Først grinte jeg ad Jørgen Winthers forslag ...

Laege og mangeårig sundhedspolitisk ordfører i Folketinget Jørgen Winther fremfører et nyt begreb i JP 1/10: ”en knaemekaniker”. Det vil sige en fagperson, der ikke er laegeuddannet, men som har fået en uddannelse i at lave lige netop den specifikke knaeoperation, en ortopaedkirurgisk laege har fundet indikation for.

Umiddelbart traekker jeg som laege på smilebåndet og klapper mig på låret ad Jørgen Winthers forslaget. Men – jeg kommer så til at taenke på, at det har jeg også gjort tidlige over andre af Jørgen Winthers forslag, der endte med at blive indført med stor succes.

Han var den første, der foreslog loven om rygeforbud og loven om plejeorlov til naermeste pårørende til døende og flere andre forslag, som alle udløste stor modstand og debat. Alligevel endte det med, at flere forslag blev indført med stor succes, da der alligevel var ”et gran af fornuft og nytaenkning” i forslagene, som alle langsomt indså.

Så i en tid med hastigt stigende ventelister er der da også ”et gran af fornuft” i at frigøre nogle af de ortopaedkirurgiske speciallaeger til at stille hurtigere diagnoser, nyudvikle ”smartere” behandlingsmetoder og operationer som f.eks. ”sammedagshofter”, hvor patienter kan få udskiftet hoften ambulant, og meget, meget mere? Ortopaedkirurgerne risikerer ikke at blive arbejdsløse, men langt flere patienter kunne blive undersøgt hurtigere af laeger på højeste niveau.

I dag laver ikke-laeger ultralydscanninger, mindre operationer som f.eks. Dupuytrens kontraktur (bindevaevsdannelse i håndfladen), ledinjektioner m.m., og robotkirurgi er i fremmarch. Alt sammen noget, som udelukkende laeger tidligere gjorde, så idéen er ikke helt ny. Og hver gang har det skabt modstand, inden alle blev enige om, at det er sund fornuft. Praecis som mange af de tidligere ”vilde” forslag fra Jørgen Winther.

Så jeg tørrer lige smilet af og taenker mig om en ekstra gang, inden jeg fortsaetter med at klappe mig på låret af grin over knaemekanikeren.