Købmanden syntes, han hørte statsministeren love hjaelp – men han kan ikke bruge hendes energilån til noget
I september besøgte Mette Frederiksen købmanden i Vestenskov og lovede ham en hjaelpepakke mod stigende energipriser. I dag er købmanden skuffet over resultatet, og frustrationen breder sig i lokalsamfund landet over.
Humøret steg lidt i den lokale Min Købmand i Vestenskov på Vestlolland, da statsminister Mette Frederiksen i september kom forbi.
»Hun lovede os en hjaelpepakke. Det var jo lidt rart at høre på det tidspunkt,« siger købmand Hans Hansen.
Men i dag er han staerkt skuffet.
»Det er jo ikke en hjaelp. Det er naermere en gaeldsfaelde,« siger han.
Købmandens frustration skyldes den hjaelpepakke mod stigende priser, som regeringen aftalte med et flertal i Folketinget i forrige uge.
Forud var gået stigende politisk italesaettelse af problemet, der bl.a. omfattede statsministerens besøg i Vestenskov, syv kilometer syd for Nakskov, hvor hun en torsdag kom forbi og understregede situationens alvor.
»I regeringen ser vi på, hvordan vi kan lave en hjaelpepakke,« sagde hun ifølge lokalavisen Folketidende, og på Facebook skrev hun, at »den lokale købmand er vigtig«.
»Vi ser lige nu på, hvordan vi får alle bedst muligt igennem denne krise,« bebudede statsministeren.
Et par uger senere kom resultatet. Erhvervsdrivende kan glaede sig over en midlertidig lempelse af elafgiften samt muligheden for at låne af staten til en del af de stigende energiregninger. Købmaend som Hans Hansen kan udskyde ekstra-regningerne i fem år til 4,4 pct. i rente.
»Statsministeren lovede sådan set selv, at vi ville få hjaelp. Hun kunne godt se, at der ligesom under coronaen var erhvervsdrivende, der skulle have en hjaelpepakke. Derfor undrer det her mig. Hvis jeg tager imod det, de kalder hjaelp, så skal jeg bare betale det tilbage senere. Den hjaelp kan jeg ikke bruge til noget,« siger han.
Den lavere elafgift er »velkommen« på Lolland, men den aendrer ikke meget ved situationens alvor. I august sidste år lød Min Købmands el-regning på 10.000 kr.
I august i år var den steget til 41.000 kr. Elafgifterne udgør en mindre andel, og selv om august godt nok var saerlig varm i år, og derfor kraevede meget strøm til køling af is og fødevarer, vil ekstra-regningen både i år og naeste år blive på flere hundredetusinde kroner.
»Går der to år med høje priser, og jeg skubber regningen foran mig, har jeg pludselig 600.000-700.000 kr. i gaeld. Det er jeg ikke interesseret i. Så kan jeg ligeså godt stoppe, mens legen er god, og mens vi stadig har sparet lidt op. Vi har ikke nogen pensioner, så vi skal virkelig taenke os om nu, så vi ikke får en gaeld nu, som vi skal betale af på resten af livet,« siger Hans Hansen, der sammen med sin aegtefaelle har drevet butikken i 28 år.
»Så kan vi jo lige så godt dreje nøglen i tide.«
Slukker fra kl. 19 til 20
Selv i en normal situation ville gaelden vaere meget stor. Og nu betyder inflationen, at de handlende også på Vestlolland begynder at købe flere tilbudsvarer for at få privatøkonomien til at haenge sammen.
»Vi tjener ikke så meget på tilbudsvarer, så nu daler vores indtjening. Det vil gøre det endnu svaerere at betale den energigaeld,« siger Hans Hansen, der forsøger at skaere energiforbruget ned.
»Vi har slukket køleren med øl og vand. Og isfryseren. Vi har også prøvet at lukke ned for køleren med fødevarer, men den stiger ret hurtigt op mod de 4 grader. Nu kan jeg se, at strømmen er dyr i aften i timen fra kl. 19 (5,63 kr./kWh, red.), så der kunne jeg godt finde på at prøve at slukke en time. Men jeg aner ikke, hvor meget det giver i sidste ende,« siger Hans Hansen, der har sat en »elkasse« op i forretningen til frivillige bidrag.
»Lige før var der en kunde, der smed lidt i, så jeg. Så der er nogen, der gerne vil bevare butikken her. Men der skal mange tilskud til, før det løber op. Og folk er jo selv bange for, hvad de skal betale for varmen til vinter. Der er måske kommet 500-600 kr. ind,« siger købmanden.
Hans Hansen står ikke alene med sin frustration. Brancheforeningen De Samvirkende Købmaend (DSK) har de seneste dage gennemført en medlemsundersøgelse, hvor faerre end 4 pct. oplyser, at de vil bruge låneordningen.
»Det her er ikke en løsning. Hvis man vidste, at situationen ville vaere bedre om et år, så kunne man måske bruge det. Men ingen ved, hvor laenge de høje priser varer ved, og derfor vil de faerreste købmaend, bagere og slagtere løbe risikoen for at ende med en gaeld, de aldrig kommer af med. Det gaelder i landdistrikter i hele landet det her,« siger DSK’s adm. direktør, John Wagner.
»Hvis man vil undgå butiksdød og helt ekstraordinaere situationer, hvor det her får konsekvenser for lokalsamfundets sidste butik, er man nødt til at foretage noget mere gennemgribende, som vi så under coronaen. Man er nødt til at gå ind med et egentligt, reelt loft over udgifterne, så samfundet påtager sig en byrde i en periode,« siger han.
Kan ikke hjaelpe alle
»Det vil vaere et statstilskud. Det bryder ingen sig om. Men det er et spørgsmål om at opretholde vaerdier. Når butikkerne lukker, mister husene i området vaerdi, nogle mister deres job, uddannelsespladser, og til sidst mister landsbyerne sammenhaengskraften,« forudser Wagner.
Da statsminister Mette Frederiksen mandag blev praesenteret for Hans Hansens skuffelse, anerkendte hun, at »mange små selvstaendige erhvervsdrivende er i en svaer situation, ligesom husholdningerne er«.
»Men vi kommer ikke til at kunne gøre det samme som under corona, hvor der var hjaelpepakker og for manges vedkommende direkte overførsler. Gør man det på samme måde nu, risikerer vi, at inflationen bider sig endnu mere fast og får endnu større følger. Derfor er det, vi har aftalt med Folketinget, dels at få elafgiften så meget i bund som overhovedet muligt. Dels at indefryse en del af stigningen af udgifterne til el og gas. Det er helt rigtigt, at det gør ikke, at man kan betale regningerne. Men det gør, at man kan betale regningen over en laengere periode. Vi kommer ikke til at holde alle skadesfri, desvaerre,« siger Mette Frederiksen.