Dommedagsretorik dominerer under midtvejsvalget i USA
Midtvejsvalget i USA er bittert og praeget af foragt for modstanderne. Men er det klogt af Demokraterne at portraettere Trumps republikanere som ekstremistiske?
»It’s the economy, stupid,« lød det i et i dag berømt citat fra tidligere praesident Bill Clintons farverige valgstrateg, James Carville, i 1992.
Og ja, økonomien er lige praecis, hvad valg primaert handler om i USA – nemlig om de amerikanske vaelgere oplever, at praesidenten og de ansvarlige lovgivere formår at skabe vilkår, der kan sikre dem job og penge til at forsørge deres familier.
Midtvejsvalget den 8. november er ingen undtagelse, og alligevel fokuserer mange demokratiske politikere under den verserende valgkamp lige så meget på noget helt andet i deres forsøg på at bevare magten i begge kamre af Kongressen og at vinde guvernørposter ude i delstaterne.
Og forklaringen på dette kan samles i ét ord:
Trump.
For selv om Demokraterne havde planlagt at saelge sig på egne økonomiske sejre, som kan lette presset på de amerikanske familier – herunder en sundheds-, klima- og skattepakke til 700 mia. dollars, en pandemipakke til 1,9 billioner dollars og investeringer i infrastruktur for over en trillion dollars – så er der intet som skraemmebilleder.
Og i takt med, at Donald Trump blander sig mere og mere i valgkampen, har mange af de demokratiske politikere kørt dommedagsretorikken frem. De kører bl.a. på, at det amerikanske demokrati står for fald, hvis republikanerne med Trump som deres uformelle leder får magten.
Senest har Washington Post samlet et udvalg af udsagn, som giver en god fornemmelse af, hvordan Demokraterne forsøger at vinde valgkampen.
Demokraten Maxwell Frost, der i Florida stiller op til den amerikanske Kongres, har sagt, at republikanere som Floridas guvernør Ron DeSantis forsøger at opbygge en »højreorienteret fascistisk magt«.
Og demokraten Pat Ryan, der sidder i Repraesentanternes Hus i Washington D.C., har sagt, at Amerika står over for »et koordineret indenlandsk forsøg på at underminere vores forfatning«.
Et ekko af Bidens advarsel
Retorikken er som et ekko af Joe Bidens advarsel for godt en måned siden om, at det amerikanske demokrati er i en alvorlig fare fra republikanske styrker, der er loyale over for Donald Trump, som »puster til ilden« ved slet skjulte opfordringer til politisk vold i jagten på magten for enhver pris.
Bagtaeppet for den påstand er ikke mindst det faktum, at Trump opildnede hundredvis af sine mest inkarnerede støtter til at marchere til Kongressen forud for deres voldelige stormløb på parlamentsbygningen i Washington D.C. den 6. januar 2021.
»Her til november må du vaelge mellem en nation for håb, samling og optimisme – eller en nation af frygt, splittelse og mørke,« har Biden også sagt om de to veje, som vaelgerne står over for, når de saetter deres kryds.
Praesidenten gav den allerede gas i august, hvor han beskrev Trumps base af vaelgere som nogle, der naermer sig »semi-fascisme«.
»De er en trussel mod selve vores demokrati. De naegter at acceptere folkets vilje. De omfavner politisk vold. De tror ikke på demokrati,« sagde Biden.
Trump har skudt tilbage ved at kalde Biden »en fjende af staten« ved at kalde hans mest inkarnerede fans for »fjender af staten«.
Det åbne spørgsmål er, om det er klogt fra Demokraternes side at portraettere Det Republikanske Parti som et ekstremistisk parti.
Gamblingen synes åbenbar, eftersom utallige målinger har vist, at de amerikanske vaelgere – trods andre varme emner som abort, indvandring og retten til at baere våben – mest af alt er optaget af økonomien. Noget som kun er blevet skaerpet af den kraftigt stigende inflation herunder prisstigninger på alt fra benzin til mad.
Oprindeligt var det ikke heller Bidens strategi at køre valgkamp på, at de republikanske modstandere er farlige og yderliggående og vil ødelaegge demokratiet og sammenhaengskraften i samfundet.
Men han er nået frem til den konklusion, at der ud over at slå på egne bedrifter og ikke mindst de økonomiske pakker er en åbning for at tiltraekke moderate vaelgere. To af tre amerikanere siger, at de frygter, at det amerikanske demokrati kollapser.
Abort aendrede tilgangen
Noget, der for alvor flyttede Demokraternes holdning, er det faktum, at den republikansk dominerede Højesteret i forsommeren underkendte rettens egen historiske beslutning fra 1973, Roe versus Wade, som gav alle amerikanske kvinder en forfatningssikret ret til selv at kunne vaelge abort.
Et flertal af Højesterets ni dommere fastslog, at det fremover var op til den enkelte delstat at bestemme, om den ønskede at give kvinder adgang til abort.
Men selv om Republikanerne jublede over beslutningen, der blev truffet med de tre dommere, som Trump formåede at få valgt til Højesteret under sine fire år i Det Hvide Hus, så har det bredt vist sig at vaere en upopulaer kendelse.
Demokraterne satser derfor hårdt på at tiltraekke ikke mindst kvindelige vaelgere ved at slå på, at de med Republikanere ved magten får frastjålet deres frihed og demokratiske ret til at bestemme over egen krop, mens Republikanerne slår hårdt på, at de er de bedste til at styre økonomien og at få bugt med kriminaliteten.
For øjeblikket er Demokraterne ifølge instituttet Fivethirtyeights analyse af meningsmålinger svag favorit til at vinde Senatet knebent, mens Republikanerne står bedst til at vinde flertallet i Repraesentanternes Hus.
Historisk set gør det parti, der ikke har praesidentposten, det bedst ved midtvejsvalget.