Omvalget i Brasilien skaber frygt for en måned med politisk vold og uroligheder
Bolsonaro og Lula, kombattanterne i Brasiliens polariserede praesidentvalg, må efter søndagens valg ud i et giftigt omvalg, før det kan fastslås, hvem der bliver praesident i Sydamerikas største land.
Praesidentvalget i Brasilien søndag mellem ”Tropernes Trump”, den siddende nationalkonservative praesident, Jair Bolsonaro, og hans venstreorienterede udfordrer, den tidligere korruptionsdømte Luiz Inácio Lula da Silva, blev et langt større drama end ventet.
Efter optaellingen af stemmer frygtes det kun, at den vold og uro, som har hersket under den netop overståede valgkamp, der har vaeret den mest polariserede, siden Brasilien overgik fra militaerdiktatur til demokrati i 1985, vil tage til de naeste uger.
For Bolsonaro og Lula skal ud i et omvalg den 30. oktober, og dermed kan den voldsomme valgkampsspaending, som sågar har ført til mord på en af Lula-støtterne, fortsaette i Sydamerikas største land.
Godt nok vandt Lula søndagens valg, men da han ikke opnåede de kraevede 50 pct. af stemmerne, skal han ud i en ny runde med Bolsonaro.
Efter optaelling af 99 pct. af stemmerne har Lula fået 48,4 pct. af stemmerne mod 43,2 pct. til Bolsonaro.
Valget afholdes på et afgørende øjeblik for Brasilien, hvor priser på alt fra benzin til fødevarer eksploderer, og de nye svaere tider har gjort livet svaerere for brasilianerne, hvoraf flere sulter og ikke kan få økonomien til at haenge sammen.
Det hele bliver kun mere intenst af, at Bolsonaro i månedsvis har haevdet, at hvis han ikke genvinder sin post, så er der tale om valgsvindel. Og selv om valget søndag ikke giver ham belaeg for denne grundløse påstand, så giver resultatet ham nyt skyts og ny kampgejst.
Meningsmålinger skød forbi
For selv om Lula vandt søndagens valg, så klarede Bolsonaro sig langt bedre, end meningsmålingerne forudsagde.
I månedsvis har meningsmålinger vist og analytikere peget på, at Bolsonaro ikke havde en chance, og han ville ende sit praesidentskab efter kun én periode som den første efter militaerdiktaturets dage.
Målinger har vist, at Bolsonaro halsede bag Lula med over 10 procentpoint, men da naesten alle stemmesedler var optalt, stod det klart, at Bolsonaro klarede sig bedre i alle Brasiliens 27 stater, end Ipec, et af Brasiliens største meningsmålingsinstitutter, havde forudsagt en dag før valget.
Institutterne så ud til at fejlvurdere styrken af konservative kandidater over hele landet. Guvernører og lovgivere støttet af Bolsonaro klarede sig også bedre end i meningsmålingerne og vandt mange af deres lokalvalg søndag.
Cláudio Castro, guvernøren i delstaten Rio de Janeiro, blev eksempelvis genvalgt ved et jordskredsvalg med 58 pct. af stemmerne – 10 procentpoint over hvad Ipec havde forudsagt.
Mindst syv af Bolsonaros tidligere ministre blev ifølge New York Times også valgt til Kongressen.
Herunder hans tidligere miljøminister, der overvågede en ellers staerkt kritiseret skovrydning i Amazonas, og hans tidligere sundhedsminister, som fik massiv kritik for Brasiliens forsinkelse med at købe vacciner under coronapandemien.
Fra mirakel til krise
Bolsonaro er dog stadig bagefter Lula, som ikke mindst fik sine stemmer fra de fattigste, der stadig elsker ham.
Lula var praesident fra 2003 og 2010, og på naermest mirakuløs vis formåede han dengang at løfte 40 mio. af landets over 200 mio. indbyggere op fra de fattigste til en lavere middelklasse og at flytte Brasilien fra at vaere verdens 13. største økonomi til den 7. største.
Dengang var han dog godt hjulpet på vej af det største fund af oliereserver i Brasiliens historie.
I dag er det anderledes svaere tider, og det ved begge kandidater.
Bolsonaro har, hvis han genvaelges, lovet at uddele kontante betalinger svarende til omkring 113 dollars om måneden til traengende familier, hvilket udvider en midlertidig politik, der oprindeligt blev oprettet for at lette på traengslerne udløst af coronapandemien.
Han planlaegger også at skabe arbejdspladser ved at fjerne bureaukrati, give skattelettelser og investere i teknologi.
Bolsonaro har brugt store offentlige penge på velfaerd og braendstofstøtte forud for valget.
Lula har lovet at haeve skatten for de rige og saette skub i det offentlige forbrug. Hans planer omfatter en raekke sociale programmer, såsom en månedlig vaerdikupon svarende til 113 dollars – altså noget lignende som det, Bolsonaro har lovet.
Men valget i Brasilien handler ikke kun om konkret politik, men mindst ligeså meget om personer.
For de to kandidater splitter brasilianerne totalt, og mange vaelgere har givet udtryk for, at deres stemme lige så meget er en stemme imod modkandidaten som for deres egen.
Venstrefløjen ser den Trump-lignende Bolsonaro som en autokrat og en trussel mod Brasiliens unge demokrati, da han angriber højesteret, hylder det tidligere militaerdiktatur og udokumenteret altså laegger op til, at der er tale om valgsvindel, hvis han vel at maerke ikke selv vinder praesidentvalget.
Det sidste har givet frygt for, at han vil forsøge at kuppe valgprocessen, hvis han taber.
Højrefløjen derimod ser Lula som en korrupt venstrefløjsekstremist, eftersom han blev idømt 12 års faengsel for korruption, efter at han forlod praesidentembedet i 2010.
Men efter at have siddet i faengsel i 580 dage, fastslog højesteret, at dommeren i sagen mod Lula var partisk, og hans straf blev annulleret.
Og i dag er han så på helt ekstraordinaer vis favorit til at genindtage praesidentposten.