligere socialdemokrater, som har flyttet deres kryds ind over midten fra rød til blå blok. En bevaegelse, som kan svinge magten samme

5 5