Forsvaret kan få brug for nyt milliardløft til at håndtere trusler i en dyster fremtid

Selv om Forsvaret har fået et historisk milliardløft, er det ikke nødvendigvis nok, erkender statsministeren på baggrund af en ny, dyster analyse om trusler.

Den historiske milliardoprustning af det danske Forsvar, som et bredt politisk flertal besluttede for bare syv måneder siden, er naeppe nok, hvis Danmark skal ruste sig til de skaerpede trusler, som tårner sig op på adskillige fronter.

Det fremgår af regeringens store sikkerhedspolitiske analyse, ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, som over 86 sider tegner et meget dystert fremtidsbillede og blandt andet advarer om, at »et nyt jerntaeppe saenker sig over Europa efter Ruslands brutale angreb på Ukraine«.

Analysen, der er en afgørende brik i de kommende forhandlinger om et nyt 10årigt forsvarsforlig, peger flere steder på, at oprustningen af Forvaret kan blive langt dyrere, end de 18 mia. kr. ekstra om året som flere partier og regeringen den 6. marts i år indgik en aftale om.

Aftalen skal sikre, at det danske forsvarsbudget i 2033 kommer op på 2 pct. af bruttonationalproduktet (bnp), Så Danmark overholder aftalerne med Nato.

»Det vil frem mod 2035 blive tydeligt, at de 2 pct. ikke er et loft, og der kan forventes et stigende pres for et højere procentmål,« hedder det i analysen, som blev offentliggjort mandag på Frederiksberg Slot.

Åbner for flere penge

Oversat betyder det, at der skal investeres endnu mere i Forsvaret. På et kort pressemøde umiddelbart inden offentliggørelsen åbnede statsminister Mette Frederiksen døren på klem for flere penge til Forsvaret, da hun blev spurgt, om hun er sikker på, at et løft på 2 pct. er nok til at håndtere de mange trusler.

»Det er jeg da heller ikke sikker på, og vi kommer løbende til at forholde os til udviklingen og situationen i dansk forsvar,« sagde hun og tilføjede, at verden er blevet betydelig mere usikker.

Mette Frederiksen fik under et besøg hos de danske soldater i Baltikum i marts den samme advarsel fra Estlands premierminister, Kaja Kallas, der direkte sagde til den danske statsminister, at Natos krav om 2 pct. »ikke er loftet, men gulvet«. Samme position har USA og flere andre Nato-allierede. I flere lande er der desuden manglende forståelse for, at Danmark først om 11 år har taenkt sig at leve op til aftalen om 2 pct. På et Nato-topmøde i 2014 blev det aftalt, at målet skulle nås i 2024.

Analysegruppen, som ambassadør Michael ZilmerJohns igennem to år har stået i spidsen for, advarer også om, at det danske forsvar fremover – til trods for milliardløftet – er tvunget til at prioritere hårdt mellem de mange opgaver og internationale operationer.

»Selv med vaesentligt forøgede midler til Forsvaret vil der dog fremover blive behov for en endnu skarpere prioritering, inden danske styrker indsaettes uden for Kongeriget,« skriver Michael ZilmerJohns i analysen.

På et pressemøde sagde han, at det også bliver »enormt dyrt« for Danmark at leve op til Natos såkaldte styrkemål, der er en konkret liste over, hvad Danmark og de øvrige allierede lande skal bidrage med til Nato. Danmark har flere gange fået kritik for ikke at leve op til målene, som vi har forpligtiget os til. Det går f.eks. langsomt med at sikre udstyr til ubådsbekaempelse og med opbygningen af en lovet brigade.

»Styrkemålene vil sandsynligvis blive endnu hårdere og dyrere i den situation, som vi befinder os i,« sagde Michael Zilmer-Johns.

Presser statskassen

Regeringen nedsatte i 2020 Michael Zilmer-Johns analysegruppe. Rapporten skal danne grundlag for de politiske forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, som skal traede i kraft fra 2024. Forsvarsudgifterne kan udvikle sig til en spraengfarlig sag i den kommende valgkamp. Ifølge Mette Frederiksen vil de øgede forsvarsudgifter få konsekvenser for statskassen i de kommende år, men der er »ingen vej udenom«:

»Mit bedste bud er, at vi med krigen i Ukraine går nogle hårde år i møde, hvor der ikke vil vaere mange penge tilovers. En af grundene til det er, at vi ønsker at investere markant flere penge i dansk forsvar og sikkerhed,« sagde hun.

Analysen fastslår, at Danmark frem mod 2035 vil stå over for langt alvorligere trusler end på noget andet tidspunkt siden Den Kolde Krig. Indtil for ganske nylig har en generation af danskere kunnet vokse op uden frygt for krig i Europa og i en verden, der åbnede sig op. De kunne rejse frit over hele kloden og opleve, hvordan demokrati, velstand og menneskerettigheder vandt frem.

»For nutidens børn og unge tegner der sig en mere dyster fremtid,« konkluderer rapporten, der i saerlig grad peger på Ruslands brutale angreb på Ukraine, Kinas fremmarch og et voksende antal atomvåben.

Mit bedste bud er, at vi med krigen i Ukraine går nogle hårde år i møde, hvor der ikke vil vaere mange penge tilovers. METTE FREDERIKSEN, STATSMINISTER

»Ruslands vilje til at bruge militaer magt for at aendre graenser i Europa og søge at gennemtvinge en europaeisk orden baseret på interessesfaerer betyder, at hele kongeriget står over for et vaesentlig skaerpet trusselsbillede,« hedder det.

Hele netvaerket af våbenkontrolaftaler og tillidsskabende mekanismer, der skabte stabilitet og forudsigelighed på det europaeiske kontinent, »ligger i ruiner«, og det internationale samfund er i opbrud i et stormagtskapløb, advarer analysen.

Den sikkerhedspolitiske situation indebaerer derfor en vaesentlig forøgelse af Forsvarets opgaver frem mod 2035. Hovedopgaven bliver et fremskudt forsvar i Østersøregionen og danske bidrag til Vestens forsvar mod Rusland. Men Forsvaret skal også kunne håndtere de voksende udfordringer i Arktis og levere bidrag til beskyttelse af Europas graenser mod syd.

Den hastige teknologiske udvikling vil kraeve et betydeligt teknologisk løft af Forsvaret, og samtidig vil klimaforandringerne skaerpe mange af truslerne.